B-Retikulocytter

Nete Hornung

speciallæge

Hvad er B-Retikulocytter?

Retikulocytter er forstadier til de røde blodlegemer, erytrocytter.

Normale eller lave værdier og samtidig blodmangel tyder på, at personen ikke kan producere røde blodlegemer. Det er typisk pga. en sygdom i knoglemarven eller mangel på vitaminer eller jern. 

Koncentrationen af retikulocytter i blodet stiger, når kroppen har brug for at danne flere røde blodlegemer. Det kan være i forbindelse med behandling for blodmangel (lav blodprocent, anæmi), hvor kroppen vil øge produktionen af blodlegemer med et stigende antal retikulocytter i blodet til følge. Det sker, når kroppen tilføres det, den manglede, eksempelvis jern eller vitamin-B12. 

Hvordan måles B-Retikulocytter?

Måles i veneblodprøve på hospitalslaboratorium. Prøven kan tages ved praktiserende læge eller på hospital.

Hvad er normalt?

  • Mænd 36 - 113 mia/L
  • Kvinder 31 - 97 mia/L

Høje værdier ses ved

  • Efter en blødning. Her vil antallet af retikulocytter stige efter et par dage, som følge af at kroppen danner mange nye blodlegemer
  • Tilstande, hvor de røde blodlegemer brister
  • Efter behandling for blodmangel (fx på grund af jern- eller vitaminmangel) begynder stigningen indenfor den første uge og når et maksimum efter 2-4 uger
  • Behandling med Epo (erytropoitin)

Lave værdier ses ved

  • Tilstande, hvor kroppen ikke kan danne røde blodlegemer pga. manglende "byggesten" (jern, vitamin B12, Folater)
  • Tilstande, hvor knoglemarven er påvirket, fx ved kroniske infektionstilstande

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen