Hvad er akut diarré?
Diarré er en tilstand med 3 elle flere tynde afføringer per dag. Ved akut diarré er tilstanden opstået på under et døgn. Akut diarré skyldes næsten altid en infektion med bakterier, virus eller parasitter. Akut diarré kaldes derfor ofte "akut infektiøs diarré".
Forekomst
Akut infektiøs diarré er blandt de hyppigst forekommende sygdomme i verden. Man regner med, at mere end 50% af alle akutte tarminfektioner i Danmark skyldes virus.
Det anslås, at der hvert år er 4 milliarder tilfælde af diarré i verden, og at dette medfører cirka 1,8 millioner dødsfald, især blandt børn i udviklingslandene. Således forårsager diarré i udviklingslandene flere dødsfald blandt småbørn end nogen anden tilstand.
I Tyskland anslår man, at der i gennemsnit er ét tilfælde af akut diarré per indbygger om året. Tilfældene varer generelt 3-4 dage, men medfører dog ikke altid sygefravær.
Vurdering af akut diarré
Årsagen til akut diarré kan være mange forskellige bakterier, virus eller parasitter.
Dårlige sanitære forhold, indtagelse af smittebærende føde og brug af antibiotika har ofte betydning ved diarré. Ca. 95% af de akutte tilstande af diarré går over af sig selv. Det er kun sjældent nødvendigt at undersøge fx hvilken bakterie eller virus, der er skyld i infektionen.
Akutte sygdomme i tarmen, som kommer af infektion, kan groft inddeles i 3 grupper:
Sygdom uden betændelse i tarmen
Sygdom med betændelse i tarmen
Sygdom i hele kroppen (systemisk infektion).
Hvad kan årsagen være?
Hyppige generelle årsager
Tarminfektion uden betændelse i tarmen:
Vandige, ofte store mængder afføring, af og til kombineret med kvalme og opkastninger.
Afføringerne er uden blod, slim eller pus.
Ofte uden feber eller kramper i maven.
Årsagen er virusinfektion, giftstoffer (toksiner) fra bakterier eller såkaldt protozoinfektion, fx giardiasis
De hyppigste virus er Rotavirus (hyppigst i daginstitutioner) og Norovirus (hyppigst fra fødevarer).
Tarminfektion med betændelse i tarmen:
Mikrober trænger ind i tyktarmens slimhinde.
Tilstanden giver typisk slimede og blodige afføringer, og mængden af afføring er ikke påfaldende stor.
Man har ofte feber, smerter i maven og mavekramper.
Infektionen skyldes typisk bakterier af arterne Campylobacter, Salmonella, Shigella eller Clostridioides difficile.
Sygdom i hele kroppen (systemisk infektion):
Hyppige specifikke tarminfektioner
Tarminfektion forårsaget af virus
Er den hyppigste årsag til akutte diarréer, især blandt børn. De kan opstå som epidemier, ofte om vinteren, fx rotavirus
Afføringerne er uden blod, slim eller pus
Barnet har normalt ikke feber eller mavekramper.
Tarminfektion med Campylobacter jejuni
Skyldes ofte smitte fra udlandet. Særligt i fjerkræ, men også drikkevand
Tiden fra smitte til sygdom er ofte et par døgn
Giver feber, symptomer som minder om influenza, smerter i maven, vandtynd diarré - ofte med blod og slim.
Salmonellainfektion
Opstår oftest i forbindelse med ophold i udlandet, som regel smitte fra kød, fx kylling
Tid fra smitte til sygdom er 8-48 timer
Giver akut diarré som kan være blodig, hovedpine, smerter i maven, kvalme og feber.
Shigellainfektion
Dysenteri. Skyldes hovedsageligt importeret smitte
Tid fra smitte til sygdom er ca. 1-3 døgn
Starter typisk brat som kraftig diarré sammen med feber, kvalme og opkastninger - og kan give blod og slim i afføringen.
Madforgiftning
Skyldes forgiftning fra mad som er fordærvet med bakterier, eventuelt bakterier som producerer giftstoffer (toksiner)
Tid fra smitte til sygdom er 1-6 timer for opkastninger, 6-24 timer for diarré. Tilstanden varer 1-3 døgn
Giver kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré.
Yersiniainfektion
Skyldes ofte hjemlig smitte fra forurenet mad eller drikkevand - som oftest er det enkelte tilfælde
Giver feber, ondt i maven, diarré som varer 1-3 uger
Ca. 10-30% får betændelse og ca. 25% får knuderosen.
Tarminfektion efter behandling med antibiotika
Enkelte får diarré i forbindelse med en antibiotikakur, som skyldes ændringer af den normale tarmflora
I sjældne tilfælde kan der komme blodig diarré på grund af udvikling af pseudomembranøs colitis (Clostridioides difficile infektion).
Kroniske betændelsessygdomme i tarmen
Colitis ulcerosa
Opstår oftest blandt unge og yngre voksne. Er en kronisk betændelse i tyktarmen, der næsten altid involverer endetarmen, og kan brede sig til resten af tyktarmen, men ikke til tyndtarmen.
Giver ved sygdomsaktivitet meget hyppige afføringer (5-15 per dag), blod, pus og slim i afføringen, ofte krampesmerter i endetarmen, man føler sig alment syg.
Crohns sygdom
Opstår oftest blandt unge og yngre voksne. Sygdommen giver en stedvis betændelse i tarmvæggen - ca. 20% har kun betændelse i tyktarmen, 50 % har både betændelse i tyktarm og tyndtarm, og ca. 30% har kun betændelse i tyndtarm.
Symptomerne er mangfoldige. De er præget af diarré uden blod, kolikagtige mavesmerter samt dannelse af bylder og fistler omkring endetarmen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Tilførsel af væske
Det vigtigste er at sørge for at drikke rigeligt med væske. Dette gælder især små børn og ældre mennesker. I de fleste tilfælde er rigeligt af drikke nok til at behandle akut diarré.
Du kan eventuelt blande en tyndt blandet sukkerholdig saft og tilsætte 1 teske salt per liter væske. Du kan også købe opløsninger på apoteket, som indeholder sukker (1-2 % glukose) og salt (elektrolytter) i moderate koncentrationer. Disse opløsninger er de mest optimale. Væsken gives i små og hyppige portioner. Smagen kan eventuelt forbedres med sukkerfri saft.
Sodavand og juice indeholder meget sukker (typisk 10% sukker), og bør derfor fortyndes med vand, fx halvt juice og halvt vand. Den høje mængde sukker kan trække vand ind i tarmhulen og derved øge tabet af væske i kroppen.
Børn kan drikke mælk
Børn kan blive ved med at drikke mælk, selv om de har akut diarré. Mælken bør dog gives i små mængder og ofte, for eksempel hver 2. time. Børn, som har tendens til at kaste op af mælk, bør få noget andet at drikke i det første døgn, efter at symptomerne er startet. Det er derudover ikke nødvendigt at undgå mælkeprodukter.
Brystbørn ammes som vanligt.
Andre råd
Du bør hurtigst muligt begynde at spise almindelig mad ved diarré.
Mad, der indeholder stivelse (ris, havre, gulerødder, majs etc.), har generelt en gunstig effekt.
De fleste tilfælde af akut diarré er ufarlige og går over af sig selv.
Småbørn, som har udtalt diarré, som er syge og medtagede, bør vurderes af læge.
Voksne med langvarig eller kraftig diarré, og som er alment syge, bør også undersøges af læge.
Hvis du ser blod i afføringen, har voldsomme og evt. turevise smerter i maven og/eller feber, bør du ligeledes søge læge.
Vær altid opmærksom på grundig håndvask efter du har været på toilettet, og før du håndterer mad.
Hvornår skal du kontakte egen læge?
Kontakt læge med det samme
Hvad gør lægen?
Sygehistorie
Hvad vil lægen gerne vide?
Hvor længe har diarréen varet?
Har du nogen idé om årsagen til diarréen?
Er du syg, medtaget, har feber?
Har du været i udlandet, eller har du spist importeret mad?
Antal afføringer per døgn?
Er der store mængder afføring?
Er afføringen vandig?
Er der blod og slim i afføringen?
Har du kramper i endetarmen?
Er det kvalme og opkastning, som er de dominerende symptomer?
Er du blevet behandlet med antibiotika for nyligt?
Lægeundersøgelsen
Det er vigtigt at vurdere væskebalancen hos småbørn og ældre mennesker. En generel lægeundersøgelse af kroppen er mindre nødvendig ved akutte tilfælde af diarré, som ikke giver voldsomme mavesmerter eller blod i afføringen.
Andre undersøgelser
Ofte er andre undersøgelser end lægeundersøgelsen ikke nødvendige.
Hvis du har diarré i længere tid og ved akut kraftig diarré, kan der tages forskellige blodprøver. I disse tilfælde er det også nyttigt at sende en prøve af afføringen ind til undersøgelse (dyrkning). På denne måde kan lægen finde frem til, hvilken mikroorganisme, fx bakterie, der er skyld i infektionen.
Henvisning til specialist eller hospital
Børn bør indlægges til behandling med væske, hvis de er dehydrerede.
Voksne bør indlægges, hvis de er alvorligt dehydrerede, eller hvis deres almentilstand er stærkt påvirket.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om diarré i Patienthåndbogen: