B-Hæmoglobin (Fe) (Blodprocent)

Hvad er B-hæmoglobin (Fe) (Blodprocent)?

Hæmoglobin er et protein i de røde blodlegemer og er det, der gør blodet rødt. Hæmoglobin binder ilt, og transporteres rundt i kroppen i de røde blodlegemer for at forsyne kroppens organer med ilt. På tilbagevejen transporterer hæmoglobin kuldioxid (kultveilte) fra vævene til hjertet og lungerne, hvor kuldioxiden afgives og hæmoglobinen iltes på ny. Hæmoglobinen bidrager også til at holde kroppens syrebase-balance i ligevægt.

Lave værdier af hæmoglobin er per definition blodmangel (anæmi), og der er mange årsager til blodmangel. Mange af symptomerne ved blodmangel og lavt hæmoglobin-niveau skyldes ilt-manglen fx;

• hjertebanken
• svimmelhed
• træthed
• åndenød
• koncentrationsbesvær
• blege slimhinder

Man kan dog også godt have blodmangel uden at have bemærket nogle symptomer. Det sker typisk, hvis blodmanglen har udviklet sig langsomt, og kroppen har "vænnet" sig til det. 

Hvordan måles B-hæmoglobin (Fe) (Blodprocent)?

Måles i veneblodprøve på hospitalslaboratorium eller som en kapillærblodprøve fra fx finger hos egen læge. 

Hvad er normalt

• Voksne ≥ 18 år
  • Mænd: 8,3 - 10,5 mmol/L
  • Kvinder: 7,3 - 9,5 mmol/L
• Børn og unge
  • 0 < 7 dage: 9,4 - 14,4 mmol/L
  • 7 < 14 dage: 8,2 - 13,2 mmol/L
  • 2 < 3uger: 7,5 - 12,1 mmol/L
  • 3 < 4 uger: 6,9 - 11,2 mmol/L 
  • 4 uger < 2 mdr.: 5,7 - 10,2 mmol/L
  • 2 < 6 mdr.: 5,7 - 8,8 mmol/L 
  • 6 mdr. < 8 år: 6,6 - 8,3 mmol/L 
  • 8 < 12 år: 7,3- 9,2 mmol/L 
  • 2 - 12 år: 6,5 - 8,9 mmol/L
  • 12 - 19 år piger 7,0 - 9,8 mmol/L
  • 12 - 19 år drenge 7,8 – 10,6 mmol/L   
• Gravide og fødende
  • Gravide: 7,0 - 9,1 mmol/L
  • Fødende: 6,7 - 9,7 mmol/L
  • Første 2 døgn post partum: 5,9 - 9,2 mmol/L

Høje værdier ses ved

• Sygdomme, hvor der dannes mange røde blodlegemer med en høj blodprocent til følge (polycytæmia vera, svær kronisk hjerte- eller lungesygdom) 
• Dehydrering, det vil dog være forbigående indtil væskebalancen er genoprettet

Lave værdier ses ved

• Kroniske sygdomme, fx kronisk leddegigt, som led i en ondartet sygdom eller ved nyresygdom
• Blodtab/blødning, fx fra tarmsystemet
• Nedsat produktion, fx ved jernmangel, arvelige blodsygdomme, vitamin B12 mangel, folinsyremangel, leukæmi, lymfekræft
• De røde blodlegemer går i stykker eventuelt som følge af medicin-påvirkning eller fordi man danner antistoffer mod sit eget blod 
• Overhydrering, det vil dog være forbigående indtil væskebalancen er genoprettet

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

• Hæmoglobin - for sundhedsfaglige
• Erytrocytter