Opioider

Morten Hesse

psykolog

Fakta

  • Opioider er stoffer, der binder sig til såkaldte smertereceptorer i hjernen
  • De opioider, som mest bruges som rusmidler er tramadol og oxycodon
  • Naturlige opioider omfatter opium, morfin, heroin og kodein
  • Syntetiske opioider omfatter stoffer, der påvirker de samme receptorer, som oxycodon, buprenorphin, tramadol og fentanyl
  • Stofferne giver hos nogle en behagelig rus
  • Stofferne giver ofte anledning til afhængighed ved længere tids brug
  • Smerte og ubehag fortoner sig til fordel for en ligegyldighed
  • Rusen kan have meget forskellig varighed afhængigt af typen af opioid
  • Afhængigheden er både psykisk og fysisk
  • Opioider er dødeligt giftige, hvis der overdoseres
  • Symptomer på abstinens er opkastninger, feber, kulderystelser, gåsehud, svedtendens, manglende appetit, løbende øjne og næse, store pupiller, søvnløshed og mavesmerter

Hvad er opioider? 

Opioider er stoffer, som binder sig til en bred gruppe af såkaldte receptorer både i hjernen og andre steder i kroppen, kaldet ”opioidreceptorer”. Tre af disse receptorer, delta-receptoren, kappa-receptoren og my-receptoren er forbundet med oplevelse af smerte. Da opioider binder sig til disse receptorer, blokerer de for oplevelsen af smerte.

Disse tre receptorer findes alle i hjernen. De tre receptorer har dog også forbindelse med en række andre kropslige og psykologiske processer. De effekter, positive som negative, som beskrives i dette afsnit, hænger sammen med opioidernes evne til at binde sig til disse receptorer.

En del af de opioider, som anvendes medicinsk og som handles illegalt stammer fra saften fra opiumsvalmuen, kaldes opiater. Andre er produceret uden brug af valmuesaft, og kaldes syntetiske opioider.

Tolerans

Kroppen vænner sig hurtigt til opioider. Derfor skal man allerede efter få dages regelmæssig brug have stadig mere stof for at opnå samme virkning.

En person, der er vant til opioider, vil kunne tåle store doser, mens de samme doser vil være dødelig for en person, der ikke er vant til stoffet.

Dødsfald blandt opioid-afhængige personer sker ofte efter en pause fra stofferne. En sådan pause (på selv få dage) medfører, at en del af tolerancen overfor stoffet delvist ophæves. Derved kan den dosis, personen er vant til at tage, pludselig være livsfarlig, da den virker alt for kraftigt. Det fører derfor til en ikke-tilsigtet overdosis med medfølgende besvær med at trække vejret – og risiko for hjerneskade eller død.

Afhængighed

Personer, som tager opioider for at opnå en følelse af velvære og eufori, risikerer i meget høj grad at udvikle afhængighed

Afhængigheden kendetegnes ved:

  • en særdeles stærk trang efter stoffet med nedsat kontrol over eget forbrug, og ligegyldighed overfor andre aktiviteter

Hertil kan komme:

  • Udvikling af tolerans
  • Fysiske abstinenssymptomer

Afhængighed udvikles meget hurtigt. 

Abstinenser

Når kroppen ikke længere får tilført stof, får brugeren stærke symptomer på abstinenser. Symptomerne kan være:

De mest udtalte symptomer på abstinens ses som regel efter 1 til 2 dage, men dette afhænger af typen af opioid. Jo mere kortvarigt et opioid virker, des hurtigere begynder abstinenserne, og des kortere varer de, før de stopper igen. 

Abstinenser kan fx behandles med metadon eller buprenorphin.

Hvilke opioider anvendes som rusmidler?

Tidligere var det opioid, der var mest anvendt som rusmiddel, heroin. Men heroin produceres ikke længere i så store mængder.

De mest almindeligt anvendte opioider som rusmidler er i dag tramadol og oxycodon. Begge opioider findes som tabletter, og begge fås både som receptpligtig medicin og som indsmuglede piller. Er pillerne købt illegalt er både pakken og tabletterne svære at skelne fra de receptpligtige piller.

Oxycodon er et meget stærkt (potent) opioid, og forsøg har vist, at oxycodon lettere giver anledning til afhængighed end fx morfin. Tabletten fås i en hård kapsel, og kaldes så Oxycontin. Afhængigheden udvikles hurtigt uanset kapsel, og trangen bliver stærk. Oxycodon har været årsag til et meget stort antal overdosisdødsfald i Nordamerika.

Tramadol er et opioid, der betegnes som et ”moderat opioid”, og det opfattes af nogle som mindre afhængighedsskabende end opioider som morfin og heroin. Dette er imidlertid ikke helt rigtigt. Tramadol virker kun, hvis et bestemt enzym er aktivt i kroppen, kaldet CYP2D6. Derfor vil en del mennesker slet ikke opleve, at tramadol er smertestillende, og de samme mennesker vil ikke opleve nogen rus. For andre er rusvirkningen og den smertestillende virkning imidlertid lige så stærk som eller stærkere end fx morfin.

Desuden påvirker tramadol neurotransmitteren serotonin, som findes naturligt i hjernen. Indtager man store mængder tramadol, risikerer man derfor, at der opstår krampeanfald. Krampeanfaldene er af samme type, som man kan se ved epilepsi. De er både set kort efter indtag af tramadol, og når abstinenserne indtræder.

Op til krampeanfaldene opstår, kan man opleve følgende symptomer på, at man har for meget serotonin i hjernen:

  • Rastløshed
  • Søvnløshed
  • Forvirring
  • Høj puls
  • Udvidede pupiller
  • Svært ved at koordinere bevægelser
  • Stive muskler
  • Svedtendens
  • Diarré
  • Hovedpine
  • Rystelser
  • Gåsehud

Når symptomerne skyldes for meget serotonin, kommer de, selv om man ikke har abstinenser. Oplever man disse symptomer, er det vigtigt, at man straks stopper med at tage tramadol og søger læge.

Hvad er opiater?

Opiater er stoffer, der udvindes fra opiumsvalmuen. Råopium udvindes fra opiumsvalmuen, og indeholder blandt andet de aktive stoffer morfin og kodein. Morfin bruges ofte på sygehus som behandling mod stærke smerter.

Heroin er det mest kendte illegale rusmiddel i familien af opiater (=opium-stoffer). Heroin fremstilles af morfin gennem en kemisk proces. 

Hvad er syntetiske opioider?

Syntetiske opioider er stoffer, som er fremstillet kunstigt, men som har de samme effekter som de naturlige opiater. Der er variation mellem opioider, ligesom der er mellem naturlige opiater. Naturlige og syntetiske opioider adskiller sig dog ikke fra hinanden ved at være mere eller mindre farlige eller afhængighedsskabende. Det afgørende for risiko er dosis, varighed og den sammenhæng, hvori man anvender opioider.

Hvilke effekter har opioider?

Opioider har en hæmmende effekt på dele af centralnervesystemet.

Hos en person der har taget opioider, trækker pupillerne sig sammen og bliver små. Man bliver sløv, døsig, taler snøvlende og får en usikker gang. 

Ved store doser opioider opstår vejrtrækningsbesvær. Huden bliver kold, fugtig og blålig. Besvær med at trække vejret kan være livstruende.

Ved indsprøjtning af stoffer af ukendt indhold og styrke er der stor risiko for overdosis og dødsfald.

Nogle opioider, som fx heroin, har en meget hurtigt indsættende virkning og udskilles efter kort tid. Da bliver rusen kortvarig og typisk intens.  

Medicinsk substitutionsbehandling til behandling opioidafhængige personer

Man anvender metadon, buprenorphin eller buprenorphin/naloxone præparater til at behandle opioidafhængige personer.

Metadon er et kunstigt opioid, men har en lang virkningstid og optages let fra mave-tarm-kanalen. Den lange virkningstid gør, at det principielt kun er nødvendigt at indtage metadon 1 gang i døgnet, hvor eksempelvis heroin skal indtages cirka hver 4. time for, at der ikke opstår abstinenser.

Buprenorphin har ligeledes en lang virkningstid, men har samtidig en mindre grad af giftighed end heroin, da virkningen på åndedrættet er mindre kraftig end heroin og metadon.

Vil du vide mere?

Der findes meget information om stoffer på internettet, men mange hjemmesider giver fejlagtige oplysninger. Du bør derfor være kritisk og kun stole på informationer fra hjemmesider med troværdig udbyder. 

Kommunerne har ansvar for forebyggelse og behandling af misbrug. Behandlingen er gratis. Kontakt din lokale kommune, hvis du har brug for hjælp. 

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Hesse

ph.d., psykolog, lektor, Center for Rusmiddelforskning

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen