Aspartam har E-nummer E-951 og er et sødestof, som er sundhedsmæssigt vurderet og godkendt til brug i fødevarer i Danmark. Det er lovreguleret, i hvilke fødevarer og i hvilke mængder aspartam kan benyttes.
Aspartam bliver hyppigt brugt i energireducerede eller sukkerfrie drikke og fødevarer, som fx:
Aspartam er kunstigt fremstillet af 2 aminosyrer, som hver især naturligt findes i fødevarer som kød, ost, fisk, æg, grøntsager og frugt.
Fordi aspartam er fremstillet af aminosyrer (der er byggesten til proteiner), har det ingen effekt på blodsukkeret og kan derfor anbefales til diabetikere.
Eksempelvis vil light sodavand sødet med aspartam ingen effekt have på blodsukkeret medmindre fødevaren samtidigt indeholder kulhydrater som fx light syltetøj.
Aspartam har i lighed med øvrige tilsætningsstoffer fået tildelt et såkaldt accepteret dagligt indtag (ADI). Et dagligt accepteret indtag af aspartam, som trygt kan indtages og ikke er forbundet med sundhedsmæssig risiko. Den Europæiske fødevareautoritet (EFSA) har fastsat ADI for aspartam til 40 mg/kg kropsvægt.
Det betyder, at:
Aspartam nedbrydes blandt andet til phenylalanin, og fødevarer som benytter aspartam, skal derfor mærkes med "indeholder en phenylalanine-kilde".
Personer med Føllings sygdom (fenylketonuri, PKU) kan ikke nedbryde phenylalanin, og må derfor ikke indtage fødevarer tilsat aspartam.
På internettet er der talrige negative omtaler af aspartam med fokus på skadelige og ugunstige effekter, som er knyttet til indtagelse af aspartam. Meget sensationspræget journalistik findes også om emnet.
På den anden side hævder dem, der markedsfører aspartam, at stoffet muliggør en sund livsstil og bidrager til at forebygge overvægt. Det kan derfor være svært at finde ud af, hvem der har "ret".
Den europæiske fødevareorganisation (European Scientific Committee on Food) udgav allerede i 1988 en rapport, som konkluderede, at der ikke fandtes skadelige effekter af aspartam.
Aspartam er senere blevet risikovurderet af Den Europæiske fødevareautoritet (EFSA) for sundhedsmæssige konsekvenser i 2013. De udførte en grundig gennemgang af flere hundrede forskningsstudier, som strækker sig over 30 år i tid, og vurderede, at Aspartam ikke er sundhedsskadelig. Der ses ikke skader på arveanlæg, forstyrrelser i forplantningsevne eller risiko for kræft relateret til indtag af Aspartam.
Aspartam er derfor sikkerhedsgodkendt.
Senest har WHO i en større rapport i 2023 påpeget "en mulig risiko for kræft" relateret til stort indtag af aspartam. Det handler dog ikke om de mængder, vi normalt indtager, der skal meget mere til. Der er derfor ingen grund til bekymring så længe indtaget af aspartam ligger under den daglige grænse (ADI) på 40 mg. dagligt per kilo kropsvægt. WHO's rapport har dog medført, at EFSA har igangsat endnu en ny risikovurdering af aspartam.
Men aspartam består kun af 2 aminosyrer, som naturligt findes i en række almindelige sunde fødevarer, og disse aminosyrer er ikke vist at have skadelige effekter.
Færdigpakkede fødevarer skal deklareres med oplysninger om anvendte E-stoffer. Det skal fremgå i produktets ingrediensliste med både tilsætningsstoffets gruppe og E-nummer eller navn.
Eksempelvis:
Herudover skal der på produktet stå "indeholder sødestof", samt "indeholder en phenylalaninkilde" af hensyn til personer, der lider af PKU.
Aspartam bidrager ikke nævneværdigt med næringsstoffer, kroppen har brug for. I den forstand kan aspartam ikke bidrage til din sundhed.
Hvis aspartam derimod benyttes i stedet for sukker, kan det reducere indtaget af sukker. En kost med mindre sukker, og hermed færre kalorier, er sundt for dit helbred.
Sammenlignet med sukker gram til gram, så bidrager aspartam med samme mængde kalorier (400 kcal/100g). Men da aspartam søder ca. 200 gange mere end sukker, så bruges der en langt mindre mængde af aspartam i forhold til sukker.
På grund af den store sødeevne, bruges kun en meget lille mængde aspartam i fødevarer for at opnå den samme sødeevne som sukker. Fødevarer tilsat aspartam vil derfor indeholde færre kalorier end et sukkerholdigt alternativ. Fx vil light sodavand tilsat aspartam indeholde ca. 1 % af den mængde kalorier, som en almindelig sodavand indeholder.
I følge de danske officielle kostråd anbefales maksimalt 10 energiprocent (10 E%) af dit daglige kostindtag at stamme fra sukker.
Indtager du dagligt 2.000 kcal, svarer det ca. til et råderum på maksimalt 50 gram sukker.
Spiser du mere sukker end de anbefalede 10 energiprocent, vil du få svært ved at få nok af de øvrige næringsstoffer uden at tage på i vægt.
Sødestoffer bidrager kun meget lidt til kostens totale energiforbrug og kan derfor være et godt alternativ til sukker, idet du så har flere kalorier at bruge til vitamin og mineralrig mad.
Sødestoffet aspartam har ingen effekt på blodsukkeret, og kan derfor anbefales til diabetikere.
Kunstige sødemidler bidrager ikke til huller i tænderne (caries). Aspartam kan dog give syreskader på tænderne. Indtag af sukker derimod, sænker mundhulens pH-værdi, som kan føre til caries og øge risiko for huller i tænderne.
Mundens spyt beskytter mod caries ved at øge pH tilbage til udgangspunktet. Dette er blandt andet grunden til, at tandlæger fraråder dig at snacke mellem måltiderne.
Udsætter du dine tænder for sukker i længere perioder, er der risiko for at få huller i dem. Indtag af fx sukkerfri tyggegummi efter et sukkerholdigt "måltid" har vist at fremskynde pH tilbage til udgangspunktet og har derfor en cariesbeskyttende effekt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
