Cannabis, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser

Hvad er cannabis?

Cannabisplanten er en 2-kønnet, 1-årig plante, der sælges på det illegale marked som:

• Marihuana (tørrede plantedele)
• Hash (harpiks og tørrede plantedele)
• Cannabisolie

Cannabis har været brugt i årtusinder som nytte- og lægeplanter. Cannabis blev indført i den vestlige verden omkring det 16. århundrede og primært anvendt som nytteplante. Det blev først udbredt i USA fra 1930’erne og i Europa fra 1960’erne at bruge cannabis som rusmiddel.

Er cannabis lovlig?

I Danmark er det ulovligt at bruge eller besidde cannabis. Straffen for overtrædelse er mindst en bøde.

Det har i flere år været muligt for læger at ordinere cannabis-baseret medicin som er lægemidler, der opfylder de strenge krav, som sundhedsmyndighederne stiller til producenten.

Cannabis-baseret medicin er kapsler, olie eller spray.

Herudover blev det i 2018, som forsøgsordning, muligt for læger at ordinere medicinsk cannabis, der er plantedele eller udtræk (fx olie) fra cannabisplanten.

Hvordan virker cannabis?

Cannabis er et rusmiddel, der ligesom alkohol svækker de

• Psykomotoriske funktioner, fx balance og reaktionstid
• Kognitive funktioner, fx hukommelse og koncentration, når man er påvirket

Cannabis bruges for at blive "skæv" eller "stenet". Rusen er meget forskellig fra person til person, og fra gang til gang. 

De 2 vigtigste aktive bestanddele i cannabis er cannabinoiderne delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD). Rusen skyldes primært THC, mens CBD virker dæmpende på angst. CBD virker muligvis også antipsykotisk.

Cannabis indtages for det meste ved rygning, og den maksimale ruseffekt kommer i løbet af få minutter. En cannabisrus varer cirka 4 timer. Man kan spore cannabis i urinen i flere dage og ofte op til uger efter brug.

Hvor mange bruger cannabis i Danmark?

Cannabis er det mest udbredte illegale rusmiddel i Europa. I Danmark har cirka halvdelen af befolkningen prøvet at ryge cannabis.

Ifølge Center for Rusmiddelforskning har cirka 10 % af de 15-25-årige har brugt cannabis inden for den seneste måned, og tallet har ligget meget stabilt siden 2015. 

Langt flere mænd end kvinder ryger cannabis, både i Danmark og i andre lande, og der er geografiske forskelle indenfor Danmark. Fx er forbruget blandt 15-25-årige i Region Hovedstaden cirka dobbelt så stort (14,5 %) som blandt 15-25-årige i Region Nordjylland (8,5 %). 

Er cannabis skadeligt?

Teksten herunder forklarer de konsekvenser, der kan komme efter at have brugt cannabis regelmæssigt og i længere tid.

Risikoen for at udvikle skaderne afhænger af, hvor meget stof man har brugt, og hvor stærkt det er.

Som med almindelig tobaksrygning er der forskel på folk. Nogle får relativt hurtigt skader eller problemer knyttet til cannabis. Andre mærker aldrig noget på trods af et stort eller længerevarende forbrug.

Afhængighed og abstinenser

Man er afhængig, hvis man inden for det seneste år har haft mindst 3 ud af følgende tegn, som passer til ens forbrug af stoffet:

1. Stærk trang til at bruge cannabis
2. Mistet kontrol over forbruget - fx manglende evne til at stoppe eller sætte forbruget ned
3. Fortsat brug på trods af, at man ved, der er risiko for eller, at man har psykiske, fysiske eller sociale problemer
4. Toleransudvikling, det vil sige, at man kan tåle mere eller skal ryge mere for at blive påvirket
5. Fysiske eller psykiske abstinenssymptomer - fx at blive irritabel og få svært ved at sove, når man stopper med at ryge
6. Cannabis bliver vigtigere end andre aktiviteter og medfører tab af tidligere interesser på grund af brug af stoffet

Det er især de 2 første tegn, der er centrale for at være afhængig. En trang til at bruge stoffet der er så stærk, at den griber grundlæggende forstyrrende ind i ens liv, og at man taber kontrollen over brugen af stoffet.

Hvis du bruger cannabis hver dag i cirka 2 uger, er det nok til, at du kan få tydelige tegn på abstinenser. Tegn på abstinenser viser sig i løbet af 24 timer, hvor man ikke har brugt stoffet og er tydeligst i de første 10 døgn.

Sammenlignet med de skadelige virkninger af andre stoffer, som påvirker ens adfærd og væremåde, fx MDMA, alkohol og heroin, ligger cannabisbrug i midterfeltet.

Man vurderer, at omkring 9% af alle cannabisbrugerne – men helt op til 25-50 % af de personer, der bruger cannabis dagligt – bliver afhængige. Unge, der begynder at ryge cannabis, før de er 15 år, har en højere risiko for at blive afhængige, end dem der begynder senere.

Sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser

Hvis man har et lille forbrug af cannabis, er der sandsynligvis kun sociale konsekvenser i et mindre omfang. Derimod ved man, at et stort forbrug af cannabis (svarende til mindst 10 dages cannabisbrug om måneden) hænger sammen med sociale konsekvenser, fx:

• Et højere fravær fra skole eller arbejde
• At ens arbejde bliver påvirket, når man er påvirket af cannabis
• At man har konflikter med venner og familie
• Og at man ikke kan opfylde sine sociale forpligtelser

Et stort forbrug kan også betyde, at man kommer med i sociale fællesskaber, hvor man møder andre illegale stoffer end cannabis, fx heroin, kokain og amfetamin.

Et stort forbrug af cannabis kan derfor være med til at gøre en ustabil og vanskelig livssituation værre. Der er flest sociale konsekvenser blandt de helt unge med et stort forbrug. Det store forbrug af cannabis blandt meget unge kan have konsekvenser for deres sociale liv fremover, fx muligheden for at få en uddannelse.

Personer der bruger cannabis har en kortere uddannelse, end personer der ikke bruger cannabis. Sammenhængen er stærkere, jo mere cannabis man bruger.

Kognitive konsekvenser

Hukommelse, koncentration og problemløsning er dårligere, når man er påvirket af cannabis og i op til timer efter rusen.

Konsekvenserne af at bruge cannabis i længere tid er ikke blevet undersøgt. Der er kun få studier, hvor man har undersøgt det kognitive funktionsniveau hos en større gruppe personer før og efter en periode, hvor nogle har brugt cannabis, og andre ikke har.

Undersøgelserne viser, at cannabis nedsætter de kognitive funktioner i op til uger, efter man er stoppet, men også at man forbedrer sin hukommelse og evne til at koncentrere sig, når man stopper med at ryge, så man efter cirka 30 dages afholdenhed nærmer sig et normalt niveau. 

Psykiske konsekvenser

Forskningen har vist, at der er en sammenhæng mellem brug af cannabis, når man er ung, og udvikling af psykosesymptomer eller skizofreni senere i livet. Næsten alle undersøgelserne i gennemgangen viste, at risikoen er større, jo mere cannabis man bruger.

På tværs af undersøgelserne er det også vist, at risikoen for psykose er dobbelt så stor hos unge, der ofte brugte cannabis, sammenlignet med dem som aldrig brugte cannabis.

Brug af cannabis kan også fremrykke udvikling af en psykose. Der er altså overvejende sandsynlighed for, at cannabis kan være årsag til psykoser, men man kan godt få en psykose uden at have brugt cannabis, og man kan bruge cannabis uden at få en psykose.

Forskningen tyder ikke på, at cannabis forårsager depression i sig selv, men det kan være sværere at komme ud af en depression, når man ryger cannabis.

Fysiske konsekvenser

Kroniske lungesygdomme

Rygning af cannabis giver skader i de store luftveje. Cannabis fører til udtalt irritation i luftvejene, som viser sig ved hoste, opspytning af slim og pibende vejrtrækning hos næsten en tredjedel af brugerne.

Resultaterne af de fleste studier tyder på, at cannabisrygning, modsat tobaksrygning, ikke fører til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

De fleste større undersøgelser viser, at cannabis, modsat tobak, ikke ødelægger de små lungeblærer, og heller ikke nedsætter lungernes evne til at transportere ilt.

Daglig cannabisrygning gennem længere tid øger luftvejsmodstanden og fører til luftvejsforsnævring. Luftvejsforsnævringen har dog ikke nogen sikker betydning for vejrtrækningen.

Lungekræft

Der er ikke entydige resultater for risikoen for at udvikle lungekræft på grund af cannabis. Men cannabis øger formentlig risikoen for lungekræft, da cannabis indeholder høje koncentrationer af kendte kræftfremkaldende stoffer. Usikkerheden skyldes i høj grad, at så stor en del af  der ryger cannabis også ryger tobak. 

Sygdomme i hjerte og blodkar

Det er ikke afklaret, om cannabisrygning har effekter på sygdomme i hjerte og blodkar

Ufrivillig barnløshed og effekt under graviditet.

Cannabisrygning kan forringe mænds sædkvalitet. Det betyder, at cannabis kan være en medvirkende årsag til ufrivillig barnløshed (infertilitet). Da disse fund er gjort både i dyreforsøg og hos mennesker, er det meget sandsynligt, at cannabis er den direkte årsag til den nedsatte sædkvalitet. 

Man har fundet et forhøjet niveau af hormonet prolaktin hos kvinder med kronisk brug af cannabis. Et højt niveau af prolaktin kan føre til mælkeflåd (galactore) og ufrivillig barnløshed.

Stoffet THC i cannabis overføres både til moderkagen og ind i modermælken. Hvis man ryger cannabis, mens man er gravid, kan det i mindre grad føre til nedsat fødselsvægt hos barnet.

Der er også en højere risiko for at føde for tidligt, hvis man ryger cannabis, mens man er gravid, og en øget risiko for, at barnet har brug for indlæggelse på børneafdeling efter fødslen. 

Man kan ikke konkludere noget sikkert om varige udviklingsskader hos barnet på grund af cannabisbrug under graviditeten.

Vil du vide mere?

• Cannabis og sundhed - rapport fra Vidensråd for Forebyggelse
• Cannabismisbrug - for borgere
• Behandling af cannabismisbrug - for sundhedsfaglige
• Se tegning af cannabisplante