Hallucinationer

Hvad er hallucinationer?

• En hallucination er en sanseoplevelse uden en ydre påvirkning af sanseorganet. F.eks. at man hører og ser ting, som ikke eksisterer eller er uvirkelige
• Hallucinationer er ikke det samme som vrangforestillinger. Vrangforestillinger er fastlåste og urimelige forestillinger uden samtidige sanseoplevelser
• Man ved ikke, hvor hyppige hallucinationer er i befolkningen

Tegn på alvorlig psykisk lidelse

• Hallucinationer kan være symptom på alvorlig sindslidelse:
  • Akut sindssygdom - psykose
  • Dyb depression
  • Mani
  • Skizofreni
• Hallucinationer forekommer også ved forandringer i hjernen:
  • Senil demens
  • Alkoholisk delirium
  • Andre abstinenstilstande
  • Organisk delirium - konfusion som følge af fysisk sygdom
  • Misbrug af alkohol og narkotiske stoffer
  • Sygdomme i hjernen, som blodpropper eller svulster
• Alt som kan påvirke hjernens funktion alvorligt, vil kunne give hallucinationer

Generelt om sindssygdom (psykoser)

• Hørehallucinationer ses ofte ved skizofreni og kortvarige psykoser og noget sjældnere ved mani og depression
• Ved mani og depression er stemningslejet ændret
• Ved kortvarige psykoser er der ofte ophidselse og forvirring

Hvad kan årsagen være?

Typiske årsager

Demenstilstande

• Forekommer hos ældre mennesker, udvikler sig over længere tid
• Gradvist tab af intellektuelle evner sammen med nedsat hukommelse. Det kaldes også for tab af de kognitive evner 
• Tidlige tegn er mangel på initiativ og tab af arbejdslyst. Personen overser rutineopgaver og bliver mere og mere glemsom
• Senere tegn er tab af koncentration og manglende evne til at deltage i diskussioner
• Bagateller kan give urimelige store bekymringer, og personen er hele tiden optaget af de samme ting
• Graden af vågenhed er ikke påvirket

Akutte og forbigående psykoser

• En uensartet gruppe af lidelser med akutte psykotiske symptomer, der indsætter akut, dvs. inden for mindre end 2 uger
• Personen har vrangforestillinger og hallucinationer, der afviger fra den normale eller sædvanlige adfærd
• Personen er ofte rådvild, forvirret og desorienteret omkring tid, sted og egen person
• Fuld helbredelse sker inden for få måneder, ofte i løbet af få uger eller dage
• Lidelsen kan i nogle tilfælde være forbundet med belastende begivenheder, der er sket en til to uger, før den opstod 
• Hvis lidelsen varer mere end 2-3 måneder, er der ikke tale om akut forbigående psykose, og diagnosen skal ændres

Skizofreni

• Hvis man lider af skizofreni, har man en ændret og karakteristisk måde at tænke og opfatte virkeligheden på 
• Man har ofte hallucinationer og uvirkelige forestillinger (vrangforestillinger), forstyrrelser i tanker og sprog, og vanskeligheder med socialt samvær 

Rusmiddelbrug

• Akut rus med LSD, cannabis, ecstasy og beslægtede stoffer kan give forbigående hallucinationer
• Langvarig brug af alkohol eller narkotika kan give vedvarende syns- og hørehallucinationer. Disse har ofte et dystert indhold

Abstinensdelirium, abstinenstilstande

• Det er en gruppe symptomer med forskellig sammensætning og alvorlighed. Disse symptomer opstår, når man helt eller delvist holder op med tage stoffer, der påvirker hjernen, efter længere tids brug
• Tilstandens forløb er tidsbegrænset. Forløbet afhænger af, hvilket stof og dosis der er tale om
• Abstinenstilstanden kan give kramper, grov rysten og synshallucinationer
• Andre typiske tegn på misbrug er også stede, f.eks. undervægt

Organisk delirium

• Det er delirium, som ikke er udløst af alkohol eller andre psykoaktive stoffer, men det skyldes forskellige påvirkninger af hjernen.
• Tilstandens kendetegn er forstyrrelse af:
  • Bevidsthed og opmærksomhed
  • Virkelighedsopfattelse
  • Tænkeevne
  • Bevægelser
  • Følelsesliv
• Den syge har desuden typisk en ændret døgnrytme og er vågen om natten
• Sygdommens varighed er forskellig, og den kan variere fra mild til meget alvorlig. Tegn på alvorlig sygdom i kroppen er ofte udtalt og dominerer symptomerne.

Sjældne årsager

• Bivirkninger af medicin, ofte som organisk delirium
• Epilepsi, der lejlighedsvis kan være med hallucinationer
• Andre hjernesygdomme som blodpropper eller svulster i hjernen kan medføre hallucinationer

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

• Hvornår startede tilstanden?
  • Er det kommet akut eller snigende?
  • Er der en sammenhæng med psykiske og sociale stressfaktorer?
  • Er det sket en ændring i fysisk helbred eller medicinsk behandling?
  • Er der et alkoholforbrug eller brug af andre rusmidler?
  • Kom hallucinationerne sammen med andre psykiske symptomer?
• Hvordan har tilstanden udviklet sig?
  • Kommer og går generne?
  • Effekt af tidligere behandling?
• Hvilken type hallucination har den syge?
  • Syn?
  • Hørelse?
  • Smerte?
  • Lugt?
  • Smag?
• Hvilket indhold har hallucinationerne?
  • Får du beskeder om at udføre handlinger?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil forsøge at danne sig et indtryk af patientens sindstilstand:
  • Orienteret i tid, hvor man er og egen situation?
  • Forsøge at få patienten til at fortælle om hallucinationerne og deres indhold. Det kan ofte være vanskeligt at få patienten med på det
  • Vurdere om der er andre tegn på alvorlig sindslidelse
  • Vurdere om patienten er til fare for sig selv eller andre
• En almindelig lægeundersøgelse hører med for at udelukke en sygdom i kroppen

Andre undersøgelser

• For at udelukke fysisk sygdom, kan enkelte blodprøver være nødvendige
• CT- eller MR-skanning af hjernen kan også blive aktuelt

Henvisning til specialist eller sygehus

• De fleste patienter med nyopståede hallucinationer eller akut forværring af hallucinationer bør indlægges akut på psykiatrisk afdeling til undersøgelse og behandling
• Det kan ofte blive nødvendigt at tvangsindlægge patienten