Forekomsten af nogle søvnsygdomme stiger med alderen og forekommer hyppigt hos ældre:
I princippet som hos andre mennesker. Ældre mennesker har dog højere forekomst af kropslige sygdomme. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at behandlingen af disse er optimal, og at den ældre følger behandlingen.
Behandling med sovepiller er normalt ikke en god løsning. Det kan anvendes ved akut søvnbesvær - og da kun i en kort periode og i nedsat dosering.
Ikke medicinsk behandling omfatter
Så længe man er på arbejdsmarkedet, er det oftest arbejdstiderne der bestemmer, hvornår man står op, og hvornår man går i seng. Disse tidsmæssige rammer forsvinder ofte helt eller delvist, når man går på pension. Man behøver ikke at gå så tidligt i seng, og man behøver heller ikke at stå så tidligt op. Man har mulighed for at tage en middagslur efter frokost, hvis man har lyst.
Det er naturligvis dejligt at kunne bestemme selv, men skrider rammerne for meget, kan det være årsagen til søvnbesvær. Af hensyn til døgnrytmen er det vigtigt, at man står op på nogenlunde samme tid hver morgen. Sover man en time til middag, må man skære en time af nattesøvnen og gå senere i seng.
Når tidsrammerne skrider, er der også mulighed for at gå tidligere i seng og ligge lidt længere om morgenen. Det kan medføre, at man kommer til at tilbringe betydeligt længere tid i sengen, end man sover. Man vænner sig til at ligge vågen i sengen. Der er derfor risiko for, at man kan udvikle en betinget refleks, således at sengen kan provokere vågenhed, selvom man føler sig træt og søvnig.
Hvis ovennævnte er tilfældet, må man ændre sine vaner tilbage til faste rammer.
Hos yngre forbinder man ofte fysisk aktivitet med træning og anstrengelse. Men så meget behøves der ikke at skulle til. En spadseretur på en halv time har en positiv effekt. Andre former for fysisk aktivitet kan være havearbejde, cykling eller svømning. Brugen af musklerne, selvom det ikke er så meget, giver et behov for afslapning. Det kan man nyde, når man kommer i seng.
Det hjælper også at bruge hovedet. Sudoku, krydsord, avislæsning eller litteraturlæsning sætter gang i ’de små grå’. Ved banko-spil, bridge, dans eller korsang og lignende bruger man hovedet og kroppen, samtidigt med, at man har socialt samvær - alt sammen fremmende for god søvn.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er normalt, at der indtræffer opvågninger under søvnen. Når man er ung, er de så korte, at man ikke kan huske dem næste morgen. Men når man passerer 50+, begynder man at kunne huske dem. De bliver hyppigere, og der er risiko for, at de varer længere.
Dels kan der komme behov for toiletbesøg 1-2-3 gange. For de fleste er det ikke noget stort problem, da de falder i søvn igen med det samme. Men nogle kan have svært ved at falde i søvn, når de har været på toilettet.
Andre kan være generet af at vågne sidst på natten og synes, at de ligger vågne resten natten. Da er det vigtigt at huske på, at vi sover kun ca. 2 timers dyb søvn per nat, og at den dybe søvn er overstået, når man har sovet i ca. 4 timer. Det betyder, at de sidste timers søvn er let søvn, og kun består af såkaldt døsesøvn, stadium 2 søvn og drømmesøvn.
I stadium 2 er man uden bevidsthed, men under drømmesøvn og døs er man næsten vågen. Nogle kan opleve denne tilstand som at være ’vågen på et halvt øje’. Denne oplevelse er hos ældre mennesker helt normal.
Hvordan man reagerer er dog afgørende for, om natten opleves god eller dårlig.
Hvis søvnløsheden består efter ovenstående er gennemgået, kan ældre mennesker også behandles effektivt med kognitiv adfærdsbehandling, ligesom yngre mennesker kan.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
