Hvis man mestrer livet, når man er under følelsesmæssigt pres, siger vi gerne, at vi er mentalt raske. Hvis man mister denne evne, er man til en vis grad syg.
Psykiske eller mentale sygdomme defineres ud fra de symptomer og tegn de giver, og de forstyrrelser i ens evne til at fungere, de medfører. Det kan fx være, at man ikke magter at udføre aktiviteter i dagligdagen som husholdning og indkøb, eller man ikke kan klare sit arbejde eller uddannelse.
Symptomer er det, man oplever og føler selv, som at være trist og føle håbløshed. Tegn er hvad andre observerer, som at du er ophidset eller har åndenød.
Psykiske sygdomme kan vise sig som:
Overgangen mellem hvad som er normalt og unormalt, er ikke altid skarp. Vi kan også spørge os selv, om en diagnose er så vigtig. Men i mange tilfælde drejer det sig om at afklare, om behandling er påkrævet, og om hjælp fra sundhedspersonale kan gøre livet bedre for en person med psykiske problemer. Det kan fx være fra en psykiater, som er en læge, der er specialuddannet indenfor psykiatri.
Følelsesmæssige forstyrrelser og adfærdsproblemer er meget udbredt i samfundet. Psykiske lidelser forårsages dels af nedarvede mønstre og dels af påvirkninger fra miljøet.
Der er øget forekomst af skizofreni, depressive lidelser, angstforstyrrelser og andre psykiske lidelser i enkelte familier. Kemiske processer i hjernen spiller en vigtig rolle ved psykiske lidelser.
Stress på arbejdet, arbejdsløshed, en belastende skilsmisse, overfald eller andre belastende begivenheder i ens liv øger risikoen for, at man får psykiske sygdomme.
De fleste psykiske sygdomme skyldes en blanding af biologiske og miljømæssige forstyrrelser. Derfor behandler man ofte psykiske lidelser både med medicin, samtaler, psykoterapi og andre tiltag for at ændre adfærden.
Psykiske lidelser kommer til udtryk på forskellige vis.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
