Forekomst
Panikangst er forholdsvis almindeligt. Sygdommen forekommer hos 2 % af befolkningen. Men mange flere mennesker har prøvet at have et eller flere angstanfald på et eller andet tidspunkt af deres liv uden at udvikle sygdommen.
Cirka 5 % af alle mennesker har haft egentligt panikangst, dvs. flere anfald i en periode af deres liv.
Sygdommen starter hyppigst i 20-års alderen, dvs. fra sen ungdom til ca. 30 års alderen. Kvinder har hyppigere panikangst end mænd. Visse forhold kan medføre, at man har større risiko for at få panikangst. Nogle af de vigtigste risikofaktorer er oplistet nedenfor.
Risikofaktorer
- At være kvinde. Panikangst er omtrent dobbelt så hyppigt blandt kvinder som blandt mænd
- At være omkring 20-årsalderen. Dette er det tidspunkt i livet, hvor panikangst normalt opstår første gang
- At have andre i familien, som har panikangst. Hvis en af dine forældre har tilstanden, er risikoen otte gange større, for at du får panikangst, end hvis ingen af dine forældre havde tilstanden. Hvis en af dine forældre fik panikangst før vedkommende fyldte 20 år, er risikoen for at du skal få det endnu højere. På den anden side er det sådan, at omkring 3 ud af 4 med panikangst ikke har nogen i familien med tilstanden
- Dårlig økonomi og lav uddannelse. Den øgede forekomst blandt disse grupper skyldes måske, at de er hårdt belastede i forvejen. Derfor har de sværere ved at håndtere optræk til sygdommen. Højtuddannede kan dog også sagtens få panikangst
- Belastende hændelser i livet. Mange får panikangst efter at have gennemgået en stressende periode i deres liv. F.eks. skilsmisse, dødsfald hos nærtstående, fyring fra job osv. Egentlig er det måden, man tackler denne livshændelse på, som er vigtigst, ikke stresset i sig selv
- Ængstelighed og skyhed i barndommen
- Vanskelig barndom. Nogle undersøgelser har vist, at panikangst er almindeligere blandt mennesker, som har haft en meget belastet barndom, f.eks. med seksuelt misbrug eller død af en af ens forældre. Også andre store forandringer i hjemmet i barndommen er en risikofaktor, f.eks. forældre som blev skilt, eller ophold på børnehjem
- Overbeskyttende forældre øger også risikoen for, at barnet med tiden får panikangst
- Mange bekymringer. Hvis du til stadighed er bekymret, eller du er en person som bliver meget ængstelig for f.eks. nye ting, øges risikoen for panikangst sammenlignet med en person, som har et mere afslappet forhold til livet
- Andre nervøse lidelser. Panikangst forekommer hyppigere blandt mennesker med alvorlig depression, social fobi, generaliseret angst, eller tvangslidelser
- Misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Sådanne personer har øget risiko for panikangst. Måske fordi det at ophøre med et rusmiddel kan fremkalde panikanfald. Eller det kan være, at mennesker med panikangst forsøger at dulme angsten med alkohol eller piller
- Efter en fødsel ses øget forekomst af panikangst
- Panikangst kan også ses som led i en depression
Vil du vide mere?
