Fakta
- Mianserin er et middel mod depression
- Det anvendes især, hvis man samtidigt har angst, er rastløs og har problemer med at sove
- Mianserin giver få bivirkninger bortset fra søvnighed
I mere end 40 år har man været klar over, at medicin ofte kan have en god effekt ved alvorlige depressioner. Bivirkningerne ved den ældre type medicin var ofte meget ubehagelige. Ved meget alvorlige depressioner kunne man klare bivirkningerne. Men ved lettere depressioner blev bivirkningerne i mange tilfælde mere ubehagelige end sygdommen. Det førte ofte til, at behandlingen blev afsluttet, før den nåede at virke på depressionen.
Man ved, at alvorlige depressioner helt kan kureres med medicin. Det er en af årsagerne til, at man længe har haft mistanke om, at depression helt eller delvis kan være udløst af kemiske forandringer i hjernen.
Forskning tyder på, at der hos deprimerede mennesker er ubalance i de stoffer, som overfører nervebeskeder fra en nervecelle til den næste. Et af de vigtigste af disse stoffer er serotonin. Når der er ubalance af serotonin i forskellige områder af hjernen, kan man få symptomer på depression med tristhed, modløshed, manglende energi og initiativ, nedsat appetit og søvnproblemer.
Mianserin blokerer et protein (æggehvidestof), som kaldes alfa2-receptor. Dette protein reagerer på mængden af aktivt stof, f.eks. serotonin, mellem nerveenderne. Proteinet regulerer udslippet af aktivt stof fra nervecellen. Men når mianserin blokerer proteinet, vil denne regulering ikke finde sted. Dermed vil mængden af bl.a. serotonin mellem nerveenderne påvirkes.
Eftersom serotonin har en antidepressiv effekt, vil medikamentet kunne hjælpe deprimerede mennesker til at blive raske.
Et andet stof som øges, er histamin. Dette stof gør, at vi bliver trætte. Det kan derfor godt være en af bivirkningerne ved medicinen. Mianserin egner sig derfor godt ved depressioner, hvor man har angst, rastløshed og søvnproblemer.
Behandlingen startes med en mindre dosis, som man skal tage om aftenen. Denne dosis trappes gradvist op, indtil man får tilstrækkelig effekt. I de fleste tilfælde vil man allerede efter 1-2 uger mærke bedring af symptomerne.
Hvis symptomerne bedres, eller letter helt, bør man tage samme dosis i mindst 8 til 10 måneder. Det gør man for at stabilisere tilstanden og forebygge eventuelt nye depressioner.
Hvis der ikke er effekt af behandlingen, bør man ikke øge dosis på egen hånd. Det er en god ide at tale med sin læge om muligheden for evt. at øge dosis.
Mianserin giver få bivirkninger bortset fra søvnighed, som i enkelte tilfælde kan være ønskelig. Man kan af og til få lettere bivirkninger som kvalme, svimmelhed, hovedpine, gener fra maven eller tage på i vægt.
Mianserin forstærker effekten af alkohol. Man bør derfor være forsigtig med at drikke alkohol, når man er i behandling med mianserin.
Hvis man får generende bivirkninger, bør man kontakte sin læge. Man kan da forsøge at reducere dosis eller skifte til et andet medikament.
Mange er bange for at blive afhængig af medicin. Medicin mod depressioner giver ingen ruseffekt eller umiddelbar følelse af lykke. Det giver heller ikke afhængighed, og derfor er tilnavnet "lykkepiller" misvisende.
Forskning viser, at effekten af medicin på moderate til lidt sværere depressioner er lige så god som samtalebehandling. Det kan ofte være en god ide at kombinere medicinen med samtalebehandling. Dette gælder især, når man er kommet ud af depressionen og for at forebygge, at man udvikler fremtidige depressioner.
Samtalebehandling kan være en god mulighed hos personer, som ikke ønsker medicin, som får ubehagelige og vedvarende bivirkninger, og som ikke har meget svære depressioner.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af