Hvad er rejsediarré?
Rejsediarré er en akut diarrétilstand. Den skyldes som regel, at den rejsende er blevet udsat for uvante mikroorganismer, fx bakterier, virus eller parasitter. Sygdommen går ofte over af sig selv inden for mindre end 5 døgn. De typiske symptomer er:
Omtrent 1 ud af 4 personer med rejsediarré bliver så påvirkede, at de kortvarigt må holde sig i sengen. Det er sjældent nødvendigt med hospitalsindlæggelse.
Risikoen for at få rejsediarré afhænger af rejsedestinationen. Risikoen er størst i områder med begrænsede hygiejniske og sanitære forhold, fx i dele af Sydøstasien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. På kendte turistdestinationer som bl.a. Tyrkiet, Ægypten, Tunesien og Marokko bør man tage sig i agt for, hvordan og hvor man indtager sine måltider. Rejsediarré optræder langt hyppigere efter turistrejser end forretningsrejser.
Hvad er symptomerne på turistdiarré?
Symptomerne er 3 eller flere tynde afføringer dagligt og mindst et af følgende symptomer:
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Hvis der er blod i afføringen, eller hvis man bliver meget slap på grund mangel på væske (dehydrering), bør man søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Sygdommen kan kendes på symptomerne og sygehistorien. I mere alvorlige tilfælde, og hvis sygdommen varer længe, kan man tage en prøve af afføringen for at undersøge om der er sygdomsfremkaldende mikroorganismer i tarmen. I de fleste tilfælde er det ikke muligt at påvise den mikroorganisme, der fremkalder sygdommen. Rejsediarré kan også være en ren madforgiftning. Det vil sige, at det er giftstoffer fra bakterier og ikke selve bakterierne, som giver symptomerne. Ved madforgiftning opstår symptomerne hurtigt, dvs. i løbet af 1-6 timer. De går som regel over af sig selv inden for et døgn.
Hvorfor får man rejsediarré?
Nogle rejsemål har mange udbrud af rejsediarré. Smitten stammer næsten altid fra forurenet mad og vand. Dårlig hygiejne i forbindelse med madlavning er en vigtig årsag. Pas på mad og drikke som fx:
Salater
Uskrællet frugt
Rå eller dårligt stegt/kogt kød, fisk og skaldyr
Upasteuriserede mælkeprodukter
Drikkevand fra vandhanen, herunder også isterninger lavet på hanevand
Kolde saucer, salsa og mad, som er afkølet og genopvarmet.
Hvis man spiser mad på restaurant eller mad fra gadesælgere, øger det generelt risikoen for infektion.
Hvem har øget risiko for alvorlig infektion?
Små børn har en højere risiko for alvorlig infektion. Personer med nedsat produktion af syre i maven, eller som bruger syrenedsættende medicin, har også en højere risiko, fordi mavesyren normalt dræber bakterier.
Hvad forårsager rejsediarré?
Bakterier er den hyppigste årsag til rejsediarré:
E. coli (ETEC) har skylden i omkring en tredjedel af tilfældene
Shigella, Salmonella og Campylobacter er hver især årsag til 5-10% af tilfældene
Virus kan forårsage diarré, men er sjældnere end bakterier årsag til rejsediarré
Parasitter kan give infektioner, der dog ofte varer længere end infektioner med bakterier eller virus.
Smitter rejsediarré?
Yderst sjældent. Ved ophobede tilfælde er der snarere tale om en fælles smittekilde, fx samme restaurantbesøg.
Hvordan behandler man rejsediarré?
Det er vigtigt at drikke rigeligt væske.
Det kan være en god idé at indtage mere salt ved fx at spise salte snacks.
Kapsler med frysetørrede bakterier (probiotika) anbefales af nogle, men har desværre begrænset effekt ved rejsediarré. De udførte videnskabelige studier har generelt været af begrænset størrelse og af ringe videnskabelig kvalitet.
I starten af diarréen og ved vedvarende moderate symptomer anbefaler man:
For voksne: At drikke mere væske end sædvanligt, gerne som tynd saft. Man bør undgå at drikke læskedrikke som fx sodavand. Det skyldes, at koncentrerede læskedrikke kan øge mængden af væske i tarmen og kan derved forværre diarréen. I stedet kan man drikke fortyndet saft eller juice - omtrent lige dele rent vand og juice eller saft.
Hvis man har diarré og tegn på væskemangel, anbefales en balanceret sukker/saltopløsning. Som hovedregel bruges 1 almindelig teske (5 gram) bordsalt og 1 stor spiseske (20 gram) sukker til 1 liter vand.
Loperamid
Loperamid virker stoppende og anbefales generelt ikke. Det kan være nødvendigt at bruge i en kort periode, fx ved uopsættelig rejse. Det kan købes i håndkøb.
Loperamid bør ikke gives til børn under 6 år.
Tag fx to tabletter efter første diarré - og herefter en tablet efter hver løs afføring.
Man bør ikke tage mere end 8 tabletter (16 milligram) i døgnet.
Loperamid har ingen bevist effekt ud over 2 døgn.
Hvis man har udtalt kvalme, kan et kvalmedæmpende middel hjælpe, fx metoclopramid. Metoclopramid er receptpligtigt.
Antibiotika
Antibiotika anbefales kun undtagelsesvis. Det kan især overvejes hos personer som:
har en kronisk tarmsygdom såsom colitis ulcerosa eller Crohns sygdom
har dårligt reguleret insulinbehandlet diabetes mellitus (sukkersyge)
har HIV-infektion med symptomer
bruger immundæmpende lægemidler
har en alvorlig hjertesygdom.
Til alvorlige tilfælde anbefales tabletter med azithromycin og til børn pivmecillinam. Begge er receptpligtige. Små børn, der er alment påvirkede, bør vurderes med henblik på akut hospitalsindlæggelse.
Hvis man rejser under meget primitive forhold i områder med særlig høj risiko for smitte, kan man selv begynde behandling med antibiotika. Behandling bør startes, hvis symptomerne ikke aftager inden for 24 timer, eller hvis almentilstanden er meget påvirket, herunder feber. Tal med din læge om dette inden afrejse.
Forebyggende behandling med antibiotika anbefales generelt ikke.
Hvad kan jeg selv gøre?
De vigtigste forebyggende råd
"Boil it, cook it, peel it, or forget it".
Grundig håndhygiejne (vand og sæbe) efter toiletbesøg og før måltider.
Suppler evt. håndvask med håndsprit (minimum 60% alkohol).
De vigtigste kilder til smitte
Vand
Man renser vand bedst ved at koge det.
Jodbehandling eller klorinering kan være godt, men det dræber ikke alle mikroorganismer.
Vand på flaske er sikkert, hvis proppen og forseglingen er intakt.
Vaccination
Vaccination er kun aktuelt i særlige tilfælde. Det kan fx være i forbindelse med rejser til områder med udbrud af kolera. Vaccine mod kolera har før været brugt mod almindelig rejsediarré, men vaccinen giver mindre end 10% beskyttelse. Vaccination mod rejsediarré nytter derfor ikke.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Ved blod i afføringen eller hvis din almene tilstand er meget påvirket.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
I 90% af tilfældene går diarré-generne over af sig selv i løbet af få dage.
Kun få (ca. 3%) har behov for at søge læge på grund af langvarige eller intense gener fx feber over 38,5 grader.
Hvis diarré varer mere end to uger, og behandling med antibiotika ikke hjælper, kan diarréen skyldes en parasit. Det kan påvises i en fæcesprøve.
Er rejsediarré farlig
Nej - generelt er tilstanden ufarlig og går over af sig selv og uden langtidsfølger. Det vigtigste er at forebygge dehydrering.
Hvor hyppig/udbredt er turistdiarré?
Rejsediarré forekommer hyppigst ved rejser til lande med begrænsede sanitære forhold.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om diarré i Patienthåndbogen:
