Når man har en spiseforstyrrelse, er man sygeligt optaget af sin vægt. Det kan føre til alvorlige forstyrrelser i spisning og anden adfærd. Spiseforstyrrelser omfatter anoreksi, bulimi og sygelig overspisning.
Forholdet mellem sygelig overspisning og anoreksi/bulimi er uklart. Overspisning kan ses som en del af den samme lidelse, hvor de forskellige tilstande repræsenterer forskellige faser af samme lidelse. Men overspisning kan også være en selvstændig tilstand.
Vores viden om tilstanden er forholdsvis begrænset, og der er behov for mere forskning.
De typiske symptomer på overspisning er:
Man ved meget lidt om årsag, sygdommens udvikling og sammenhæng med overvægt. Problemet med overspisning er selve den adfærd, man har. Adfærden er præget af kontroltab, psykologiske problemer og overvægt. Overspisning kan være et forsøg på at klare stress og følelsesmæssige problemer.
I mange tilfælde af sygelig overspisning har man psykiatriske sygdomme som depression, misbrug af rusmidler, angst og personlighedsforstyrrelser.
Hvis man lider af sygelig overspisning, har man hyppige episoder, hvor man hurtigt spiser store mængder mad. Man har således ikke kontrol over sit indtag af mad, men kaster ikke op som ved bulimi. Sådanne perioder med overspisning opstår klart hyppigere blandt personer, som normalt spiser meget.
Sygelig overspisning forekommer hos 2-3 % af befolkningen. I løbet af livet vil op til 10 % få perioder med overspisning. Tilstanden forekommer hyppigst blandt kvinder, men ca. 25 % af personerne er mænd.
Overspisning rammer generelt ældre aldersgrupper end de andre spiseforstyrrelser. Tilstanden ser ud til at være hyppigst i 40 årsalderen. Man regner med, at 5-10 % af overvægtige personer lider af sygelig overspisning.
Behandlingen rettes både mod at nedsætte hyppigheden af overspisning. Det vigtigste er ens egen indsats. Men hvis det ikke er nok, findes der forskellige former for samtalebehandling (psykoterapi) som kan hjælpe. Psykoterapien retter sig mod at ændre spiseadfærden.
Hvis man har brug for hjælp, kan man kontakte sin egen læge. Lægen kan så eventuelt henvise til en psykolog eller psykiater.
Det vigtigste er, at man indfører faste mad- og spisevaner som modvirker overspisning. Jo mere regelmæssigt man spiser med mindst 3 sunde måltider om dagen jo bedre.
Medicin mod depression af typen SSRI kan muligvis hjælpe sammen med kognitiv adfærdsterapi eller andre former for terapi.
Den almindeligste følge af overspisning er, at man bliver overvægtig. Overvægt øger risikoen for
Man ved kun lidt om, hvordan tilstanden udvikler sig. Men på kort sigt ser det ud til, at mange genvinder kontrollen over spisningen.
Tilbagefald synes at kunne komme i perioder med stress og psykisk belastning. Det er derfor vigtigt at være specielt på vagt mod ændringer i spisevanerne i sådanne perioder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
