Enzym, hvad er det?

Lotte Juul

diætist

Fakta

  • Enzymer er stoffer, som nedbryder og opbygger forskellige dele i kroppen
  • Fordøjelsesenzymer nedbryder maden, så næringsstofferne kan optages i kroppen
  • Enzymmangel kan give anledning til symptomer og sygdom

Hvad er enzymer?

Enzymer er stoffer, som er nødvendige for, at kroppen fungerer. Kroppen gennemgår en konstant nedbrydning og opbygning af celler og næringsstoffer, som er afhængige af hjælp fra enzymer.

Enzymer har også betydning for de signaler, der sendes mellem cellerne og for muskelfunktionen.

Uden enzymerne ville cellen ikke kunne producere og nedbryde stoffer, som er afgørende for dens overlevelse. 

Enzymer har med andre ord rigtig mange funktioner i kroppen, og vi vil ikke kunne overleve uden enzymer. 

Enzymer omtales som katalysatorer, hvilket betyder, at de øger hastigheden på kroppens processer (i nogle tilfælde op til flere millioner gange) uden selv at blive "brugt op". Det medvirker til, at enzymer kan udøve deres funktion igen og igen.  

Kroppen har mange forskellige enzymer, som hver især har sine helt egne specifikke opgaver i kroppen.

Enzymerne har egne navne alt efter deres funktion. At der er tale om et enzym, markeres med endelsen -ase. Eksempelvis katalyserer enzymet laktase nedbrydningen af laktose (mælkesukker).

Se animation om enzymer

Fordøjelsesenzymer

Maden nedbrydes i mund, mave og tarmkanalen af en række fordøjelsesenzymer. Fordøjelsesenzymer er enzymer, som hjælper med at nedbryde maden til mindre dele, som kan optages i kroppen.

  • Proteiner nedbrydes af enzymer kaldet proteaser
  • Kulhydrater nedbrydes af amylaser
  • Fedt nedbrydes af lipaser

Protein, kulhydrater og fedt bliver nedbrudt til mindre dele, som er så små, at de kan passere gennem tarmen og blive optaget i kroppen.

Ved mangel på fordøjelsesenzymer kan maden ikke nedbrydes tilstrækkeligt til at blive optaget i kroppen. Når maden ikke optages i kroppen, vil den passere ufordøjet ned i tyktarmen. Nogle næringsstoffer fx mælkesukker (laktose) vil i ufordøjet tilstand give ubehag. De ufordøjede næringsstoffer ledes ud af kroppen sammen med afføringen. 

Enzymbetingede sygdomme

Hvis kroppen mangler et enzym, kan den proces, enzymet skulle katalysere, ikke finde sted, og du kan derfor få forskellige symptomer.

Nogle symptomer skaber gener, men er forholdsvis ufarlige, mens andre symptomer kan have store konsekvenser for vores helbred.

Mangel på enzymer kan være medfødt eller kan opstå ved sygdom eller behandling af sygdom.

Opstår mangel af enzymer som følge af sygdom eller behandling af sygdom, kan enzymmangel i nogle tilfælde "gå i sig selv" igen, mens det i andre tilfælde vil være en kronisk tilstand.  

Eksempelvis vil mangel på laktase (enzym som nedbryder mælkesukkeret laktose) føre til en tilstand kaldet laktoseintolerance. Personer med laktoseintolerance mangler eller har for lidt af enzymet laktase og vil have problemer med nedbrydning af mælkesukkeret (laktosen).

Resultatet er, at mælkesukkeret ikke kan passere tarmhinden og optages i kroppen, men passerer ufordøjet gennem tyndtarmen. I tyktarmen vil mælkesukkeret give symptomer som:

  • Luft i maven
  • Mavekneb
  • Flatulens (luftpassage gennem endetarmsåbningen)
  • Diarré

Behandling af laktoseintolerance kan reducere gener fra mavetarm-regionen. 

Sygdomme i bugspytkirtlen kan føre til funktionstab af bugspytkirtlen. Det betyder nedsat produktion af fordøjelsesenzymer, som kan føre til dårlig fordøjelse af fx fedt og resulterer i fedtdiarré.   

Der findes sjældne, men alvorlige medfødte enzymdefekter, eksempelvis Føllings sygdom. Ved Føllings sygdom mangler kroppen et enzym, som er nødvendigt for nedbrydningen af proteinet phenylalanin. Når phenylalanin ikke nedbrydes, ophobes det i kroppen og vil føre til svær udviklingshæmning. Alle børn bliver rutinemæssigt undersøgt for sygdommen kort tid efter fødslen via en blodprøve i hælen. Når sygdommen opdages tidligt, kan den rette behandling forebygge udviklingshæmning.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Lotte Juul

konsulent, diætist, Hjerteforeningen

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen