Fagmedarbejdere
HDL-kolesterol
Hvad er HDL-kolesterol?
HDL står for High Density Lipoprotein, som er et proteinbundet fedtstof, man både får via føden og selv danner i kroppen. HDL transporterer kolesterol fra blodet til leveren, hvor det udskilles og sænker risikoen for åreforkalkning i blodkarrene. HDL-kolesterol skal helst være over 0,9 mmol/L, da risikoen for åreforkalkning er mindre, hvis HDL-kolesterol er højt.
HDL-kolesterol er også blevet kaldt "Det gode kolesterol" eller det "Det herlige kolesterol", fordi der helst skal være et højt niveau i blodet. Det er i modsætning til LDL-kolesterol, "Det Lede kolesterol", som helst skal være lavt.
Selvom et højt niveau af HDL-kolesterol og lav risiko for hjerte- og karsygdomme normalt hænger sammen, betyder det ikke, at risikoen for hjerte- og karsygdomme per automatik falder, hvis HDL-kolesterol stiger fx i forbindelse med medicinsk behandling. Men HDL-kolesterol er en god risikomarkør for, om der skal forbyggende tiltag i værk for at sænke risikoen for hjerte- og karsygdomme.
Hvordan måles HDL-kolesterol?
Måles i veneblodprøve på laboratorium på hospital.
Hvad er normal grænseværdi?
- Kvinder > 1,2 mmol/L
- Mænd > 1,0 mmol/L
Høje værdier ses ved:
- høje værdier (over 2 mmol/L) ses ofte hos fysisk aktive mennesker (især kvinder), ved højt alkoholindtag og behandling med nogle typer medicin
- meget høje værdier kan ses ved sjældne arvelige tilstande og vil normalt føre til nærmere undersøgelse
Lave værdier ses ved:
- overvægt
- fysisk inaktivitet
- rygning
- diabetes
- nedsat lever- og nyrefunktion
- sygdomme i skjoldbruskkirtlen
- visse infektionslignende sygdomme
- under behandling med visse typer medicin, fx vanddrivende og højdosis glukokortikoid
Meget lave værdier (< 0,5 mmol/L) tyder på arvelig sygdom, og det vil som regel også medføre en nærmere undersøgelse.
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af