Fysisk aktivitet og luftvejssygdomme

Peter Lange

speciallæge

Fakta

  • Fysisk aktivitet kan forbedre evnen til at leve med astma og KOL og muligvis nedsætte indlæggelser på hospital
  • Hvis du er regelmæssigt fysisk aktiv, forbedrer du din fysiske formåen, kondition og muskelstyrke
  • Regelmæssig fysisk aktivitet mindsker også følelsen af åndenød og træthed
  • Du skal være opmærksom på, at fysisk aktivitet kan udløse astmaanfald - såkaldt ”anstrengelsesudløst astma”
  • Du kan mindske din risiko for at få anstrengelsesudløst astma, hvis din medicinske behandling er optimal og ved at varme grundigt op
  • Al fysisk aktivitet er gavnlig

Kan og bør jeg være fysisk aktiv, hvis jeg har en lungesygdom?

Det er en rigtig god idé at være fysisk aktiv, hvis du har en kronisk lungesygdom.

Hvis du har astma, skal du dog være opmærksom på, at fysisk aktivitet kan udløse astmaanfald - såkaldt ”anstrengelsesudløst astma”. Du kan mindske risikoen for dette ved at følge nogle simple råd - se nedenfor.

Hjælper fysisk aktivitet på min sygdom?

Selv om du formentligt ikke kan ændre forløbet af astma eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) ved hjælp af fysisk aktivitet, kan du forbedre din kondition og din muskelstyrke. Det vil medføre, at du forbedrer din funktionsevne i dagligdagen og din livskvalitet.

Du kan også mindske følelsen af åndenød i hverdagen og muligvis mindske antallet af indlæggelser på hospitalet som følge af din sygdom, hvis du er fysisk aktiv.

Hvordan kan jeg forebygge anstrengelsesudløst astma?

Fysisk aktivitet kan i sig selv udløse astmaanfald. Nogle mennesker er meget følsomme for at få anstrengelsesudløst astma, mens andre ikke er. Der er god behandling mod anstrengelsesudløst astma, og fysisk aktivitet er vigtig i behandlingen af astma. Det er derfor vigtigt, at du ikke holder op med at være fysisk aktiv, fordi du får anstrengelsesudløste astmaanfald.

Du kan selv gøre nogle ting for at modvirke, at du får anstrengelsesudløst astma:

  • Sørg for at din forebyggende medicinske behandling er optimal
  • Sørg for at varme grundigt op (mindst 10 minutter) ved lav belastning
  • Undgå ting du ved kan provokere din astma - ofte kulde, pollen, luftforurening
  • Sørg for at have din akutte medicin (korttidsvirkende β2-agonist) på dig, mens du træner. Du kan bruge den ca. 15 minutter før, du skal i gang med at træne
  • Lad være med at træne hvis du har tegn på lungeinfektion

Hvor meget fysisk aktivitet skal man dyrke og hvilken type?

Du bør være fysisk aktiv mindst en halv time hver dag.

Kredsløbstræning (fx gang, cykling, løb, svømning) er den mest velundersøgte træningsform, og kredsløbstræning er det bedste til at forbedre konditionen. Styrketræning er formentligt ligeså gavnligt som kredsløbstræning og er bedst til at øge muskelstyrken.

Hvis du har svær KOL, kan kredsløbstræning være gangtræning. Hvis det ikke er muligt, er det et godt alternativt at udføre træningen, mens du sidder ned og så bruge lette håndvægte. 

Det er generelt således, at det er vigtigere, at du er fysisk aktiv, end hvordan du er fysisk aktiv.

Derfor er det bedste, du kan gøre at lave den fysiske aktivitet, du kan lide. På den måde er der større chance for, at du bliver ved med at være fysisk aktiv. Samtidig er al fysisk aktivitet gavnlig – også selvom du ikke når en halv time hver dag.

Hvor intens skal den fysiske aktivitet være?

KOL 

Hvis du har KOL, vil din træning give størst udbytte, hvis den er så intens, at du bliver forpustet, når du træner. Du skal være så forpustet, at du ikke eller kun vanskeligt kan føre en samtale (længere end korte sætninger) under træningen. Det er ikke farligt at blive forpustet, når man har KOL og er fysisk aktiv. 

Astma 

Hvis du har anstrengelsesudløst astma, er det vigtigt, at du varmer grundigt op ved lav intensitet, før du øger intensiteten. Derudover må du prøve dig frem i forhold til, hvornår et astmaanfald udløses.

Hvad skal jeg passe på?

Hvis du får anstrengelsesudløste astmaanfald på trods af ovenstående råd, er det en god idé at tale med din læge. Det kan i givet fald meget vel være, at din forebyggende behandling skal være større. 

Vil du vide mere? 

Kilder

Fagmedarbejdere

Peter Lange

professor, overlæge, Medicinsk afdeling Herlev-Gentofte Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen