Formålet med at behandle en depression er at bedre dit humør, livskvalitet, evne til at arbejde og dit forhold til andre mennesker.
Behandlingen skal mindske din følelse af sygdom og øge lysten til livet. Formålet er også at forebygge, at du bliver syg igen. Samtidigt bør behandlingen give dig mindst mulig ubehag og gener.
Der findes ikke nogen direkte test på depression, der kan stå alene. Lægen vil derfor som en del af sin vurdering bruge andre mål for, om du får det bedre eller dårligere. Det kan fx være:
De bedste behandlinger mod depression er:
Alle behandlingerne har ulemper. Antidepressiv medicin har bivirkninger, psykologisk behandling er ikke altid tilgængelig og kan tage lang tid, og elektrochok kan have et dårligt ry og medføre bivirkninger.
Alle som har depression skal have psykologisk behandling i form af støtte. Ved en mild depression kan dette være den eneste behandling, man behøver. Ved alvorlig depression er det kun antidepressiv medicin, der i videnskabelige undersøgelser har vist at have god effekt.
Elektrochok-behandling og visse former for antidepressiv medicin er mest effektiv mod de sværeste depressioner.
Hovedgrupperne betegnes
Man anbefaler antidepressiv medicin til moderat eller svær depression. Alle hovedtyper af antidepressiv medicin har omtrent den samme gode effekt. Men nogle mennesker kan få bivirkninger med en type medicin og ikke med en anden. Første valg er i langt de fleste tilfælde SSRI. Hvis depressionen er så alvorlig, at indlæggelse er nødvendig, er medicin af typen TCA mest effektiv.
Du vil mærke, at medicinen virker i løbet af første til fjerde uge af behandlingen. Men det kan tage op til mellem 8 og 12 uger, før den fulde effekt sætter ind.
Bivirkningerne vil oftest komme i første uge af behandlingen og vil for det meste aftage herefter. Det er derfor vigtigt, at du ikke standser behandlingen for tidligt.
Normalt bør du tage medicinen i mindst 6 til 12 måneder efter første depression. Derefter vil lægen gradvis reducere dosis for at se, om du fortsætter med at have det godt på en lavere dosis, eller om du kan stoppe helt med medicin.
Hvis du har haft flere depressioner, bør du fortsætte i længere tid med forebyggende medicin.
Antidepressiv medicin påvirker kemiske stoffer i hjernen som kaldes neurotransmittere. Det er stoffer, som overfører beskeder fra hjernecelle til hjernecelle. De øger mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin i hjernen. Dette bedrer gradvist hjernecellernes funktion. Men det kan altså tage mange uger, før du og dine nærmeste mærker, at du igen har dit normale humør og energi.
Ulempen er, at disse medikamenter også kan påvirke andre nerveceller og herved udløse bivirkninger. TCA og MAOI har en tendens til at give forstoppelse, tør mund, døsighed og andre gener.
SSRI og nyere ikke-SSRI præparater har færre bivirkninger. Men også de kan give ubehag som gener fra maven, at man tager på i vægt og seksuelle problemer.
Kognitiv adfærdsterapi er en behandling, som fokuserer på din adfærd og på, hvad du tænker om dig selv og dine problemer. Ved at bedre uhensigtsmæssig adfærd og ved at ændre negative tanker til mere positive, kan du få bedre kontrol over depressionen.
Deprimerede mennesker har ofte en uhensigtsmæssig adfærd (handlingsmønstre). De har for eksempel tendens til at isolere sig eller trøste sig med alkohol. Når man er deprimeret, tænker man ofte meget negativt om sig selv. Man føler sig utilstrækkelig og glemmer let de positive sider. Mange føler, at andre ser ned på dem. Sådan en adfærd og tanker kan forstærke depressionen.
En kognitiv adfærdsterapeut kan hjælpe dig på forskellige måder. Terapeuten vil hjælpe dig med at genkende uhensigtsmæssige handlingsmønstre og klargøre, hvilke slags tanker eller forestillinger, der udløser de negative reaktioner. Man lægger vægt på at ændre disse mønstre og finde andre tanker og billeder, som kan erstatte dem, der udløser de negative reaktioner.
Man tager udgangspunkt i de positive sider og færdigheder man har, men som du har svært ved at se i alt det negative. Du prøver så at handle anderledes og bruge dine nye tanker i dagligdags situationer, og kommer tilbage til terapeuten og drøfter de nye erfaringer.
Målet med kognitiv adfærdsterapi er, at man får nemmere ved at klare vanskelige situationer, og dermed får bedre tanker om sig selv. De negative tanker du har om dig selv i dag kan ofte have rod i tidligere oplevelser. Kognitiv adfærdsterapi kan også give muligheder for ny forståelse af nederlag og vanskeligheder, som du tidligere har oplevet.
Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) er et videnskabeligt program udviklet i England i 1990'erne til personer med tilbagevendende depressioner, og er en såkaldt gruppebaseret psykologisk intervention.
Behandlingen forløber over 8 uger med et ugentligt fremmøde af 2 timers varighed i en gruppe med op til 15 deltagere undervist af en læge, psykolog eller sygeplejerske med kompetencer til at undervise i MBKT.
Undervisningen er en kombination af psykoedukation, mindfulness, meditation og yoga. Mellem undervisningsgange er der cirka en times hjemmearbejde dagligt, bestående af øvelser som bl.a. inkluderer mindfulness, meditation og yoga. Deltagerne lærer herigennem færdigheder til at reducere depressive symptomer og risikoen for tilbagefald.
Nyere studier tyder på, at MBKT kan være gavnlig for personer med akutte symptomer på depression, depression som er resistent for behandling og personer med størst risiko for tilbagefald.
Denne form for psykoterapi har som mål at bedre den depressive persons sociale kontakt og funktionsevne. Den bruges ved mild til moderat depression.
Behandlingen er baseret på forestillingen om, at depression ofte er et resultat af belastende begivenheder i livet - især konflikter i parforholdet. Behandlingen sigter på at bedre depressionen ved at mildne eventuelle personlige problemer.
Man mener, at psykoterapi ændrer måden hjernen fungerer på. Hver type psykoterapi er baseret på sin egen teori. Men hovedidéen er, at hvis du kan ændre dine tanker og måde at reagere på, så kan du også bedre dit humør.
Behandlingen synes ikke at have nogen bivirkninger, men kan tage lang tid.
Elektrochokbehandling (forkortet ECT) benyttes især ved svære former for depression og til mennesker, som ikke har effekt af medicin mod depression. Det er den mest effektive korttids-behandling ved alvorlige depressioner.
ECT regnes som en tryg behandling med moderate bivirkninger. Ulempen er, at behandling med elektrochok kræver mange ressourcer. Patienten skal i kortvarig fuld bedøvelse (narkose). Dette udgør altid en mindre risiko. Behandlingen kan give forbigående problemer med hukommelsen i nogle uger til måneder.
Behandling med elektrochok gives under fuld bedøvelse i nogle få minutter. Man giver mindre strøm i dag end tidligere, og der er derfor færre bivirkninger i dag.
De, der har prøvet behandlingen, er som oftest meget tilfredse. I et dansk studie var 94 % af patienterne tilfredse med behandlingen i nogen eller udtalt grad. Tre fjerdedele ville vælge ECT igen, hvis de skulle komme i samme situation. I et amerikansk studie angav ni af ti patienter, at de var glade for, at de havde valgt elektrochok.
Det er en serie af elektriske stød, som hjernen udsættes for via elektroder. Elektroderne sættes fast på hovedskallen med plastre, mens du er i fuld kortvarig bedøvelse. De elektriske stød forårsager et kortvarigt krampeanfald.
Elektrochok behandling er en omdiskuteret form for behandling. Dels på grund af måden behandlingen gives på, dels fordi den tidligere blev givet på en anden måde, end vi gør i dag. Men også fordi den kan give bivirkninger i form af forbigående problemer med hukommelsen. Derfor giver man kun denne behandling ved svære depressioner, eller når behandling med medicin ikke hjælper.
Man ved ikke nøjagtig, hvordan elektrochok (ECT) virker. Hovedteorien er, at de elektriske stød påvirker hjernens netværk af signalbaner. Dette forandrer måden hjernecellerne overfører signaler til andre celler på. Stødene ser ud til at øge mængden af kemiske stoffer, som overfører signalerne mellem nerverne. På den måde forstærkes visse typer af beskeder.
Nyere forskning tyder på, at ECT øger dannelse af nye nerveceller bestemte steder i hjernen. For få år siden troede man ikke, at nye nerveceller kunne udvikles i den menneskelige hjerne. Men i dag ved vi, at det foregår hele livet. Stamceller i det område af hjernen, der hedder hippocampus, kan dele sig og danner nye nerveceller. Meget tyder på, at humøret og dele af hukommelsen reguleres af hippocampus.
Den vigtigste bivirkning er, at hukommelsen kan påvirkes. Man kan få problemer med at huske hændelser og ord. Lagring af nye minder kan også være vanskelig. Denne bivirkning varer i nogle få uger eller måneder. Men depressionen kan også i selv påvirke hukommelsen. Det er derfor vanskeligt at vide, hvor meget der skyldes behandlingen med elektrochok.
Lysbehandling er første valg ved vinterdepressioner, det vil sige depressioner som vender tilbage om vinteren.
Lysbehandlingen gives i minimum 30 minutter hver dag med en lysintensitet på 10.000 lux i 1-2 uger. De fleste bør tage behandlingen om morgenen, det gælder særligt, hvis man sover længe om morgenen.
Lysbehandlingen kan kombineres med medicin og psykoterapi. De fleste skal bruge nogle lysbehandlinger henover vinteren.
Urteekstrakt af Johannesurt (perikum, "grønne lykkepiller") er et urtemiddel, som bruges i nogle lande i Europa. Det er muligt, at det har en gunstig effekt ved milde former for depression. Men det virker ikke ved alvorligere depressioner.
Da Johannesurt også kan have skadelige virkninger, herunder sammen med anden medicin, anbefaler man ikke brugen af Johannesurt.
Transkraniel magnet stimulation (TMS) kan anvendes, når andre behandlinger ikke har vist effekt. Ved TMS udnytter man, at man vha. elektromagnetisk induktion kan udsætte hjernevævet for en strømpåvirkning
Ved moderat depression kan man eventuelt kombinere behandling med medicin og psykoterapi, det vil sige kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel behandling.
Ved svær depression behandler man med medicin (eller ECT) og evt. senere psykologisk behandling for at mindske risikoen for, at man får nye depressioner.
Motion og fysisk aktivitet kan hjælpe på de depressive symptomer i kombination med medicin ved let til middelsvær depression, selv om effekten ikke er veldokumenteret.
Der er ikke bestemte typer af motion, som virker bedre end andre. Man bør dog være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen og gerne med så høj intensitet, at det bliver svært at tale. Det kan desuden være en fordel at vælge de former for motion, som man kan dyrke sammen med andre, da dette også kan have en positiv effekt på depressionen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
