Hvad er autisme hos voksne?
Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse). Autisme kan påvirke en persons sociale interaktion, kommunikation, interesser og adfærd.
Diagnosen autisme stilles oftest i barndommen. Mange voksne kan dog også få diagnosen senere i livet, ofte efter at have oplevet udfordringer gennem deres ungdom og voksne liv uden at kende årsagen.
Autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller autismespektrumtilstande er en betegnelse, man bruger om personer, som har markante problemer med socialt samspil, social kommunikation og social forestillingsevne, samt et nervesystem, som er forskelligt fra de flestes.
Man oplever, bearbejder og reagerer på stimuli i ens omgivelser og i sig selv på en anderledes måde. Det indbefatter forskelle i:
hvordan man bearbejder ydre stimuli som f.eks. støj eller materialer
- ens opfattelse af indre stimuli som f.eks. sult, tørst eller smerte
- ens motoriske adfærd, som f.eks. særlige håndbevægelser ("stimming") eller talevanskeligheder
- ens kommunikation, f.eks. at man gør brug af en mere direkte måde at kommunikere på
- måden man bearbejder informationer. Man er f.eks. mere optaget af detaljer og mindre optaget af forståelse for sammenhænge
Hvordan behandler man autisme hos voksne?
Behandling af autisme hos voksne kræver en tilgang med flere indsatspunkter, der tager højde for den enkeltes unikke behov og præferencer.
Kombinationen af terapi, behandling med medicin, social støtte, træning i livsfærdigheder og teknologiske hjælpemidler kan hjælpe voksne med autisme med at leve et tilfredsstillende og produktivt liv. Det er vigtigt, at behandlingen er tilpasset til det enkelte person. Behandlingen skal også være fleksibel for at imødekomme de forskellige udfordringer og styrker, som personer med autisme har.
Selve autismen kan ikke behandles med medicin. De ofte ledsagende tilstande som ADHD, angst, OCD, Tourettes syndrom og depression kan dog medicineres af ens psykiater.
Der er ingen kur mod autisme. Behandling af autisme hos voksne fokuserer på at forbedre livskvaliteten, fremme uafhængighed og hjælpe med at håndtere de udfordringer, der kan være forbundet med tilstanden.
Det er vigtigt at inddrage personen med autisme i planlægningen og beslutningsprocessen for at sikre, at de modtager den mest effektive og relevante støtte.
Tiltag, som kan være virksomme for den enkelte voksne med autisme
Kognitiv adfærds terapi
Kognitiv adfærds terapi (KAT) er en psykologisk behandling, der fokuserer på at ændre negative tankemønstre og adfærd. Det kan være effektivt til at håndtere angst, depression og stress, som ofte ledsager autisme. Terapeuten arbejder sammen med klienten for at udvikle strategier til at håndtere udfordringer og ændre uhensigtsmæssige tankemønstre.
En voksen med autisme, der f.eks. oplever social angst, kan lære at identificere negative tanker om sociale situationer og erstatte dem med mere realistiske vurderinger. De kan også lære praktiske strategier til at håndtere angst i sociale situationer, såsom dyb vejrtrækning og regulering af ens nervesystem.
Social færdighedstræning
En anden del af behandlingen kan have fokus på træning i sociale færdigheder, for at forbedre sociale interaktioner og relationer. Træningen kan omfatte rollespil, undervisning i sociale normer og regler, samt udvikling af strategier til at håndtere sociale situationer.
Social færdighedstræning sigter mod at forbedre evnen til at interagere med andre gennem strukturerede læringsaktiviteter. Dette kan inkludere rollespil, Virtual Reality (VR), feedback fra trænere, og øvelser i virkelige sociale situationer.
En person kan f.eks. øve sig på at starte og afslutte samtaler, tolke ansigtsudtryk og kropssprog, og forstå sociale normer og regler. Træningen kan også omfatte håndtering af konflikter og opbygning af relationer.
Støtte på arbejdsplads og for studerende
Det kan ligeledes være afgørende at få støtte og rådgivning i forbindelse med ens arbejdsplads. Dette gælder for både personen med autisme og de berørte kolleger og ledere.
Støtte på arbejdspladsen kan bedre sikre succes ved at tilpasse forholdene på arbejdet til den enkeltes behov. Dette kan inkludere ændringer i arbejdsopgaver, fleksible arbejdstider, hjælp fra jobcoaches og støtte til at overskue opgaver, som indbefatter de såkaldte eksekutive funktioner, som handler om at planlægge, starte og afslutte opgaver, beregne konsekvenser og overholde tider og aftaler.
Hvis man er studerende med autisme, kan man via ens studie ansøge om Specialpædagogisk støtte (SPS), som sikrer, at man kan få støtte via studiecoaches på både skoler og ens praktikpladser.
Andre muligheder for støtte
Peer support- støtte fra andre med samme tilstande
Mange med autisme efterspørger peer support (støtte fra andre med samme tilstande) og støttegrupper for at blive en del af et netværk af personer, der deler lignende erfaringer. Dette kan give følelsesmæssig støtte, praktiske råd og en oplevelse af fællesskab.
Deltagelse i en støttegruppe kan give mulighed for at dele erfaringer og få råd fra andre, der har oplevet lignende udfordringer.
Peer support kan også involvere mentorskab fra en person, der har navigeret lignende situationer med succes. Støttegrupper kan blive udbudt via psykiatrien, kommunen, private specialister eller autismeforeningerne.
Bostøtte fra kommunen
Mange unge voksne med autisme kan få tilbudt bostøtte fra kommunen, som hjælper med at udvikle strategier til daglig støtte og livsfærdigheder. Livsfærdighedstræning hjælper personer med autisme med at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at leve uafhængigt. Dette kan inkludere træning i daglige aktiviteter og tidsstyring.
Støtten kan også omfatte strategier i forhold til at lægge et budget og forvalte sine penge, madlavning, og rengøring. Træningen kan også dække sociale færdigheder, såsom at håndtere sociale invitationer og kommunikation.
Sensorisk terapi
Mange voksne med autisme har svære sensoriske udfordringer af både ydre og indre karakter, som nogle gange kan virke invaliderende. Behandling med såkaldt sensorisk integrationsterapi sigter mod at hjælpe personer med autisme med at håndtere sensoriske udfordringer. Dette kan involvere aktiviteter, der desensibiliserer eller tilpasser personen til sensoriske stimuli.
Sensorisk terapi kan f.eks. omfatte øvelser med forskellige teksturer, lyde og lys for at hjælpe personen med at blive mere komfortabel med sensoriske oplevelser. Der kan også indgå strategier til at håndtere sensorisk overbelastning. Terapien bliver ofte udført af en ergoterapeut eller psykomotoriker, som er specialiseret i at arbejde med et autistisk nervesystem.
Hvilke terapiformer skal ikke anvendes?
Autisme (ASF) kan ikke helbredes. Derfor er freudiansk psykoanalyse og lignende former for terapi som bioenergetisk kropsterapi, gestaltterapi, interpersonelterapi, Jungiansk psykoanalyse, mentaliseringsbaseret terapi, psykodynamisk psykoterapi og reichiansk kropsterapi ikke egnet til personer med autisme. Det skyldes, at personer med autisme har store udfordringer med
- At tænke abstrakt
- Emotionel empati dvs. evnen til at genkende og forstå andres følelser
- Emotionel processering
- Deres kontaktevne
- Deres evne til spejling og mentalisering. Mentalisering indebærer, at man er i stand til at reflektere over hvilke tanker, følelser, mål og behov, der ligger til grund for en bestemt adfærd.
Mennesker med autisme er også ofte meget optaget af detaljer og kan have en rigid personlighed, dvs. de kan være fastlåst i deres egne perspektiver og forestillinger. Personer med autisme vil derfor ikke have nogen gavn af disse former for terapi, snarere tværtimod.
Vil du vide mere?
