Jodmangel

Hvad er jod?

Jod er et essentielt sporstof, som er nødvendigt for, at skjoldbruskkirtlen kan lave livsvigtige stofskiftehormoner. Frit T₄ (FT4) og trijodtyronin (T3) er de vigtigste af disse hormoner.

Jod er desuden vigtig for vækst samt den neurale og kognitive udvikling hos fosteret. Gravide og ammende har derfor et øget behov. Jod er også vigtigt for vores reproduktion.

Hvad er symptomerne på jodmangel?

I starten vil symptomer på jodmangel være svære at få øje på, da det kan være næsten uden symptomer og udvikle sig langsomt. 

Et symptom på jodmangel kan være struma, som er en hævelse på halsen. Struma forårsaget af jodmangel er et udtryk for, at kroppen mangler jod til at producere nok hormoner. Kroppen forsøger at kompensere ved, at selve kirtlen vokser.

Ved langvarig mangelfuldt jodindtag kan ses udvikling af højt eller lavt stofskifte.

Symptomer på højt stofskifte kan fx være:

• Hjertebanken

• Rastløshed

• Vægttab på trods af god madlyst

• Afføringen kan blive løs

• Forstyrrelser i menstruation 

Symptomer på lavt stofskifte kan fx være:

• Træthed

• Vægtøgning trods normalt madindtag

• Manglende vægttab ved nedsat madindtag

• Tør og kølig hud

• Hukommelsesbesvær

• Uregelmæssige og kraftige menstruationer 

Hvilke madvarer er kilder til jod?

Salt og mejeriprodukter som mælk, æg og ost bidrager med over 60 % af Danskernes jodindtag, mens 30 % kommer fra brød, fisk og drikkevand.

Fisk og skaldyr er også rige på jod. Indholdet af jod i tang er voldsomt højt, hvorfor dagligt indtag af tang ikke kan anbefales.

I gennemsnit indtager en dansker 242 µg/dag på en sund og varieret kost. 

Anbefaling for indtag af jod:

• Børn 1-10 år; 100 µg/dag

• Børn 11-14 år;Pige 120 µg/dag og drenge 130 µg/dag

• Børn 15-17 år; Pige 120 µg/dag og drenge 140 µg/dag

• Voksne 18-70 år; 150 µg/dag 

• Gravide; 200 µg/dag

• Ammende; 200 µg/dag

Hvordan behandler man jodmangel?

Det vigtigste er at undgå, at tilstanden opstår. 

De grupper, som skiller sig ud i negativ retning, er personer, der undgår eller begrænser mejeriprodukter, brød og fisk samt gravide/ ammende (som har øget behov).

Ved kortvarig for lavt indtag af jod vil behandlingen bestå af at spise mere mejeriprodukter, mager fisk og/ eller kosttilskud, som indeholder jod.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste, du selv kan gøre, er at spise sundt og varieret.

Lev efter De officielle Kostråd med særlig fokus på at: 

• Bruge mælk eller mælkeprodukter dagligt

• Spise fuldkorn (gerne fuldkornsbrød)

• Spis godt med fisk og fiskepålæg

• Brug bordsalt tilsat jod til madlavning 

• Sluk tørsten i postevand

Hvordan undgår jeg at få eller forværre jodmangel?

Spis varieret, men hav særlig fokus på at spise nok mejeriprodukter, brød, fisk og drik postevand. Hvis du spiser vegetarisk, vegansk eller af anden årsag undgår animalske produkter, så kan du være i risiko for jodmangel. 

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hvis du mærker hævelse på halsen.

Hvordan stilles diagnosen jodmangel?

Jodmangel kan måles på forskellige måder, men hos større børn og voksne personer mangler valide metoder til at måle jodmangel.

Jod i urinen er et udtryk for dag til dag variationen af jodindtaget. Dette kan derfor ikke benyttes til at påvise jodmangel hos et individ. 

I en befolkning kan udskillelsen af jod i urin være en indikator for jodstatus i befolkningen. Dette kan danne grundlag for, hvorvidt der er brug for jodberigelse af kosten.

• < 50 µg/L i urinen indikerer moderat til svær jodmangel hos en befolkning

• 50-99 µg/L i urinen indikerer mild jodmangel hos en befolkning

• 100-200 µg/L i urinen indikerer sufficient jodindtag hos en befolkning

• 200-299 µg/L i urinen indikerer højt indtag af jod hos en befolkning

• >300 µg/L i urinen indikerer risiko for alvorlige konsekvenser af for højt jodindtag hos en befolkning

Serum TSH er et udtryk for skjoldbruskkirtlens funktion. Trods let jodmangel kan THS fortsat være normal. Thyroidea hormoner (T3 og T4) kan ikke benyttes til at diagnosticere jodmangel. 

Forekomst af struma kan være et udtryk for længerevarende lavt jodindtag og kan benyttes til at diagnosticere langvarig jodmangel. 

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Viden om jodmangel er begrænset til moderat til svær jodmangel. Ved langvarig svær jodmangel kan ses struma og skjoldbruskkirtelsygdomme såsom højt eller lavt stofskifte. 

Er jodmangel farligt?

For især fostre, hvis mødre har moderat eller svær jodmangel, kan jodmangel have alvorlige og permanent skade på fosteret. Dette omfatter hjerneskade, nerveskader, kort vækst og mental retardering. 

Hos voksne kan moderat til svær jodmangel føre til skjoldbruskkirtelsygdomme og struma. 

Hvor udbredt er jodmangel?

Jodmangel er i dag meget sjældent i Danmark. 

Kan jeg få jodmangel mere end én gang?

Ja, du kan godt få det flere gange. 

Jodmangel i Danmark

Jodmangel ses i dag sjældent i Danmark. Siden 2000 har det i Danmark været obligatorisk at tilsætte jod til husholdningssalt, og i salt som benyttes til brød og almindelig bagværk. 

Baggrunden for at berige salt med jod var et udbredt lavt indtag af jod og deraf stor forekomst af struma (forstørret skjoldbruskkirtel) i Danmark tilbage i 1990'erne.

At tilsætte jod i husholdningssalt samt salt til brug ved brødbagning og bagværk har været en succes. Antallet af personer med jodmangel er yderst sjældent i Danmark. 

Jodmangel over længere tid kan føre til højt eller lavt stofskifte.

Vil du vide mere?

• Skjoldbruskkirtlen

• Struma

• Lavt stofskifte

• Lavt stofskifte mistanke 

• Højt stofskifte