B12-vitamin, cobalamin

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Hvad er B12-vitamin (cobalamin)?

  • B12-vitamin har betydning for celledeling og produktionen af DNA

  • B12-vitamin produceres af tarmbakterier hos dyr og findes derfor i kød, fisk, mælk og æg. Da der ikke er B12-vitamin i grøntsager og frugt, skal veganere og vegetarer være opmærksomme på at få tilført B12-vitamin på anden vis

  • B12-vitaminmangel kan give blodmangel (lav hæmoglobin/blodprocent), mental svækkelse og symptomer fra nervesystemet

  • Årsager til lavt B12-vitaminniveau kan være for lav indtagelse via kosten. Det kan også skyldes sygdomme i mave-tarmkanalen, herunder perniciøs anæmi, som er en særlig sygdom i mavesækken med manglende produktion af proteinet "intrinsic faktor", der er nødvendigt for at kunne optage B12-vitamin

  • Høje værdier ses især ved behandling med B12 og ved betændelseslignende tilstande. Meget forhøjede værdier kan også ses ved leversygdomme og visse ondartede sygdomme, f.eks. blodkræft (leukæmi)

  • Cobalamin er det samme som B12-vitamin

Hvordan måles B12-vitamin (cobalamin)?

  • Måles i en veneblodprøve

Hvad er normalt?

  • Piger og drenge: 0-1 år: 180-1400 pmol/L

  • Piger og drenge: 1-12 år: 260-1200 pmol/L

  • Kvinder og mænd: >12år: >250 pmol/L

Mange laboratorier svarer resultater med følgende kommentarer:

  • Hvis resultatet er <125 pmol/L: ”B12-mangel sandsynlig”

  • Hvis resultatet er i intervallet 125-250 pmol/L: ”B12-mangel kan ikke udelukkes”

Høje værdier ses ved

  • For stort indtag af B12-vitamin eller unødig behandling

  • Blodkræft (leukæmi)

  • Sygdomme i leveren

  • Betændelseslignende tilstande

Lave værdier ses ved

  • Nedsat indtagelse via kosten. Kan f.eks. ses hos vegetarer eller veganere

  • Perniciøs anæmi - nedsat optagelse af B12-vitamin på grund af mangel på intrinsic faktor

  • Sygdomme i mavesækken - f.eks. personer, som har fået foretaget gastric bypass eller fået fjernet en del af tyndtarmen

  • I nogle tilfælde kan der måles lave værdier, uden at det er tegn på B12-vitaminmangel

    • Det kan f.eks. være gravide i den sidste del af graviditeten, eller personer, der tager p-piller

  • Methylmalonat vil stige i blodet, hvis der er stor mangel på B12-vitamin. Den vil blive målt, hvis der er tvivl om diagnosen ud fra B12-vitaminniveauet og symptomerne

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

  • Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan dog godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling

  • Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere

  • Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl

  • Normalområder (referenceintervaller) kan variere afhængigt af alder, køn og laboratoriets analysemetoder. Derfor kan normalområderne i denne artikel afvige fra det normalområde, der er angivet ved dit blodprøvesvar

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen