Hvad er en personlighedsforstyrrelse?
En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, hvor man har afvigende træk ved sin personlighed. Dette vil vise sig i form af urimelige eller uforståelige reaktioner i mange personlige og sociale situationer.
Personlighed og personlighedstræk
Et menneskes personlighed omfatter stabile mønstre af måder at opfatte omverdenen på og måder at ræsonnere på. Disse mønstre kendetegner det enkelte menneske. Vores personlighed er opbygget af en række træk ved personligheden, som i større eller mindre grad kommer frem i omgangen med andre mennesker. Sådanne træk er for det meste ubevidste for personen selv.
Vi har alle en opfattelse af nærtstående personer. Det gør os i stand til nogenlunde at regne ud, hvordan han eller hun vil reagere i en bestemt situation. Disse træk er meget stabile. Vi bliver derfor forbløffede og nogle gange forskrækkede, hvis den pågældende person reagerer helt anderledes, end vi forventer.
Udvikling og betydning af en personlighedsforstyrrelse
Hvis de mønstre af måder at opfatte på og ræsonnere på afviger væsentligt fra, hvordan gennemsnittet af mennesker i en kultur opfatter, tænker, føler og forholder sig til andre på, kan det dreje sig om en personlighedsforstyrrelse. Sådanne mønstre er stabile og grundlægges i barndommen og udvikles igennem livet. De vil komme til udtryk inden for flere forskellige områder af psykisk og social funktion. Hvordan de udtrykker sig, vil afhænge af den kontekst som personen befinder sig i.
En personlighedsforstyrrelse er en forstyrrelse i udviklingen af personligheden. Dette gør, at denne gruppe lidelser ofte kommer til udtryk allerede i ungdommen og fortsætter ind i voksenlivet.
Når man har en personlighedsforstyrrelse, har man ofte men ikke altid, varierende grader af ubehag. Ens evne til at fungere socialt er også svækket.
En personlighedsforstyrrelse er ikke et resultat af andre psykiske lidelser. Men de kan gå forud for, eller være til stede samtidig med dem.
Typer af personlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelserne omfatter en gruppe lidelser, hvor den enkelte forstyrrelse ved personligheden er inddelt efter de træk ved personligheden, som er mest fremtrædende. Der er et vist overlap mellem flere af typerne.
Forstyrrelser i personlighedsstruktur inddeles i undertyper som anført nedenfor, men er alle karakteriserede ved afvigende mønstre for adfærd og oplevelse af andres adfærd, som afviger i forhold til normen på de fleste områder i livet.
Adfærden er gennemgribende, unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig. Adfærden går ud over den syge person selv eller omgivelserne og har været til stede siden barndom eller tidlig voksenalder.
Hvad er symptomerne ved de forskellige forstyrrelser af personlighedsstruktur?
Paranoid personlighedsstruktur
Denne type personlighedsstruktur er præget af mistænksomhed og mistillid
De er tilbøjelige til at tolke andres handlinger som fjendtlige eller fulde af foragt
De er følsomme for reelle eller indbildte krænkelser
Personer med denne forstyrrelse har ofte overdreven tro på egne kundskaber og evner. De undgår ofte nære forhold til andre
De søger efter skjulte meninger i alt og finder uvenlige hensigter bag det, andre gør
De er hurtige til at udfordre venners og families loyalitet, og de virker ofte kolde og fjerne i forhold til andre
De skyder gerne skylden på andre og bærer ofte langvarigt nag til andre
Skizoid personlighedsforstyrrelse
Personer med denne type personlighedsstruktur er sky, viser tilbagetrækning fra kontakt og viser få følelser
De foretrækker aktiviteter, som de kan udføre alene
De ønsker oprigtigt at være alene og har ikke noget hemmeligt ønske om popularitet
De søger gerne jobs som indebærer ringe social kontakt
Deres sociale færdigheder er som resultat heraf svagt udviklede. De har ikke behov for opmærksomhed eller accept
De opfattes nogle gange af andre som ret isolerede og svære at komme ind på livet af
Narcissistisk personlighedsstruktur
Sådanne personer er ekstremt selvoptagede. I lighed med den histrioniske personlighedsstruktur (se nedenfor) søger de opmærksomhed og ros
De er udnyttende, har forestillinger om deres egen storhed, har manglende evne til indlevelse (empati) og nedvurderer generelt andre
De overdriver egne præstationer og betydning. De forventer, at andre skal anerkende dem som værende en ener
De udvælger deres venner meget omhyggeligt, fordi de mener, at ikke hvem som helst er værdig til deres venskab
De er optagede af at gøre et godt førstehåndsndtryk, men har vanskeligt ved at opretholde langvarige venskaber eller forhold
De er som regel ikke interesseret i andres følelser og udnytter gerne andre
Dyssocial (antisocial) personlighedsstruktur
Denne personlighedsstruktur hed tidligere psykopati
Det er en almindelig misforståelse, at personer med dyssocial personlighedsforstyrrelse har dårlige sociale færdigheder. Men det modsatte er ofte tilfældet
Det typiske for disse personer er derimod deres mangel på samvittighed. De optræder socialt ansvarsløse og normløse, udnyttende, impulsive og hensynsløse
Personer med denne forstyrrelse er ofte kriminelle. De opfatter deres ofre som svage og mener, at de fortjener at blive snydt. De lyver ofte, og de stjæler eller bedrager
I mange tilfælde er de skødesløse med penge og gør ting uden at tænke over konsekvenserne
De er ofte aggressive, og de er meget mere optagede af egne end andres behov
Histrionisk (hysterisk) personlighedsstruktur
Disse personer er hele tiden på jagt efter opmærksomhed
De er dramatiserende, følelsesmæssigt ustabile og viser overfladiske følelser
De skal være i centrum af opmærksomheden hele tiden, og de afbryder ofte andre for at dominere samtalen
De bruger et svulstigt sprog til at beskrive oplevelser i hverdagen, og de søger hele tiden ros og anerkendelse
De kan klæde sig provokerende eller overdrive sygdom for at få opmærksomhed
De overdriver også venskab og forhold, og de tror, at alle elsker dem
De er ofte manipulerende
Emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Denne struktur deles i impulsiv og borderline type
Disse personer er typisk impulsive og har svingende og stærke følelser. Deres selvopfattelse, dvs. deres fornemmelse af hvem de selv er, og hvad de står for, er svag. Det er som om, de ikke har nogle "indre kerne"
De oplever ofte en intens indre tomhed, som de vil gøre hvad som helst for at slippe af med. Mange gange dulmer de denne følelse med misbrug af alkohol eller stoffer
De kan være selvdestruktive på forskellige måder og indgår ustabile relationer med andre mennesker, som de ukritisk knytter sig stærkt til
Ofte har de mange partnere på kort tid
Deres humør skifter konstant og voldsomt, og de har ofte følelsesudbrud. Ofte udadreagerer de på stærke og ubærlige følelser og skader sig selv. Trusler om selvmord og selvmordsforsøg er hyppige
Deres tænkning er oftest mindre nuancerede end andres. De indgår ofte i intense, konfliktladede forhold til andre. De bliver hurtigt oprørte, når de ikke opnår det, de havde ønsket
De er intenst bange for at blive forladt eller svigtet af andre, fordi de derved bliver overladt til deres egen indre tomhed
Tvangspræget personlighedsstruktur
Personer med denne personlighedsstruktur er ekstremt optagede af orden
De er perfektionistiske, samvittighedsfulde, stive, optagede af detaljer og kontrollerende
Deres behov for at gøre alt "rigtigt" forstyrrer ofte deres produktivitet
De fanges af detaljer og mister det store overblik
De sætter urimelig høje krav til sig selv og andre, og de er ofte meget kritiske overfor andre, når disse ikke lever op til deres krav
De undgår at arbejde i teams og mener, at de andre er for skødesløse eller er inkompetente
De undgår at tage beslutninger, fordi de frygter at gøre fejl
De har ofte svært ved at udtrykke følelser
Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur
Dette er personer, som er karakteriseret ved social angst. Personer med denne forstyrrelse føler sig ofte utilstrækkelige
De undgår sociale situationer og søger jobs med ringe kontakt med andre
De frygter afvisning, er nærtagende og ængstelige for at de skal dumme sig overfor andre. De længes efter at blive holdt af og accepteret
De overdriver de mulige vanskeligheder ved nye situationer for at slippe for at deltage eller være med
Ofte skaber de fantasiverdener, som erstatter den virkelige verden
Til forskel fra skizoide personlighedsforstyrrelser længes mennesker med evasiv personlighedsstruktur efter at opnå sociale forhold til andre. Men de føler, at de er ude af stand til at klare det
De er ofte deprimerede og har lav selvfølelse
Dependent personlighedsstruktur
Typisk for denne personlighedsforstyrrelse er ønsket om at blive taget vare på
Der er tendens til at lade andre tage betydningsfulde beslutninger for dem
De er uselvstændige, overlader ansvaret til andre, er hjælpeløse og utrygge uden en partner
De klynger sig til andre og er bange for at miste dem
De forbliver ofte i forhold, selv hvor de bliver mishandlede
De er meget nærtagende overfor afvisninger
De føler sig ofte hjælpeløse og deprimerede
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles på baggrund af gentagne samtaler med læge, information fra mennesker i personens omgivelser og evt. resultater af spørgeskemaer udfyldt af den syge person. Det kan tage lang tid, før en person får en sådan diagnose.
Misbrug af alkohol eller stoffer, angst og depression kan i mange tilfælde være det mest synlige tegn på sygdommen på et tidligt tidspunkt.
Hvorfor får man personlighedsforstyrrelser?
Der er sjældent én enkelt årsag. Personlighedsforstyrrelser opstår som regel i et samspil mellem medfødt sårbarhed, temperament, opvækst, relationer, belastninger og erfaringer gennem livet.
Nogle har haft utryghed, omsorgssvigt, overgreb, mobning, tab eller andre belastende oplevelser. Andre har ikke haft tydelige traumer. Man kan derfor ikke ud fra diagnosen vide, hvad en person har oplevet.
Er personlighedsforstyrrelser arvelige?
Arvelige (genetiske) forhold spiller betydeligt ind, og bidrager med omkring 50 % i forhold til udviklingen af en personlighedsforstyrrelse.
Hvordan behandler man personlighedsforstyrrelser?
Målet med behandling er at få det bedre, forstå egne reaktioner og fungere bedre i hverdagen og i relationer.
Behandling kan hjælpe med:
at regulere stærke følelser
at mindske selvskade og kriser
at forstå egne mønstre
at håndtere konflikter
at opbygge mere stabile relationer
at styrke selvværd og funktion i uddannelse, arbejde og hverdag
Den vigtigste behandling er psykoterapi. Behandlingen kan foregå individuelt eller i gruppe og varer ofte længere tid.
Medicin behandler ikke selve personlighedsforstyrrelsen, men kan bruges ved samtidig depression, angst, søvnproblemer, psykose, ADHD eller andre symptomer.
Ved alvorlige kriser, selvskade eller selvmordsrisiko kan kortvarig indlæggelse være nødvendig.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis der er mistanke om forstyrrelse af personlighedsstruktur vil du, såfremt du er motiveret herfor, kunne få behandling hos en psykolog. I mere udtalte tilfælde kan du blive behandlet i regionspsykiatrien. Dette kræver en henvisning fra din læge og en specialiseret udredning.
Hvordan undgår jeg at forværre en personlighedsforstyrrelse?
Har man nogle af de ovennævnte problemer, er det vigtigt at komme i behandling. Dette gælder især, hvis man har et egentligt misbrug af alkohol eller stoffer. Problemet er, at man kan risikere psykiske og kropslige skadevirkninger, som vil gøre det endnu sværere at komme ud af problemerne.
Hvordan udvikler personlighedsforstyrrelser sig?
Personlighedstræk er som udgangspunkt stabile, efter at en person er blevet voksen. Dette gør, at menneskets personlighed kun i ringe grad vil forandre sig uden behandling, selv om visse træk som for eksempel impulsivitet kan svækkes med alderen. Der kan dog ske en sen-modning/ændring af personligheden i en del tilfælde.
Mennesker med personlighedsforstyrrelser har større tendens til at få depression og angst, spiseforstyrrelser og misbruge rusmidler. Desuden er der overvægt af kriminalitet og selvmordsforsøg. Hyppigheden af disse komplikationer til lidelsen afhænger af, hvilken personlighedsforstyrrelse personen har, og om vedkommende får behandling eller ej.
Resultaterne af behandlingen varierer. Men prognosen er bedre hos de, der får behandling.
Hvor hyppig er personlighedsforstyrrelser?
Man regner med, at ca. 10 % af befolkningen opfylder de krav, som kræves for at stille diagnosen på en eller flere af de specifikke personlighedsforstyrrelser.
Vil du vide mere?
