Depression opfattes ikke altid som en sygdom. Hverken af dig selv, mennesker omkring dig eller af lægen. Symptomerne er ikke altid åbenlyse. Mennesker med depression gemmer ofte deres sygdom i stedet for at søge hjælp.
Alle kan føle sig triste af og til, men depression er noget mere. Heldigvis hjælper behandling. Behandling spænder over et bredt spektrum, fra medicin til samtaler og helt til elektrochok.
Det vigtigste at vide er, at depression kan behandles. Man behøver ikke at lide. Depression er almindelig og rammer ca. 15 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet. Hvis du tror, at du er deprimeret, er det vigtigt at tale med en læge, som kan stille diagnosen og tilbyde effektiv behandling. Antidepressiv medicin og samtalebehandling (psykoterapi) hjælper mod depression.
Medicin begynder at hjælpe i løbet af en til fire uger. Det kan dog tage noget tid, op til seks til otte uger, før den fulde virkning kommer. Så det er vigtigt, at du ikke stopper med at tage medicinen for tidligt.
Alle kan have tunge dage. Men depression stikker dybere. Du kan føle dig irritabel, ude af stand til at sove, magter ikke at spise, føler dig tappet for energi og er ude af stand til at tage beslutninger. Du kan også føle dig mislykket, skyldig, håbløs og hjælpeløs, og kan have lyst til at græde hele tiden. Men værst af alt, du kan ikke komme ud af det.
Sådanne følelser kan mange af os opleve fra tid til anden. Men ved depression hober de sig op og forsvinder ikke. De kan vare i uger eller måneder, påvirke dine personlige forhold, arbejdet eller uddannelsen, fritidsinteresser, sex, søvn og appetit. En depression kan være livstruende: Ubehandlet depression kan føre til selvmord.
Nedtryktheden ved depression adskiller sig fra almindelig tristhed ved at være konstant, vedvarende og upåvirkelig af ydre forhold.
Nogle mennesker med depression kan have symptomer, som ikke er så typiske. Hvis du er mand eller et barn, kan du f.eks. være ængstelig eller irritabel. Hvis du er ældre, kan hukommelsen eller din evne til at koncentrere sig pludselig forsvinde.
Depression kan komme på samme tid, som andre sygdomme som sukkersyge, kræft, blodprop i hjertet eller slagtilfælde. Den kan også komme som følge af misbrug af medicin eller alkohol. Måske er en af de alvorligste følger af depression, at man ikke søger eller får hjælp. Man regner med, at halvdelen af alle mennesker med depression får mangelfuld behandling.
Depression er ikke kun en sindstilstand. Det er ikke noget, du kan "tænke" væk. Vigtigst ved depression er at være klar over, at du kan lide af depression, og at du søger professionel hjælp. Til trøst skal man vide, at den udmattelse og håbløshed man føler, er en del af sygdommen, og egentlig ikke er sand. Det forsvinder med behandlingen.
Det kan hjælpe at betro sig til mennesker, man stoler på, og at deltage i aktiviteter snarere end at trække sig tilbage. Især mænd er i risiko for at gå med ubehandlet depression. De føler ikke, at uroen og mistrøstigheden er depression. De vil derfor sjældnere end kvinder fortælle andre, at de er deprimerede.
Også lægerne er mindre opmærksomme på, at en mand kan have en depression. Mænds depression er oftere maskeret af alkohol eller rusmidler - eller af voldsomt overarbejde på jobbet.
Depression er en forstyrrelse i hjernen. Men i modsætning til mange andre sygdomme så ved vi egentlig ikke præcist, hvad som skaber problemet. Erfaringer med medicinsk behandling har givet os nogen indsigt.
Personlige oplevelser spiller åbenlyst en rolle ved depression, men noget fysisk er også galt. På det personlige plan kan en depression blive udløst af, at en man har en kær, der dør, at parforholdet knager, man går konkurs eller oplever andre forandringer i sit liv. En utryg barndom kan gøre dig sårbar for depression senere i livet. Men årsagen ligger som regel dybere.
Depression er ofte forbundet med ændringer i, hvordan hjernen fungerer. Og det giver mening, eftersom vore følelser, tanker, søvn, appetit og adfærd reguleres af nervebanerne i hjernen. Indenfor disse baner sendes signaler fra nerve til nerve ved hjælp af kemiske budbringere, som vi kalder neurotransmittere. Disse nervebaner fungerer ikke tilfredsstillende, når man er deprimeret. Nogle neurotransmittere, f.eks. noradrenalin og serotonin, er ude af balance i hjernen hos mennesker med depression.
Arv og genetiske forhold spiller en væsentlig rolle ved depression. I nogle familier går depression igen, generation efter generation. Det tyder på, at det er en egenskab, som bæres af bestemte gener. I andre familier findes ikke en sådan ophobning. Man kan godt have gener for depression, selv om ingen andre i ens familie har haft depression.
Kroppens hormoner synes også at bidrage til perioder med depression, særligt hos kvinder, som har større risiko for at få depression end mænd. Depression hos kvinder er i nogle tilfælde forbundet med ændringer i menstruationscyklus, graviditet, abort, barselstiden og med overgangsalderen.
Se animation om depression
Ved åbenlys depression har man været nedtrykt eller manglet interesse i livet næsten hver dag i mindst to uger. Man har også andre symptomer som problemer med at sove, ændret appetit og problemer med at koncentrere sig. I fagsprog anvender man betegnelsen unipolar depression.
Ved den melankoliforme depression er depressionen domineret af biologiske symptomer. Man vågner tidligt om morgenen, har nedsat appetit, vægttab og nedsat lyst til sex. Samtidigt er tilstanden værst om morgenen, hvor man er svært nedtrykt.
Dystymi er en mindre grad af depression, en følelse af depression som varer i mindst to år. Nogle mennesker med dystymi har også episoder med åbenlys depression oven i den mindre svære, men langvarige depression ("dobbelt depression").
En anden variant er bipolar depression, hvor en person svinger mellem at have nedsat og løftet stemningsleje. Denne tilstand kaldes også bipolar lidelse (manio-depressiv sygdom).
Depression som bliver værre om vinteren, kalder man vinterdepression.
Fødselsdepression er depression hos kvinder kort tid efter fødsel, i en fase med dramatiske ændringer i hormonerne og psykologisk eller socialt stress. Mænd kan også få fødselsdepression, men det er noget sjældnere.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
