Fakta
- Antipsykotika er medicin, som man især anvender ved psykose og mani
- Nogle typer kan bruges til at forebygge mani og depression ved bipolar lidelse
- Når depression vender tilbage, og anden medicin ikke har virket, kan antipsykotika også bruges
Antipsykotisk medicin
Hvad er en psykose?
En person, der har en psykose, har et forvrænget syn på virkeligheden. De kan:
- Høre "stemmer" eller have mærkelige og ulogiske forestillinger
- Tro, at andre kan høre, hvad de tænker eller vil forsøge at skade dem
- Tro, at de er Jesus eller en anden berømt person
- Blive ophidsede eller vrede uden grund
- Bruge meget tid alene, eventuelt i sengen
- Sove om dagen og være vågne om natten
- Forsømme personlig hygiejne - bader ikke, skifter ikke tøj
- Tale meget og sige ting, der ikke giver mening
Dette er symptomer på en psykotisk sygdom, fx skizofreni. I starten ved personen normalt ikke, at det en sygdom.
Hvad er antipsykotisk medicin?
Antipsykotisk medicin kaldes også antipsykotika eller neuroleptika. Medicinen kan ikke helbrede sygdommen, men den kan fjerne mange af symptomerne eller gøre dem mildere.
Der findes mange forskellige slags antipsykotisk medicin. De påvirker overførslen af signalstoffer, der gør det muligt for nerveceller at kommunikere med hinanden. Dopamin er et eksempel på et signalstof, som har betydning for symptomer på skizofreni.
Flere antipsykotika virker ved skizofreni, men virkningen er ikke lige kraftig. Derfor er det forskelligt, hvilken dosis der giver en god effekt og få bivirkninger. Mange tror, at jo højere dosis man får, jo mere alvorlig er sygdommen - men det er ikke altid sandt.
Hvad bruges antipsykotisk medicin til?
Antipsykotisk medicin bliver især brugt ved psykose og mani. Nogle typer kan virke stemningsstabiliserende ved bipolar lidelse.
Man kan også anvende visse typer antipsykotisk medicin ved depression, hvis anden medicin ikke har hjulpet.
Udviklingen af antipsykotisk medicin
De første typer antipsykotisk medicin kom i 1950´erne. Antipsykotisk medicin har hjulpet mange mennesker med psykose til at leve et mere normalt og værdigt liv. Medicinen har lindret symptomer som hallucinationer (både syns- og høre-hallucinationer) og tanker om forfølgelse.
Selvom antipsykotisk medicin har mange bivirkninger, fx stivhed i musklerne, rysten og unormale bevægelser, bliver flere af dem stadig brugt til at behandle psykoser og uro. Det er fx klorpromazin, levomepromazin, dixyrazin, perfenazin, proklorperazin og haloperidol.
Atypiske antipsykotika
I 1990erne kom der en række nye typer medicin mod skizofreni, "atypiske antipsykotika". Disse nye lægemidler har færre bivirkninger end de gamle. Derfor er de i dag ofte første valg i behandlingen.
Det første "atypiske antipsykotikum" var clozapin. Det er mere effektivt end de normale eller "typiske" antipsykotika. Især hos en gruppe personer med skizofreni, som ikke fik det bedre ved behandling med anden medicin. Samtidig blev der færre ukontrollerede og ufrivillige bevægelser (tardive dyskinesier) ved behandlingen med clozapin. Det har dog vist sig, at det kan give alvorlige blodforstyrrelser. Men clozapin bliver stadig brugt til personer med skizofreni, hvis anden medicin ikke virker.
Siden er en række andre "atypiske antipsykotika" blevet udviklet. Det er risperidon, aripiprazol, olanzapin, quetiapin, sertindol, ziprasidon og asenapin. De har alle bivirkninger, men de tåles bedre end de ældre midler. De fleste af disse midler bliver brugt til at behandle skizofreni.
Valget af medicin afhænger af patientens:
- Symptomer
- Alder
- Vægt
- Tidligere erfaringer med medicinsk behandling
Dosering og bivirkninger
Nogle typer antipsykotisk medicin har en kraftig virkning. Derfor giver lægen en lav dosis. De mindre stærke antipsykotika kan bruges i højere doser.
Man skal tage de fleste antipsykotika en gang om dagen. Det er en fordel at tage medicinen om aftenen, hvis den gør en søvnig. Der findes også medicin, som lægen giver som en sprøjte 1-2 gange per måned. Dette kalder man depot-medicin.
Mange bivirkninger ved antipsykotisk medicin er milde, og de forsvinder efter nogle uger. Det gælder ofte hovedpine, træthed, hurtig puls og svimmelhed og døsighed. Men nogle kan opleve sværere bivirkninger, herunder f.eks. udtalt træthed, rysten, fysisk uro eller stivhed i musklerne, som gør at du evt. må skifte medicin.
Antipsykotisk medicin kan øge risikoen for at udvikle metabolisk syndrom. At have metabolisk syndrom betyder, at man har flere samtidige forstyrrelser i metabolismen, dvs. kroppens samlede omsætning af næringsstoffer og hormoner. Den grundlæggende ændring er nedsat glukosetolerance, diabetes eller øget insulinresistens.
Metabolisk syndrom kan vise sig ved:
- Overvægt, især omkring midjen/taljen
- Højt blodtryk
- For høje fedt- og kolesterolværdier
- Forhøjet faste-blodsukker (over 6,0 mmol/l)
Jo flere af disse tilstande man har, jo større er risikoen for skade på sin sundhed. Se mere i artiklen om metabolisk syndrom.
Ofte vil din læge følge med i disse forhold og evt. sætte dosis ned eller skifte til anden medicin. Man skal generelt være ekstra opmærksom på at spise sundt og få regelmæssig motion. Særligt hvis man tager på under behandlingen.
Andre bivirkninger kan være problemer med rejsning (nedsat potens) og manglende lyst til sex, forstyrrelser i menstruation. Man kan også blive solbrændt eller få udslæt.
Hvis man får en bivirkning, bør man fortælle sin læge om det. Det kan da være nødvendigt at skifte medicin, ændre dosis eller at tage medicin mod bivirkningerne.
Effekten af behandlingen
Hvor godt og hvor hurtigt antipsykotisk medicin virker hos den enkelte er forskelligt. Nogle symptomer aftager i løbet af dage. Andre kan det tage uger eller måneder at dæmpe. Mange får det meget bedre efter cirka seks ugers behandling. Hvis der ikke kommer nogen bedring, vil lægen skifte medicin. Ofte må man prøve flere forskellige lægemidler.
Det kan være nødvendigt at blive ved med at tage medicin, selvom den syge person har det bedre eller føler sig helt rask. Hvis lægen beslutter, at behandlingen kan standse, er det vigtigt at møde til kontrol hos lægen, mens man bliver trappet ud af behandlingen.
Hvis man har en bipolar lidelse, kan man svinge fra at være nedtrykt (depression) til at være opstemt (mani). Personer med bipolar lidelse behøver kun antipsykotisk medicin under den maniske fase, indtil en anden medicin, der er stemningsstabiliserende, begynder at virke. Nogle typer antipsykotisk medicin stabiliserer også stemningen. Denne type medicin kan derfor tages over længere tid og forebygger bipolar lidelse.
Personer med skizofreni kan have behov for at tage antipsykotisk medicin i lang tid ved psykoser, der varer længe og/eller for at forebygge tilbagefald.
I andre tilfælde kan det være en person, der har haft en eller to alvorlige psykotiske episoder, og som kan have behov for at blive behandlet på ubestemt tid. I sådanne tilfælde fortsætter behandlingen med medicin på den laveste mulige dosis for at opretholde kontrollen over symptomerne. Her forebygger behandlingen tilbagefald hos mange personer og fjerner eller mildner symptomerne hos andre.
Mulige problemer i forhold til andre former for medicin
Antipsykotika kan give uønskede virkninger, når man tager dem sammen med andre typer medicin. Det er derfor vigtigt, at lægen kender til al den medicin, man tager. Dette gælder også medicin, der kan købes i håndkøb, kosttilskud og naturlægemidler. Det har også stor betydning, hvor meget alkohol, man drikker.
Nogle antipsykotika påvirker og påvirkes fx af medicin mod forhøjet blodtryk, epilepsi og Parkinsons sygdom.
Andre antipsykotika forstærker virkningen af alkohol og medicin, der påvirker centralnervesystemet, fx medicin mod allergi, medicin mod depression, nogle typer sovetabletter, medicin mod smerter og narkotika.
Tardive dyskinesier
Hvis man har skizofreni, og bliver behandlet i lang tid med et af de ældre antipsykotiske midler, kan det føre til, at man udvikler såkaldte tardive dyskinesier. Man får ufrivillige bevægelser, ofte rundt om munden. Det kan fx være tyggebevægelser eller grimasser. De kan variere fra milde til alvorlige. Nogle bliver ved med at have disse gener efter medicinen er stoppet, mens andre kan blive delvis eller helt fri for dem.
Tardive dyskinesier forekommer også hos personer med skizofreni, der aldrig er blevet behandlet med et antipsykotika. Dette kaldes "spontan dyskinesi". Dog ses de fleste tilfælde efter lang tids behandling med ældre antipsykotika.
Risikoen for tardive dyskinesier er blevet mindre med de nye "atypiske" antipsykotika. Forekomsten er højere blandt kvinder, og risikoen bliver større med alderen.
Ved lang tids behandling med antipsykotisk medicin skal den gode effekt på sygdommen vejes op imod de uønskede virkninger hos den enkelte person. Risikoen for tardive dyskinesier er 5 % per år ved ældre midler, og den er lavere ved de nyere midler.
Vil du vide mere?
Kilder
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
