Et seksuelt overgreb er, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som de ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til, og/eller aktiviteter af denne karakter der overskrider samfundets sociale eller retslige normer.
Hvis krænker er mere end 5 år ældre og/eller bruger trusler om vold og belønning, er det også et seksuelt overgreb. F.eks. hvis en 14-årig truer en 8-årig til seksuelle lege, kan den 14-årige ikke dømmes, men for den 8-årige må det behandles som et seksuelt overgreb.
Ifølge straffeloven er det forbudt at have seksuel aktivitet med børn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet er afhængig af krænker.
Det er desuden forbudt at anvende vold, tvang eller belønning - også mellem jævnaldrende.
Uden fysisk kontakt mellem barn og krænker
Den voksne fremviser kønsdele, kommer med seksualiserede udtalelser og tilnærmelser, barnet opfordres/tvinges til at tage tøj af og fotograferes, eller at barnet/den unge tvinges til at være tilstede under fremvisning af porno og seksuelle handlinger mellem andre
Med fysisk kontakt mellem barnet/den unge og krænkeren f.eks.
Beføling af barnets kønsorganer, seksualiseret berøring af andre kropsdele, f.eks. brysterne
Barnet tvinges/lokkes til at beføle krænker
Barnet/den unge tvinges til samleje/indtrængning eller forsøg herpå
Det kan dreje sig om samleje i skede, mund eller endetarm, eventuelt indtrængning med fingre eller genstande
Overgreb på sociale medier
Børneporno, deling af nøgenbilleder, hævnporno, internetkontakt mellem barn og krænker, der ofte giver sig ud for at være en anden
Lige efter overgreb med forsøg på samleje eller berøring af kønsdele kan der være blødning. Barnet kan have smerter ved kønsdele, og det kan svie og gøre ondt, når barnet tisser.
Det er sjældent, at børn fortæller om overgreb umiddelbart efter, det er sket. Den voksne krænker har ofte lokket og forført barnet på en måde, som kan resultere i at barnet føler medskyld i det skete.
Barnets symptomer vil som regel være uklare og ligne symptomerne ved andre typer overgreb:
Barnet ændrer adfærd. Det kan blive trist og indadvendt, eller vred og irritabel
Barnet kan få problemer med at koncentrere sig og sove
Smerter forskellige steder i kroppen
Spiseproblemer og andre tegn på, at barnet ikke har det godt
Barnet kan også komme med spontane udtalelser, således at omsorgspersoner bliver opmærksomme på eventuelle overgreb.
Hyppigheden er ikke kendt med sikkerhed. Emnet er meget tabubelagt, og der er stor berøringsangst for at tage det op
De undersøgelser der findes i Danmark er i overensstemmelse med de udenlandske undersøgelser. Undersøgelserne tyder på, at 5 -10 % af børn/unge har været udsat for overgreb/krænkelse, inden de er fyldt 18 år
Seksuelt overgreb forekommer i alle aldre og i alle sociale grupper
I langt de fleste tilfælde er krænker medlem af familien (30 %), ven eller bekendt (60 %). Kun i 10 % af tilfældene er der tale om en fremmed
Alle former for overgreb og omsorgssvigt forekommer hyppigere, hvis følgende faktorer er til stede:
Børn i familier med højt stressniveau, manglende struktur, uforudsigelighed, konflikter og trusler
Børn i voldelige familier – hyppigst vold mod mor
Børn af forældre, der selv har været udsat for overgreb og omsorgssvigt
Børn af forældre med psykisk sygdom og/eller med misbrugsproblemer
Børn i brudte familier med mange konflikter mellem forældre
Børn med fysiske og psykiske udfordringer
Børn, der udsættes for mobning
Børnene i disse familier vil som regel føle sig svigtede. Disse børn er derfor mere tilgængelige og ukritiske overfor voksnes tilnærmelser.
Barnet fortæller om overgrebet til et andet barn, en af forældrene eller en anden voksen, som de stoler på (lærer, sundhedsplejerske), og de voksne tager kontakt med læge og/eller socialforvaltning
Ændret adfærd hos barnet gør, at omsorgspersonen eller skolen reagerer
Symptomer fra kroppen som ikke kan forklares (se nedenfor)
Graviditet hos meget unge
Hvis der er styrket mistanke om seksuelt overgreb, vil lægen begrænse samtalen for ikke at forvirre/stresse barnet unødigt. Barnet vil i det tilfælde blive henvist til børne- og ungeafdeling og der skal tages kontakt til socialforvaltningen
I andre tilfælde vil lægen, efter en kort fælles samtale, tale med voksne og barn for sig. Dette afhænger dog af barnets alder og om lægen har andet personale, der kan være med barnet
Lægen indhenter oplysninger fra omsorgsperson og andre personer, som er i besiddelse af oplysninger om overgreb, eventuelle følelsesmæssige reaktioner og psykiske symptomer
Lægens observationer af barnet (symptomer, adfærd) og barnets nære miljø (familieoplysninger) vil også indgå i den samlede vurdering
Lige efter overgreb med forsøg på samleje eller berøring af kønsdele kan barnet bløde
Barnet kan have smerter ved kønsdele, og det kan svie og gøre ondt, når barnet tisser
Barnet kan være chokeret, gemme sig og vil ikke tale
Det er sjældent, at børn fortæller om overgreb, umiddelbart efter det er sket. Den voksne har ofte lokket, forført eller truet barnet, hvorfor det kan føle medskyld i det skete
Barnets symptomer vil som regel ligne symptomerne ved andre typer overgreb:
Ændret adfærd
Barnet kan blive trist og trække sig tilbage socialt, eller blive vred og irritabel
Problemer med at koncentrere sig og sove
Smerter forskellige steder i kroppen
Spise- og vægtproblemer
Symptomer på posttraumatisk stress
Større børn kan skade sig selv og misbruge rusmidler
De fleste overgreb indebærer ikke fysisk vold. Mange krænkere forfører og lokker barnet, som udsættes for gentagne overgreb. Som anført afsløres overgrebet sent, og selv ved indtrængen i kropsåbninger heler kroppen hurtigt.
Hos ca. 5 % er der blivende forandringer. Hvis lægens undersøgelse af kroppen ikke viser noget, udelukker det derfor ikke, at seksuelt misbrug har fundet sted.
Hvis afsløringen er akut, dvs. indenfor den seneste uge, skal barnet henvises akut til børne-ungeafdelingen med henblik på diagnose, behandling og beskyttelse
Undersøgelsen på børne-ungeafdelingen er en ydre undersøgelse ved hjælp af særlig lampe med forstørrelse. Der bruges ikke instrumenter og foretages ikke indvendig undersøgelse
Ved den akutte undersøgelse indenfor 72 timer efter overgrebet, kan der foretages såkaldt sporsikring for sæd og DNA
Akutte forandringer kan være: blødning, rødme og rifter ved ydre kønsorganer, endetarmen og huden deromkring. Der kan være rifter i slimhindefolden (hymen), der også kaldes for kønskransen, jomfruhinden eller mødommen. Der kan også være udflåd fra skeden
I sjældne tilfælde findes graviditet og kønssygdomme
Hvis barnet også har været udsat for fysisk vold, kan der findes blå mærker og rifter på kroppen
Man kan i princippet kun være sikker på, at der er sket overgreb, hvis
Der er en videooptagelse
Nogen har set det ske
Der findes sæd og DNA
Der findes graviditet og kønssygdomme
Større rifter i slimhindefolden (hymen), der også kaldes for kønskransen, jomfruhinden eller mødommen, giver stor sikkerhed
Derfor er det vigtigt med det tværfagligt samarbejde mellem socialforvaltning, sundhedsvæsen, politi og retsmediciner. Ved hjælp af samtaler med barn, familie og professionelle samt via de forskellige undersøgelser kan man komme frem til en overvejende sandsynlighed om et overgreb og rejse sigtelse mod formodede gerningsmand.
Mange gange kan man ikke med sikkerhed fastslå, at der er sket et overgreb. Socialforvaltningen må da beslutte, hvad der skal ske og tilbyde samtale med psykolog og anden form for støtte.
Ved mistanke om seksuelt overgreb skal socialforvaltningen altid underrettes.
Socialforvaltningen beslutter, om det skal anmeldes til politiet. Forældre kan dog også selv anmelde overgreb.
Forvaltningen beslutter også, om barnet/familien skal ses i ”Børnehuset”, hvor alle de professionelle kan samles og sammen beslutte, hvad der er bedst for barnet og familien. Børnehusene yder en samlet og tværfaglig indsats i sager om overgreb mod børn og unge. Læs mere om de danske børnehuse.
Hvis der er mistanke om vold eller berøring af barnet, skal barnet henvises til børne-ungeafdelingen, hvor hele kroppen undersøges, inklusive kønsorganer.
Socialforvaltning træffer sammen med familien og de andre professionelle beslutning om det videre forløb samt behandling hos psykolog. Praktiserende læge kan have støttende samtaler med familien, f. eks. mens de venter på henvisning til andre instanser eller sideløbende med udredningen.
I tilfælde af overgreb på sociale medier, og i tilfælde hvor der ikke har været fysisk kontakt, er det ikke altid nødvendig med kontakt til læge. Forældre, lærere og andre med kontakt til barnet kan tage kontakt til Socialforvaltningen ved at lave en underretning. Der kan også tages kontakt til politiet.
Socialforvaltningen har ansvaret for at tilbyde behandling og andre foranstaltninger der kan støtte. Hvis dette ikke sker, kan man klage til Ankestyrelsen.
At sikre akut behandling og korrekt prøvetagning med henblik på test for seksuelt overførbare sygdomme
At sikre korrekt vurdering overgreb og sporsikring ved retsmediciner
At give støtte og omsorg til barnet og barnets primære omsorgsperson
At sikre, at barnet ikke udsættes for yderligere overgreb. Dette sker med hjælp fra sociale myndigheder, og evt. et Børnehus
At give barn og familie behandling hos psykolog og tilbud om støtteforanstaltninger
At hindre at barnet udsættes for negative reaktioner fra omgivelser eller unødige belastninger i løbet af undersøgelsen
Dette afhænger af overgrebets art og hyppighed, om der også er andre overgreb, samt hvor mange andre risikofaktorer der er til stede i barnets hverdag
Overgreb indenfor familien er som regel det værste for barnet, idet det undergraver den basale tillid til, at de voksne vil det godt
Hvis der tilbydes tilstrækkelig behandling og hjælp, og familien er i stand til at støtte barnet, er der gode udsigter
Mange vil dog kæmpe med følger i mange år
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen