Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved, at man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt
3-5 % af den danske befolkning har depression
Ved moderat til svær depression behandles med medicin
Ved moderat depression kan man også have gavn af psykoterapi. I Danmark anvender man mest såkaldt kognitiv adfærdsterapi, ofte kombineret med medicin
Langt de fleste mennesker kommer sig af en depression. Men har man først haft en depression, er der øget risiko for senere at få depressioner
Hvad er depression?
Depression er en psykisk sygdom. Den viser sig ved, at man er vedvarende nedtrykt, har nedsat lyst og interesse, nedsat energi og er mere træt end normalt.
Depression er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, er nu ligegyldige og tomme. Man oplever ingen glæde - hverken sammen med kæreste eller ægtefælle, ved arbejde eller uddannelse eller i fritidsaktiviteter.
Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner. En særlig tilstand kaldes dystymi, som er et mere kronisk forløb over flere år.
Hvad er symptomerne på depression?
Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer.
A. Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:
Nedtrykthed
Nedsat lyst eller interesse
Nedsat energi eller øget tendens til at blive træt
B: Mindst 2 følgende ledsagesymptomer:
Nedsat selvtillid eller selvfølelse
Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
Tanker om død eller selvmord
Besvær med at tænke eller koncentrere sig
Indre uro eller rastløshed eller hæmning
Søvnforstyrrelser
Ændring i appetit eller vægt
Ved let depression skal to kernesymptomer under A og mindst to ledsagesymptomer være til stede. Ved moderat depression skal to kernesymptomer under A og mindst 4 ledsagesymptomer under B være til stede.
Ved svær depression skal alle 3 kernesymptomer under A samt mindst 5 ledsagesymptomer under B være til stede.
Hvad skal du være særlig opmærksom på?
Der er god grund til at kontakte din læge, hvis du i mere end 14 dage har følt dig vedvarende nedtrykt eller påfaldende træt og samtidig har mindst 2 af ovennævnte ledsagesymptomer på depression.
Hvordan stiller man diagnosen depression?
Sygehistorien er det vigtigste lægen har at basere sig på, når diagnosen skal stilles. Lægen vil forsøge at kortlægge symptomerne, som er beskrevet ovenfor.
Det er vigtigt at blive undersøgt af lægen. Det skyldes, at det er almindeligt at få kropslige gener ved depression, og det er vigtigt at skelne depression fra fysisk sygdom.
Nogle læger vil bede dig udfylde et skema om depression. Lægen vil også spørge dig ud for at vurdere, hvor svær din depression er. Nogle læger anvender en anden test til dette. Den mest anvendte test for depression hedder Hamilton Depression Rating Skala (HDRS). Testen kan hjælpe lægen, når hun skal følge deprimerede personer over tid for at se, om behandlingen hjælper.
Se animation om depression:
Hvorfor får man depression?
Depression opstår i et samspil mellem medfødt arvelig sårbarhed og andre, ofte ydre belastende forhold. Man regner med, at arvelige forhold forklarer cirka halvdelen af den variation, der er i, om man får depression eller ej. Andre, ofte ydre forhold, forklarer den anden halvdel.
Biologiske forhold
Nogle mennesker er formentlig født med gener, som øger deres risiko for at reagere med depression ved belastende hændelser. Det kan f.eks. være en særlig variant af det gen, som bestemmer bindingen af stoffet serotonin til nervespalten. Det øger deres risiko for at få depression, hvis de oplever stressende begivenheder i deres liv. Det kan f.eks. være at blive fyret fra sit arbejde.
Også andre biologiske forhold kan være medvirkende årsag til depression. Det kan være lavt stofskifte og mangel på sollys ved vinterdepressioner.
Visse typer medicin kan også forårsage depression.
Stressende begivenheder
I mange tilfælde har den deprimerede forud for depressionen oplevet stressende begivenheder i sit liv eller hændelser, som er smertefulde eller skamfulde. Hændelsen kan være et reelt tab, men det kan også være knyttet til egne forventninger om andre eller en selv.
Utrygge forhold under opvæksten, herunder forældres skilsmisse, ser også ud til at øge risikoen for, at man får depression som voksen. Negative følelser rettet mod personen selv kan være opstået som følge af skuffelser og tab i barn- eller ungdommen. Det fører til nedsat selvfølelse, raseri rettet mod en selv, og følelse af hjælpeløshed og håbløshed. Dette øger risikoen for, at man får depression.
Personlighed
Hvis man har tendens til at være ængstelig og bekymret, har man øget risiko for depression. Dette gælder også mennesker med let vakt angst eller tvangspræg.
Andre forhold
En række andre faktorer har også betydning for, om man får depression. Det gælder sociale forhold, herunder uddannelse, arbejde og socialt netværk samt økonomiske forhold.
Er depression arveligt?
Der er en betydelig arvelig komponent i depression. Arvelige forhold forklarer ca. 40 %, hvilket er på niveau med arveligheden for hjerte-kar-sygdomme.
Hvordan behandles depression?
Behandling af depression vedrører både det at behandle selve depressionen og at forebygge mulige fremtidige depressioner.
Medicin
Antidepressiv medicin, også kaldet antidepressiva, SSRI og TCA, mv., bruges ved moderate og svære depressioner som ikke går over af sig selv, og ved HDRS-score (se ovenfor) på over 20.
Antidepressiv medicin virker på flere forskellige måder. De gør, at man bliver mere aktiv, og at træthed og ligegyldighed aftager. Medicinen bedrer søvnen og appetitten og hjælper på uro og angst. De virker også, naturligt nok, antidepressivt. Nogle typer antidepressiv medicin kan i sig selv i starten virke lidt sløvende og gøre, at man bliver søvnig.
Der bliver jævnligt rejst spørgsmål ved, om medicin af typen SSRI virker ved depression. SSRI hjælper, hvis diagnosen depression er rigtig, og hvis depressionen er af moderat til svær grad.
Samtalebehandling
Samtale og psykoterapi er andre former for behandling, man kan benytte sig af. I Danmark anvendes mest kognitiv adfærdsterapi, som har god effekt på depression. Her forsøger man at bedre uhensigtsmæssige handlinger, som for eksempel tendens til at isolere sig eller dulme depressionen med alkohol.
Man arbejder desuden med de såkaldte automatiske negative tanker og tankestrukturer, som for eksempel tendensen til at se urimelig negativt på sig selv. Disse tanker prøver man så at ændre i positiv retning.
Elektrochok
Elektrochokbehandling kan være en god behandling ved alvorlig depression. Man sender et let kortvarigt strømstød gennem hjernen, mens personen er i fuld bedøvelse i nogle få minutter.
Man anvender elektrochok ved svære depressioner, hvor der er fare for selvmord, psykotiske symptomer, stærk angst og forvirring. Man behandler også med elektrochok, hvis medicinen ikke hjælper, eller hvis elektrochok tidligere har haft god effekt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at leve et regelmæssigt liv med regelmæssig motion og sund kost og uden overdreven brug af alkohol.
Motion og fysisk aktivitet kan hjælpe på de depressive symptomer og være et supplement til medicin ved let til middelsvær depression, selv om effekten ikke er veldokumenteret. Der er ikke bestemte typer af motion, som virker bedre end andre. Man bør dog være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen og gerne med så høj intensitet, at det bliver svært at tale. Det kan desuden være en fordel at vælge de former for motion, som man kan dyrke sammen med andre, da dette også kan have en positiv effekt på depressionen.
Det samme gælder lysbehandling, som har vist sig særligt virksom til at behandle vinterdepression.
Det er vigtigt at erkende eksistensen af sin sygdom og søge hjælp. En depression forsvinder ikke bare af sig selv. Jo hurtigere man når en sådan erkendelse, jo bedre. Og jo før du kommer i behandling, jo større er chancen for hurtigt at komme sig.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Langt de fleste mennesker kommer sig af en depression. Hvis man får stillet den rigtige diagnose og kommer i behandling, vil 85 % af personerne med en depression være raske eller have det væsentligt bedre efter 6 måneder. Men ca. 10 % får en vedvarende depression, som varer mere end 2 år.
Har man først haft en depression, er der øget risiko for senere at få flere depressioner. Således får over halvdelen nye depressioner efter den første depression. Belastende hændelse som tab af en nær person eller en ulykke øger risikoen. Langvarig, forebyggende behandling kan mindske risikoen for, at man får tilbagefald.
Hvor hyppig er depression?
Den andel af befolkningen, som til enhver tid har depression, er omkring 3-5 %
Forekomsten af depressioner er øget de sidste årtier, specielt de lettere og moderate. Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en depression i løbet af livet
