Størstedelen af befolkningen (82 %) vil i løbet af livet få en psykisk lidelse af kortere eller længere varighed, som oftest i form af depressioner, angstlidelser og misbrug/afhængighed af rusmidler. Omkostningerne til behandling øges, og mange psykisk syge får ikke den fulde, korrekte behandling.
Mennesker med psykiske lidelser har generelt set dårligere fysisk form, så længe sygdommen ikke behandles, end andre. Årsagen til dette er sandsynligvis, at de er fysisk inaktive. I flere undersøgelser er det vist, at mennesker, som er fysisk inaktive har større risiko for at få depression end fysisk aktive personer.
Et stigende antal undersøgelser peger på, at fysisk aktivitet har effekt ved lettere og moderat svære former for depression.
Der er svag dokumentation for, at fysisk aktivitet har effekt ved panikangst, generaliseret angst, skizofreni, kroniske smertetilstande og alkoholisme, men her er der behov for flere undersøgelser.
Hvis man er fysisk rask, er det ukompliceret at motionere, selvom man anvender forskellige former for psykofarmaka. Det vigtigste område, hvor fysisk aktivitet kan virke negativt ind på den psykiske sundhed, er ved alvorlige spiseforstyrrelser.
Fysisk aktivitet ser ud til at kunne forebygge, at man udvikler lettere og moderat depression og formentlig også visse angstlidelser. Og et så relativt enkelt og billigt tiltag som fysisk aktivitet kan muligvis have stor betydning for folkesundheden.
Regelmæssig fysisk aktivitet virker generelt gunstigt på fysisk og psykisk sundhed. Fysisk aktivitet kan mildne depression og panikangst.
Også i forhold til generaliseret angst og andre psykiske lidelser er der muligvis en gavnlig effekt af at være fysisk aktiv.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
