Hvad er selvmord og selvmordsforsøg?
Selvmord er en bevidst handling med dødelig udgang, hvor der har været et determineret eller ambivalent ønske om at dø
Selvmordsforsøg er en bevidst skadevoldende, ikke dødelig handling, som vedkommende har iværksat med et determineret eller ambivalent ønske om at dø
Når man forsøger selvmord, indtager man med vilje en overdosis medicin eller lignende eller gør noget andet, som man kan dø af, hvis andre ikke griber ind.
Personer i risiko for at forsøge selvmord
Mennesker med svær depression. Undersøgelser viser, at mindst halvdelen af alle der ender med selvmord, har en depression
Mennesker med personlighedsforstyrrelse (fx borderline)
Mennesker med skizofreni- skizofreni er en sygdom som blandt andet kan medføre skræmmende hallucinationer og alvorlige vrangforestillinger
Personer som tidligere har forsøgt selvmord
Personer som har mistet en nær ven, kæreste, samlever, ægtefælle eller et barn
Mennesker med misbrug af tabletter, alkohol eller narkotika
Nære venner eller pårørende til personer som er døde ved selvmord
Mennesker med en alvorlig kropslig sygdom - specielt når de lige er blevet underrettet om dette
Arbejdsledige, fattige, ensomme og ældre uden nær kontakt med familie, herunder særlig mænd
Ofte vil der være flere af disse risikofaktorer tilstede på en gang
Forhold, der taler mod selvmord
Følelsesmæssigt engagement overfor personer eller sager
Hvis man har etiske og moralske modforestillinger mod selvmord
Hvis man har ansvar for børn
Tanker og planer for fremtiden
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen giver sig selv ved selvmordsforsøg, ved at personen fortæller, hvad som er sket, eller at tegnene på forsøget er åbenbare for lægen. Nogle mennesker kan imidlertid forsøge at skjule overfor lægen, at deres "uheld" i virkeligheden var et selvmordsforsøg.
En trussel om selvmord bør aldrig negligeres. Det er vigtigt at kortlægge risikoen.
Lægen vil ved sin undersøgelse af en person, der har forsøgt selvmord, bl.a. vurdere om vedkommende har en depression. Dette vurderes ved samtale (såkaldt struktureret interview) og eventuelt ved hjælp af forskellige spørgeskemaer.
Det kan også være nødvendigt at finde ud af, om en person der har forsøgt selvmord, har en alvorlig sindssygdom (en psykose). Det kan være, at vedkommende hører stemmer eller har forestillinger, der ikke har bund i virkeligheden. Fx kan personen høre stemmer, der håner ham eller opfordrer ham til selvmord. Han kan også føle sig forfulgt og ønske at komme forfølgerne i forkøbet ved selvmord.
Dette kan lægen undersøge ved at interviewe personen og indhente oplysninger fra personens omgivelser. Hvis en person har sådanne vrangforestillinger, hallucinationer og forvirring, kan vedkommende være meget selvmordsfarlig og har akut krav om omsorg.
Det er også vigtigt, at lægen undersøger for fysiske sygdomme. Hvis en person har en alvorlig, smertefuld eller kronisk sygdom, udgør det en stor risiko for selvmord. Særligt hvis vedkommende er i krise, fx fordi han netop har fået underretning om alvorlig kræftsygdom, neurologisk sygdom eller lignende. Sådanne tilfælde kan ofte tage noget tid, før man har sundet sig og ser klarere på problemerne.
Hvorfor forsøger nogen mennesker selvmord?
Vi ved, at en del selvmordsforsøg er impulsive. Det gælder ikke alle, men impulsivitet er en klar risikofaktor. Sociale og psykologiske faktorer er selvfølgelig også vigtige, og psykiske sygdomme, herunder depression, udgør en meget væsentlig risikofaktor.
Depression og andre psykiske sygdomme
Undersøgelser, hvor man har interviewet de efterladte, den praktiserende læge og andre, viser at mindst halvdelen af alle der ender med at dø ved selvmord, har lidt af en depression. De har dog ikke fået tilstrækkelig med behandling eller måske slet ikke fået nogen som helst behandling. Undersøgelser, hvor man har undersøgt blodet fra mennesker, der er døde for egen hånd, viser, at kun et fåtal af dem har været i antidepressiv behandling.
Mennesker med andre psykiske sygdomme har også en øget risiko. Risikoen er især øget markant den første tid efter, man er udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Derfor er det meget vigtigt, at når en patient bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling har en aftale om snarligt ambulant follow-up hos psykiater eller egen læge.
Personer som tidligere har forsøgt selvmord, har også en øget risiko.
Andre årsager
Personer med alkoholoverforbrug, stofmisbrugere, personer med AIDS og indsatte i fængsel eller arrest har alle øget risiko. Enlige og socialt isolerede mennesker er mere udsat. Man har også øget risiko for selvmord hvis man
Hvordan behandler man selvmordsforsøg?
Personer, som har forsøgt selvmord eller har aktive planer om selvmord, bør vurderes akut af en læge eller en psykiater. Denne vurdering kan munde ud i, at vedkommende bliver henvist til et af de landsdækkende tilbud, forankret i den regionale psykiatri, som findes i mange større byer.
En anden mulighed er, at faren for selvmord er så overhængende eller svær at vurdere, at vedkommende skal henvises til en psykiatrisk afdeling eller skadestue.
Samtaler med ens egen læge indgår gerne som et element i behandlingen. Også pårørende har behov for støtte og hjælp.
I svære tilfælde af overhængende fare for selvmord hos psykotiske personer (eller som er i en tilstand de kan sidestilles med en psykose), kan tvangsindlæggelse i henhold til Psykiatriloven komme på tale. Dette kræver politiets mellemkomst.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Tidligere forsøg på selvmord er forbundet med en højere risiko for senere selvmord end resten af befolkningen. Statistik viser, at op til 20 % vil udføre nye selvmordsforsøg.
Hvad med de efterladte?
Selvmord er ofte afslutning på en lang og smertefuld proces. Den som vælger at tage sit liv, har oftest haft det svært længe. Smerten blev for tung at bære. Dette formidles normalt på forskellige måder til familie og nære venner og kolleger. De efterladte oplever derfor både savn og vanskelige følelser knyttet til bevidstheden om lidelsen, som lå til grund for selvmordet. Alle involverede vil blive dybt berørt og længe spekulere på, om de kunne have gjort noget anderledes eller have opdaget signalerne i tide.
Hændelser som opleves som katastrofale for den enkelte eller for en familie, sådan som selvmord, kan være vanskelige at bearbejde. I en del tilfælde kan efterladte opleve, at de bliver isolerede og set ned på. Ofte vil der være meget tabu om selvmord, hvilket kan gøre det endnu vanskeligere at bearbejde. Selvmord kan derfor være en traumatiserende hændelse for de efterladte.
Sundhedsvæsenet er i tiltagende grad blevet klar over betydningen af at sætte ind med støtte og behandling efter traumatiske hændelser. Ved dødsfald i familien kan ens egen læge således henvise til psykolog med tilskud fra sygesikringen.
Hvor hyppigt er selvmord og selvmordsforsøg?
Der har de sidste år været omkring 600 selvmord i Danmark om året. Det svarer til ca. 1 % af samtlige årlige dødsfald. Hyppigheden er markant faldende siden 1980'erne, hvor der var ca. 1600 selvmord om året.
Der skønnes at være omkring 10.000 selvmordsforsøg årligt i Danmark. Forsøgene udføres af ca. 6.500 personer. Hertil kommer et ukendt antal mennesker med selvskadende handlinger eller alvorlige selvmordstanker. Der er ingen tvivl om, at der er et stort mørketal, hvor man ikke opdager den rette sammenhæng.
Selvmordsforsøg er hyppigere hos kvinder som hos mænd. Men selvmord er tre gange så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Kvinder har således flere selvmordsforsøg end mænd, mens mænd oftere ender med at dø ved selvmord.
Mænd vælger oftere voldsomme metoder i forhold til kvinder.
Rådgivning og hjælp
Vil du vide mere?
