Skizofreni, hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen skizofreni baserer sig på, at psykiateren vurderer bestemte tegn eller symptomer. Disse viser sig ved ændringer i en persons adfærd, følelsesliv og tanker. Det er også vigtigt at finde ud af, hvor længe personen har haft symptomerne, og hvordan symptomerne påvirker vedkommendes liv.

Det er almindeligt, at mennesker som mistænkes for at have skizofreni, henvises til en psykiater, psykiatrisk hospital eller indlægges på en psykiatrisk afdeling til udredning. Det er dog sjældent nødvendigt at blive tvangsindlagt, medmindre der er opstået en akut faretruende situation, som f.eks. selvmordsforsøg.

For at stille diagnosen skizofreni skal lægen observere og tale med den syge. Men lægen skal også ofte tale med andre i familien eller med venner for at få klarhed over, hvordan den syge persons adfærd har ændret sig. Det hænder, at den syge ikke ønsker at familien kontaktes, men dette er ofte et led i tilstanden.

Nogle symptomer på skizofreni kan også forekomme ved andre sygdomme. Psykiateren skal udelukke disse sygdomme, før diagnosen skizofreni kan stilles. Det kan i nogle tilfælde kræve, at psykiateren observerer den syge i en periode, før diagnosen kan stilles. Ofte er det også sådan, at den syge person har haft en længere forhistorie med lidt mærkelige symptomer.

Det er fastsat internationale kriterier til symptomer og tegn, der skal foreligge, for at diagnosen skizofreni kan stilles.

Hvilke undersøgelser skal der udføres?

Som ved andre sygdomme baserer lægen diagnosen på sygehistorien, fund ved fysisk undersøgelse af patienten, eventuelle laboratorieprøver og røntgenundersøgelser.

Normalt giver sygehistorien og observation af patienten en klar diagnose. Men for at udelukke andre mulige forklaringer, vil lægen som regel foretage en del andre prøver og undersøgelser.

Hvordan stilles diagnosen skizofreni?

For at stille diagnosen skizofreni skal mindst et af følgende tegn være tilstede:

• Tankeekko (dvs. at man oplever sine tanker gentaget), tankepåføring, tankeudsendelse eller tanketyveri
• Forskellige vrangforestillinger knyttet til kroppen og dele af kroppen, til sanseoplevelser, til at man påføres handlinger, følelser og lignende fra fremmede
• Hallucinatoriske oplevelse, som f.eks. at høre en stemme der løbende kommenterer den syges adfærd (f.eks. "nu rejser han sig op") eller diskuterer vedkommende indbyrdes i tredje person
• Andre vedvarende "bizarre" vrangforestillinger. Dvs. forestillinger som er kulturfremmede og fuldstændigt umulige

Eller mindst to af følgende symptomer:

• Daglige hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger
• Sproglige tankeforstyrrelser i form af dannelse af nye ord, tankestop, uforståelig eller usammenhængende tale
• Kataton adfærd. Det vil sige enten svær uro, ofte med gentagen adfærd, eller at den syge går helt i stå og kan stivne i bestemte stillinger
• Negative symptomer:
  • Apati
  • Affladning af følelser, dvs. man reagerer mindre følelsesmæssigt end man gjorde tidligere
  • Passivitet og mangel på initiativ
  • Social tilbagetrækning og isolation
  • Manglende initiativ og interesser
  • Dårlig kommunikation verbalt og nonverbalt
  • Fattigt sprog, dvs. man svarer måske kun med et eller få ord, bruger de samme ord og varierer ikke sproget, uddyber og nuancerer ikke

Hvis den syge samtidig har en depression eller kraftig opstemthed (mani), skal de skizofrene symptomer have været tilstede først eller vare ved udover perioden med symptomer svarende til humøret, hvis der er tale om skizofreni.

Symptomerne må ikke skyldes en sygdom i kroppen. Symptomerne må heller ikke skyldes brug af rusmidler eller medicin. Tilstanden skal have varet i mindst 1 måned.

Vil du vide mere?

• Skizofreni, en oversigt
• Skizofreni, forekomst
• Skizofreni, symptomer og tegn
• Skizofreni, årsager
• Skizofreni, tidlig diagnose
• Skizofreni, medikamentel behandling
• Skizofreni, psykoterapi
• Skizofreni, prognose
• Skizofreni, forskning
• Kan skizofrenidiagnosen stilles tidligere?
• Skizofreni - for sundhedsfaglige