Probiotika indeholder levende mikroorganismer i tilstrækkeligt antal til at kunne ændre floraen i tarmen
Probiotika har formentligt gunstige effekter på helbredet som f.eks. at modvirke diarré
En lang række probiotiske produkter markedsføres på deres evne til at lindre eller helbrede flere forskellige sygdomme. "Beviserne" for dette er dog oftest mangelfulde, da undersøgelserne generelt er af ringe kvalitet
Der findes intet bevis for, at probiotika har en gunstig effekt på raske mennesker
Konklusionerne vedrørende brug af probiotika ved visse sygdomme er lovende, bl.a. ved infektion i tarmen med bakterien Clostridioides difficile. Der kræves dog flere, større og bedre studier af specifikke bakterier, førend man kan komme med mere specifikke anbefalinger
Hvad er probiotika?
Et probiotikum er et produkt, som man kan købe på apoteket eller i supermarkedet f.eks. Cultura.
Probiotika indeholder levende organismer, som regel bakterier - i særdeleshed mælkesyrebakterier. Efter man har indtaget disse bakterier, kan de forebygge eller modvirke sygdomme.
Hvis man indtager probiotika, medfører det typisk ikke en ændring af mave-tarm-kanalens sammensætning af bakterier hos raske voksne. De probiotiske bakterier koloniserer heller ikke tarmen varigt. Dette er dog heller ikke en nødvendig forudsætning for en gavnlig effekt af probiotika på tarmens funktion og for at fremme sundheden.
Nyere forskning tyder på, at strålebehandlede (døde) bakterier har den samme biologiske virkning som levedygtige bakterier.
Probiotika findes bl.a. i mejeriprodukter som surmælk og yoghurt. De findes også som frysetørrede bakterier i håndkøbsmedicin mod diarré.
Se animation om probiotika
Hvordan virker probiotika?
Probiotika virker på forskellige måder. En forudsætning for at de virker er, at de tilførte bakterier er i stand til at hæfte sig fast til cellerne eksempelvis i tarmen, og at de forbliver der gennem nogen tid.
I tarmen skal den probiotiske organisme kunne skabe balance i mikrofloraen, som fremmer sundhed og fordøjelse, og som samtidigt modvirker, at skadelige mikroorganismer kan trænge igennem.
Den probiotiske organisme skal således kunne undertrykke de bakterier, der fremkalder sygdom. Dette kan for eksempel ske ved at optage den plads, som de skadelige bakterier normalt ville have til rådighed. Det kan også ske ved at fremstille stoffer som eddikesyre, mælkesyre, hydrogenperoxyd eller bakteriedræbende midler, der hæmmer væksten af eller dræber nærtbeslægtede bakterier.
Den probiotiske organisme må ikke selv kunne fremkalde sygdom. Eksempelvis må den hverken være kræftfremkaldende eller kunne bevæge sig ind i værtens væv og dermed fremkalde infektion.
Har probiotika gunstige effekter?
Der er stor uenighed om probiotikas effekter ved behandlingen af og forebyggelsen af forskellige sygdomme. Dog tyder det på, at probiotika har en gunstig effekt ved behandling af en speciel tarminfektion med bakterien Clostridioides difficile samt til astmaeksem (atopisk dermatitis).
Selv om der er udført en del forskning på området, er kvaliteten på de udførte studier ofte af tvivlsom kvalitet. Ofte er for få personer indgået i studierne til, at der er fremkommet statistisk gyldige (valide) resultater. Det er desuden vidt forskellige blandinger af bakterier, som har været benyttet. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvilke blandinger der virker bedst.
En lang række probiotiske produkter markedsføres på deres evne til at lindre eller helbrede flere forskellige sygdomme, selv om "beviserne" oftest er ret mangelfulde. Der findes ingen bevis for, at probiotika har en gunstig effekt på raske mennesker. På den anden side ved man ikke, om der er eventuelle negative effekter af probiotika.
Denne form for diarré opstår sandsynligvis, fordi antibiotika dræber bakterier i tarmen. Dette forårsager en ubalance af den normale flora i tarmen. Dette giver mulighed for, at andre typer bakterier kan formere sig. Det er bakterier, der normalt holdes nede af tarmens normale bakterieflora, bl.a. Clostridioides difficile, som kan medføre diarré og endda en alvorlig betændelse i tarmen.
Behandling af diarré som skyldes Clostridioides difficile bakterien
Behandling med probiotika af denne tilstand har i studier vist lovende resultater hos børn (se ovenfor). Man ved ikke, hvor længe de skal behandles, og hvorledes den samtidige behandling med antibiotika skal gives - herunder valg af præparat, dosis og hvor lang tid, man skal behandles.
Akutte infektionsdiarréer hos børn
Ved diarré hos spædbørn, som skyldes infektion med rotavirus, har probiotika en rimeligt veldokumenteret effekt på at genskabe den normale tarmflora.
Ved mælkesukker intolerans (lactose) har bakterien Lactobacillus acidophilus i flere forsøg vist sig at kunne lindre symptomerne ved at hjælpe til med at nedbryde mælkesukkeret i tarmen.
Her er resultaterne fra forskningen usikre. De foreløbige resultater tyder på en mulig effekt. Der kræves dog langt mere forskning for at kunne drage en sikker konklusion.
Også her giver forskningen forskellige konklusioner. Probiotika har dog vist sig at have lille gunstig effekt i behandlingen af "pouchitis", dvs. den pouch, som nogle patienter med colitis ulcerosa har fået anlagt, efter de har fået fjernet tyktarmen (kolektomi).
Helicobacter pylori bakterien er medvirkende til, at man udvikler sår i maven og tolvfingertarmen. Resultaterne af flere undersøgelser tyder på, at probiotika øger muligheden for at få fjernet Helicobacter pylori, når probiotika gives i kombination med antibiotika.
Der findes studier, som har antydet, at probiotika kan have en lille gunstig effekt på hyppighed af afføringen, og især de gener man har ved irritabel tarm.
