Kreatinin (nyreprøve)

Nete Hornung

speciallæge

Hvad er kreatinin i blodet?

Kreatinin dannes ved nedbrydningen af kreatinfosfat, som er musklernes energireserve. 

Produktionshastigheden afhænger af muskelmassen, dvs. at den er højere hos yngre (muskuløse) mænd end hos kvinder, børn og ældre samt personer som har en lille muskelmasse på grund af sygdom.

  • Et stort indtag af proteiner, fx i form at kogt kød, kan øge produktionen.
  • Enkelte lægemidler øger også kreatininniveauet i blodet, fordi de hæmmer kreatininudskillelsen
  • Den hastighed, som en person udskiller kreatinin med, afhænger næsten udelukkende af nyrefunktionen, som er nedsat ved de fleste nyresygdomme og ved tilstande med med indirekte nyrepåvirkning (fx alvorlige kredsløbssygdomme)

Kreatininniveauet i blodet er resultat af ligevægten mellem produktions- og udskillelseshastigheden. Da produktionshastigheden som regel er konstant hos den enkelte, vil koncentrationen især være et udtryk for hvor hurtigt kroppen udskiller kreatinin - kroppens nyrefunktion. Høje og/eller stigende kreatininværdier skyldes oftest en nedsat eller aftagende nyrefunktion.

Dette er baggrunden for at anvende målinger af kreatinin i blodet som et vigtigt 'Nyretal' eller en vigtig 'Nyreprøve'.

Beregning af nyrernes filtrationshastighed ud fra kreatinin

Når der måles kreatinin beregnes også en såkaldt 'estimeret glomerulær filtrationshastighed' (eGFR; se eventuelt denne artikel for sundhedsfaglige). eGFR er et estimat for nyrernes filtrationshastighed, baseret på en formel hvor både kreatinin, køn og alder indgår.

  • Værdierne beregnes kun for personer over 17 år
  • Brugen af eGFR medfører en bedre vurdering af nyrefunktionen end kreatinin alene, fordi der justeres for køn og alder — og dermed korrigeres for en del af forskellene i muskelmasse/produktionshastigheden af kreatinin
  • Værdierne af kreatinin og eGFR er omvendt proportionale, dvs. at en høj værdi af kreatinin giver en lav værdi af eGFR (og omvendt)

Andre betegnelser for kreatinin (synonymer)

  • Kreatinin staves nogle gange som creatinin (creatininium), og hedder fx creatinine på engelsk
  • NB! Kreatinin må ikke forveksles med kreatin (som er et syntetisk 'muskelopbyggende kosttilskud', der fx bruges af nogle sportsudøvere)

Hvad bruger læger analysen til?

  • Kreatinin (og eGFR) er en meget hyppigt anvendt 'rutineanalyse' til at vurdere en patients almene tilstand, fx i forbindelse med uspecifikke sygdomssymptomer eller en sygehusindlæggelse
  • Mistanke om akut nyresvigt eller kronisk nyresygdom eller -påvirkning
  • Opfølgning af patienter med kendt nyresygdom eller -påvirkning
  • Forundersøgelser af patienter som overvejes behandlet med lægemidler, hvis udskillelse er afhængig af nyrefunktionen, eller som skal have lavet billeddiagnostiske/radiologiske undersøgelser med brug af kontraststof

Hvordan måles kreatinin?

Måles i en almindelig veneblodprøve.

Skal man forberede sig til blodprøvetagningen?

Det er normalt ikke nødvendigt, men hvis det er vigtigt at undgå falsk forhøjede værdier, som ikke skyldes nedsat nyrefunktion, bør man i dagene før prøvetagningen ikke spise meget kogt kød, ikke tage kosttilskuddet 'kreatin' og/eller ikke udfolde kraftig fysisk aktivitet.

Fortolkning af måleresultaterne 

Hvad er normale værdier?

Begge køn

  • 0-1 d: 37-81 µmol/L
  • 1-3 d: 29-69 µmol/L
  • 3-7 d: 21-58 µmol/L
  • 7-14 d: 21-46 µmol/L
  • 14 d-2 måned: 17-41 µmol/L
  • 2 måned -1 år: 14-34 µmol/L
  • 1-3 år: 15-31 µmol/L
  • 3-5 år: 23-37 µmol/L

Kvinder

  • 5-9 år: 28-50 µmol/L
  • 9-11 år: 32-58 µmol/L
  • 11-14 år: 34-62 µmol/L
  • 14-18 år: 41-80 µmol/L
  • Over 18 år: 45-90 µmol/L

Mænd

  • 5-9 år: 26-49 µmol/L
  • 9-11 år: 31-59 µmol/L
  • 11-14 år: 39-68 µmol/L
  • 14-18 år: 52-93 µmol/L
  • Over 18 år: 60-105 µmol/L 

Vurderet nyrefiltrationshastighed (eGFR)

  • Over 60 mL/min/1,73m2 for både kvinder og mænd
  • Hvis resultatet er større end 90 mL/min/1,73m2 svares som regel kun >90 mL/min/1,73m2 i stedet for den beregnede værdi

Forhøjede værdier af kreatinin (og tilsvarende nedsatte værdier af eGFR)

  • Nedsat nyrefunktion, uanset om det skyldes nyresygdom eller en indirekte nyrepåvirkning
  • Igangværende nedbrydning af muskulaturen, uanset årsagen

Lave værdier af kreatinin

  • En lille muskelmasse, uanset årsagen
  • Et (meget) lavt indtag af proteiner
  • Nedsat leverfunktion
  • Behandling med binyrebarkhormoner (steroider, glukokortikoider)

Risiko for fejlfortolkninger

Kreatinin (og beregningen af eGFR) kan bruges til vurdering af nyrefunktionen når det antages at udskillelseshastigheden af kreatinin især bestemmer koncentrationen.

Det er dog ikke altid tilfældet og man kan fx fremhæve disse to eksempler:

  • En ung, muskuløs mand med et stort indtag af proteiner kan godt have en forhøjet værdi af kreatinin uden at have nedsat nyrefunktion, mens
  • En ældre, undervægtig kvinde med et lille indtag af proteiner godt kan have nedsat nyrefunktion, selvom hendes kreatinin er indenfor normalområdet

Andre analyser/undersøgelser ved mistanke om nedsat nyrefunktion?

Hvis en måling af kreatinin (og beregning af eGFR) giver mistanke om en nedsat nyrefunktion, findes der en række, mere præcise (eksakte) metoder til at måle og vurdere en persons nyrefunktion på.

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Men et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling. Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere. Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen