B-Leukocytter (total) (hvide blodlegemer)

Nete Hornung

speciallæge

Hvad er B-leukocytter?

B-Leukocytter er antallet af de hvide blodlegemer (hvide blodceller) i blodet målt i mia/L. De produceres i knoglemarven og indgår i kroppens immunforsvar og deltager i bekæmpelse af infektioner.

Hvis de hvide blodceller ikke fungerer normalt (fx ved blodkræft (leukæmi) eller ved sjældne medfødte sygdomme), eller hvis der er for få af dem i blodet (< 0,5-1,0 mia/L) øges risikoen for infektioner betydeligt.

Der findes forskellige typer hvide blodlegemer, som hver især har særlige funktioner. Det er muligt at måle antallet af hver undertype, hvilket typisk sker, hvis antallet af de totale hvide blodlegemer er unormalt.  

Hvordan måles B-leukocytter (hvide blodceller)?

Måles i veneblodprøve.

Der findes også små udstyr, som kan måle det i en bloddråbe fra øre eller finger. 

Hvad er normalt?

  • 0 - 14dage:5,5-19,3× mia/L
    14-30dage:6,9-19,9× mia/L
    1 -2måneder:6,0-16,3× mia/L
    2 måneder -2år:6,2-16,2× mia/L
    2 -12år:4,5-12,5× mia/L
    12 -18år:4,4-10,5× mia/L
    Over 18år:3,5-10,0× mia/L
  • Normalværdierne kan være lidt forskellige fra laboratorium til laboratorium

Høje værdier ses ved 

Lave værdier ses ved

  • Nedsat aktivitet af knoglemarven. Ses ved kræftsygdomme eller toksiske/forgiftnings påvirkninger, ved blodforgiftning og visse sygdomme i immunsystemet, virusinfektion, kronisk leversygdom og svær vitamin B12- eller folatmangel
  • Kan også ses ved leukæmi
  • Behandling med kemoterapi kan give ekstremt lave værdier, fordi kemoterapien undertrykker knoglemarven, hvor de hvide blodlegemer dannes

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen