At være passiv ryger vil sige, at man trækker luft ind, der er forurenet af tobaksrøg. Ved passiv rygning er man udsat for de samme stoffer som ved aktiv rygning.
Det skønnes, at der i Danmark årligt dør mellem 300 og 500 ikke-rygere på grund af passiv rygning. Passiv rygning er således årsag til flere dødsfald i Danmark end trafikdrab.
Passiv rygning kan medføre, at man optager mange af de sundhedsskadelige stoffer i kroppen svarende til, at man selv havde røget flere cigaretter.
Mange føler ubehag ved passiv rygning - også over korte tidsperioder. Almindelige symptomer er:
Symptomerne svinder ret hurtigt efter ophør med udsættelse for passiv rygning.
En ryger, som går udenfor for at ryge, bør vente 1-2 minutter efter rygeophør med at gå ind igen. Det er for at undgå at udånde skadelige partikler indendørs.
Hvis man er udsat for passiv rygning i længere tid, øger man risikoen for at få lungekræft med cirka 30 %. Det er mere usikkert, om risikoen for andre former for kræft også bliver større.
Passiv rygning øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen med cirka 30 %. Både aktiv og passiv rygning fører til en ændring af fedtprofilen i blodet, hvilket øger risikoen for åreforkalkning.
Et studie har vist, at indførelse af forbud mod rygning i offentlige bygninger har ført til, at hyppigheden af blodprop i hjertet i befolkningen er faldet med 10-20 %. Passiv rygning kan føre til hjertekrampe på grund af forsnævring af kranspulsårerne hos personer med hjertesygdom.
Passiv rygning øger også risikoen for at udvikle hoste og opspyt fra lungerne og KOL
Passiv rygning øger hyppigheden og sværhedsgraden af astmaanfald hos personer med astma. Langvarig passiv rygning øger også risikoen for kroniske symptomer fra luftvejene, som hoste, slimdannelse og hvæsende og pibende vejrtrækning.
Passiv rygning er specielt farlig for små børn. Tobaksrøg gør, at lungerne fungerer dårligere, og at slimhinderne i luftvejene bliver mere modtagelige for infektioner. Derfor får små børn, som vokser op i et røgfyldt miljø, flere infektioner i luftvejene herunder lungebetændelser og mellemørebetændelser.
Børn, som vokser op i et rygerhjem, har også en øget risiko for at få astma. Passiv rygning er en af de vigtigste årsager til sygelighed hos børn med astma.
Småbørn som udsættes for passiv rygning bliver indlagt på sygehus på grund af vejrtrækningsproblemer meget hyppigere end børn fra ikke-rygerhjem.
Rygning under graviditeten øger risikoen for komplikationer, for tidlig fødsel og dødfødsel.
Moderens rygning i graviditeten øger risikoen for vuggedød betydeligt. Der er også fundet øget risiko for vuggedød, hvis spædbarnet bliver udsat for passiv rygning efter fødslen, selv om moderen ikke har røget under graviditeten.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
