Eksotiske rejsemål og sygdomsrisiko

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Fakta

  • Man bør undersøge i god tid inden afrejse, hvilke risikofaktorer rejsen indebærer
  • Når man vurderer risikoen indgår følgende
    • destinationen
    • varigheden af opholdet
    • rejseformen (f.eks. forretningsrejse, turistophold, rygsækrejse eller udstationering)
    • individuelle forhold hos den/de rejsende (kroniske sygdomme)
  • Tænk over risiko for
    • sygdom overført af insekter (f.eks. malaria, denguefeber og zikavirus)
    • sygdom overført af fødevarer (tyfus, campylobacter, amøber)
    • vandbåren sygdom (f.eks. kloakarbejdersyge og sneglefeber)
    • solskader
    • højdesyge
    • transportrelateret sygdom
    • tilfældige ulykker
    • politisk chikane
    • seksuelt overførte sygdomme
  • Søg råd hos din læge eller på vaccinationsklinik

Rejser og risiko

Rejser indebærer risiko, både for almindelige sygdomme og for ulykker, og for usædvanlige og eksotiske sygdomme.

Overvej forholdsregler i forhold til:

  • Tropesygdomme - f.eks. malaria, tyfus, denguefeber og zikavirus
  • Almindelige sygdomme - f.eks. influenza, lungebetændelser og infektioner i urinvejene
  • Kroniske sygdomme medbragt hjemmefra - f.eks. hjerte-/karsygdomme, lungesygdomme og diabetes
  • Risikofaktorer knyttet til adfærd - f.eks. seksuelt overførte sygdomme
  • Ikke-biologisk sundhedsrisiko - f.eks. trafik-, fald- og drukneulykker
  • Den enkelte rejsendes egen vurdering af risikoen

Hvor stor er risikoen?

Op til 75 % af rejsende, der rejser til udviklingslande i kort tid rapporterer om forskellige former for sundhedsproblemer, som opstår i løbet af rejsen.

Mad- og fødevareoverførte sygdomme er de hyppigste årsager til sygdomme hos turister i form af turistdiarré

Død i forbindelse med rejser indtræder meget sjældent. Skader og ulykker er den hyppigste årsag til død blandt unge rejsende, mens hjerte- og karsygdomme er den hyppigste dødsårsag blandt ældre.

Blandt infektioner er falciparum-malaria den hyppigste årsag til død - malaria kan dog forebygges.

Vurdering af risiko før rejsen

Før rejsen skal man undersøge hvilke risikofaktorer, rejsen indebærer. Generelt bør følgende tages i betragtning:

  • Rejsemålet
    • sygdom og andre trusler varierer naturligvis med land og region
    • sæsonvariationer kan også have betydning - for eksempel kan der være flere myg i regntiden
    • hvor skal man opholde sig - der kan være store lokale variationer mellem by og land
  • Varigheden af opholdet, idet længere ophold øger udsættelsen for smitte og
    • kræver oftest flere vacciner,
    • kan kræve behandling mod malaria
    • kan kræve særlige tiltag, hvis man har kronisk sygdom
  • Rejseformen
    • forretningsrejse til storby
    • turistrejse
    • rygsækrejse
    • udstationering
    • familiebesøg
  • Individuelle forhold hos den rejsende, som kan påvirke risikoen er
    • alder
    • kronisk sygdom
    • immundefekt
    • graviditet

Relevante vacciner og anden forebyggelse mindsker risikoen for sygdom, når man rejser - se Statens Serum Instituts hjemmeside Rejser og smitsomme sygdomme

Kontakt egen læge eller vaccinationsklinik

Hvordan undgår man forskellige risici?

Sygdom overført med insekter

  • Sygdomme overført med insekter, især myg, er en vigtig årsag til sygdom hos turister
  • Eksempler er malaria, denguefeber, chikungunyavirus, zikavirus, japansk encefalitis, filariasis
  • Forebyggende tiltag er
    • insektmidler indeholdende DEET (N,N-dietyl-m-toluamid), beskytter effektivt mod mange sygdomme, som overføres af insekter
    • løstsiddende tøj, der dækker så meget hud som muligt, når du rejser til områder med høj risiko (se forebyggelse mod myggestik)
    • permetrinimprægnerede myggenet, når du opholder dig i områder med malaria  
    • antimalariamidler, som er effektive til at forebygge malaria - se beredskabspakke

Sygdom overført med fødevarer

  • Eksempler er akut diarrésygdom, hepatitis A og forskellige parasitsygdomme (f.eks. giardiasis og amøbesygdom)
  • Forebyggende tiltag er
    • tilberedning af mad - undgå mad, som ikke kan koges, steges eller skrælles
  • Medbragt medicin til selvbehandling af turistdiarré (fås på recept efter samråd med egen læge)
    • stoppende midler som loperamid kan bruges ved ublodig diarré uden feber 

Vandbåren sygdom

  • Badning i ikke-kloreret ferskvand som søer og vandløb indebærer risiko for vandoverførte sygdomme
  • Eksempler er akut diarrésygdom (inklusive salmonella og kolera), kloakarbejdersyge (Weils syge/leptospirose), mave-/tarmparasitter (f.eks. giardiasis, amøber og schistosomiasis) og orme (f.eks. piskeorm og spolorm) 
  • Forebyggende tiltag er
    • kun at drikke flaskevand og kogte, joderede, mikrofiltrerede eller kulsyreholdige drikke
    • at undgå isterninger fremstillet på vand fra hanen 
    • at undgå at svømme eller bade i ikke-kloreret ferskvand, f.eks. søer og vandløb
  • Medbragt medicin til selvbehandling af turistdiarré (fås på recept efter samråd med egen læge)
    • stoppende midler som loperamid kan bruges, hvis man har ublodig diarré uden feber
  • Badning i saltvand er generelt sikrere end i ferskvand, men man bør vurdere strømningsforhold, forurening og risiko (f.eks. brandmænd og hajer)

Solskader

  • Udsættelse for sol
  • Forebyggende tiltag er
    • at anvende let men dækkende påklædning og bredskygget hat
    • anvende solcreme med høj solfaktor
    • undgå sol midt på dagen

Højdesyge

  • Ophold i højder over 2.500 meter indebærer risiko for højdesyge. Hjerte- og karsygdom, lungesygdomme og hjernesygdom kan øge risikoen for højdesyge
  • Akut højdesyge medfører vand i lungerne (lungeødem) og hjernepåvirkning (hjerneødem)
  • Forebyggende tiltag er
    • langsom opstigning, så der bliver tid til akklimatisering; 1000 fod pr. dag over 8000 fod - se artikel om højdesyge - råd til rejsende
    • evt. forebyggende behandling med acetazolamid 250-750 mg dagligt (fås på recept efter samråd med egen læge)
    • hurtig nedstigning hvis der opstår symptomer på højdesyge

Transportrelateret sygdom

  • Eksempler er blodpropsygdom (dyb venetrombose), køre- og søsyge, "propper i ørerne", jet-lag og dykkersyge
  • Forebyggende tiltag er
    • tilstrækkeligt indtag af væske (ikke alkoholholdige drikke) - man dehydrerer nemt i den tørre flykabineluft
    • at bevæge sig omkring i kabinen
    • kompressionsstrømper, der kan mindske risikoen for blodpropper i ben og lunger under lange flyture
    • skopolamin plaster/sederende antihistamin, der mindsker risikoen for køre/søsyge
    • melatonin tabletter, som kan fremme søvn og mindske jetlag
    • udsættelse for dagslys om dagen og dæmpet lys om aftenen, som kan fremskynde tilpasningen
    • at undgå flyrejse i mindst 24 efter dykning for at mindske risiko for dykkersyge

Tilfældige ulykker

  • Eksempler er kollisioner med motorkøretøjer og faldulykker
  • Forebyggende tiltag er
    • opmærksomhed på trafikken
    • at anvende sikkerhedssele og styrthjelm
    • at undgå at køre om aftenen og natten
    • at sørge for nødvendig medicinsk forsikring

Politisk chikane

  • Eksempler er chikane fra myndigheders- eller lokale oppositionsgruppers side, arrestation og bortførelse
  • Forebyggende tiltag er at
    • undgå store menneskemængder og demonstrationer
    • rejse i par eller i små grupper
    • være opmærksom på lokale love og forhold

Seksuelt overførte sygdomme

  • Tilfældig og ubeskyttet sex øger risikoen for HIV, hepatitis B og andre kønssygdomme - læs mere om sex på turistrejser
  • Anvend kondom

Rejse med kronisk sygdom (eller nylig akut sygdom med ændringer i medicin/udredning inden for 2 måneder)

  • Kontakt din rejseforsikring (medicinsk forhåndsvurdering)
  • Tjek med apoteket om du har brug for pillepas, hvis du er i tvivl
 

Kilder

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen