Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag. Under anfaldene er man næsten altid bange for at blive sindssyg, for at dø, eller for at miste kontrollen over sig selv.
Tilstanden ledsages af symptomer fra kroppen som rysten, muskelspændinger, sveden, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, åndenød, kvalme eller ubehag i maven.
Meget ofte er diagnosen enkel at stille for lægen. Men i nogle tilfælde skal andre mulige forklaringer udelukkes.
Lægen vil lytte til dig, når du beskriver dine symptomer, spørge ud om detaljer og vurdere, om det kan være panikangst.
Der findes tjeklister, som lægen kan bruge. Hvis du tilsyneladende uden grund får anfald, hvor du generes af mindst fire af de 13 symptomer som er vist nedenfor, kan det tyde på, at du har panikangst:
Ofte behøver lægen ikke at udføre nogle tests for at konstatere, at du har panikangst. Men diagnosen kræver, at du har haft flere anfald. De allerfleste har haft mange. Det er også et krav, at du enten bekymrer dig hele tiden for at få nye anfald, eller ændrer dit dagligliv - fx undgår visse ting - for at undgå at få nye anfald.
Har du panikangst, vil anfaldene komme tilsyneladende helt ud af det blå. De udløses ikke af ting som edderkopper eller store højder. Panikanfaldene skyldes heller ikke anden sygdom, alkohol eller medicin.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at angst kan ses som led i en række andre psykiske sygdomme, først og fremmest depression. Visse sjældne kropslige sygdomme kan også medføre angstanfald. I visse tilfælde vil din læge bede en specialist om at udrede dig, for at være sikker på, at det ikke drejer sig om én af disse sjældne tilstande.
Mange med panikangst har også såkaldt agorafobi. Det er en tilstand, hvor man er bange for at være et sted, hvor det er vanskeligt at komme væk fra, eller hvor det er vanskeligt at få hjælp, hvis man får et panikanfald. Det kan f.eks. være at køre i bus, gå i supermarked eller lignende.
Har du agorafobi, undgår du at gå til bestemte steder eller gøre ting, som du frygter kan udløse et nyt panikanfald. Eller du frygter at falde om - være syg - uden at kunne få hjælp.
Panikanfald skyldes ikke altid panikangst. Nogle gange kan der være en anden årsag.
Drikker du for meget kaffe eller tager bestemt former for lovlig eller ulovlig medicin, kan det give panikanfald. Nogle får fx panikanfald af hash eller amfetamin. Finder lægen en medicinsk årsag til dine angstanfald, har du per definition ikke panikangst, fordi behandling af årsagen da normalt vil medføre, at panikanfaldene ophører.
Får du kun panikanfald i bestemte sociale situationer, som når du er i en større forsamling af mennesker, eller når du befinder dig i en fyldt bus, kan du have en anden nervøs lidelse. Det kan f.eks. være en fobi, en tvangslidelse eller posttraumatisk stresslidelse.
Andre kropslige sygdomme som lægen skal udelukke, kan være
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
