Hvad er tardiv dyskinesi?
Introduktionen af effektiv medicin til at behandle skizofreni og andre alvorlige sindslidelser (psykoser) var blandt de store medicinske fremskridt i forrige århundrede. Men allerede 5 år efter introduktionen af antipsykotisk medicin blev der beskrevet bivirkninger. De bestod i ufrivillige bevægelser af tungen, læberne, ansigtet, kroppen, armene og ben - tardive dyskinesier.
Visse former for medicin er særligt forbundet med risiko for tardive dyskinesier. Det gælder f.eks. fenotiaziner (klorpromazin, flufenazin, perfenazin) og butyrofenoner (f.eks. haloperidol). Alle disse blokerer såkaldte dopaminreceptorer i basalganglierne i hjernen og andre steder. De betegnes som såkaldte dopaminantagonister.
Dopamin er et vigtigt signalstof, som sørger for overførsel af visse typer nerveimpulser. En dopaminantagonist reducerer mængden af dopamin i nervevævet og blokerer dermed disse nerveimpulser.
Selv om nyere antipsykotiske midler sjældnere forårsager denne bivirkning, så forekommer tardiv dyskinesi også ved nyere antipsykotiske midler. Antipsykotika er medicin, som dæmper symptomer på sindssygdom, tidligere også kaldet neuroleptika.
Hvad er symptomerne på tardive dyskinesier?
Det er især de ufrivillige bevægelser i ansigt og mund som er iøjnefaldende. Men der kan også forekomme symptomer der minder om Parkinsons sygdom, hvor man får langsomme bevægelser, stivhed og "pilletrille"-rysten. Disse forstyrrede bevægelser kaldes også for ekstrapyramidale bivirkninger.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er som regel let at stille for lægen. Symptomerne og tegnene er typiske, og de opstår hos en person som har brugt antipsykotisk medicin over en længere periode.
Kun undtagelsesvist er det nødvendigt at undersøge med blodprøver og røntgenundersøgelser.
Hvordan opstår tardive dyskinesier?
Tardive dyskinesier forekommer oftest blandt personer med skizofreni, bipolar lidelse og andre psykiatriske tilstande, som skal behandles i længere tid med antipsykotika. Men tilstanden kan af og til også forekomme hos andre patienter.
Hvordan behandler man tardive dyskinesier?
Det vigtigste er at forebygge tilstanden. Forekomsten af tardive dyskinesier kan reduceres ved at bruge laveste effektive dosis af det antipsykotiske middel over kortest mulig tid. Hvis der alligevel opstår tardive dyskinesier, skal behandlingen med det udløsende middel snarest reduceres eller standses.
Udfordringen bliver ofte at finde en god alternativ behandling for sindssygdommen. I nogle tilfælde kan behandling med såkaldte benzodiazepiner (beroligende medicin) eller betablokkere (blodtryksmedicin) dæmpe symptomerne ved tardiv dyskinesi.
En lang række andre typer medicin er også mulige i forsøg på at dæmpe tilstanden.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tardive dyskinesier?
Om muligt at undgå behandling med ældre antipsykotisk medicin i en længere periode end 3 måneder. Tardiv dyskinesi er sjældnere ved nyere antipsykotika.
Risikoen for tardiv dyskinesi mindskes ved at bruge laveste effektive dosis af det antipsykotiske middel over kortest mulig tid.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Tardive dyskinesier kan bedres. I sjældne tilfælde kan tilstanden forsvinde, efter at behandlingen med antipsykotisk medicin er standset. Men som regel er tilstanden varig.
Hvor hyppig er tardive dyskinesier?
Tilstanden forekommer hos 15-30 % af de personer, som behandles med ældre antipsykotisk medicin i 3 måneder eller længere. Ved nyere antipsykotisk medicin er tilstanden sjældnere.
