Fagmedarbejdere
Kalium-ion
Hvad er Kalium-ion?
Kalium er en vigtig del af kroppens indhold af salte, og forstyrrelser i kalium-ligevægten kan have alvorlige konsekvenser.
Kalium findes især inde i kroppens celler, kun 2 % findes udenfor.
Kroppen regulerer forholdet mellem koncentrationen i og udenfor cellerne meget stramt. Hovedparten findes i muskelcellerne, og kalium har stor betydning for muskel-cellernes og nerve-cellernes funktion. Kalium har bl.a. stor betydning for cellernes elektriske signaler, og hvordan celler kan "pumpe" andre molekyler ind og ud.
Det, der måles i en blodprøve, er udenfor cellerne. I situationer, hvor kalium enten bliver for højt eller for lavt, skal det behandles hurtigt, da ændringer hurtigt kan påvirke hjertemusklens funktion.
Nyrerne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af kroppens kaliumbalance, og en hyppig årsag til forhøjet kalium er nedsat nyrefunktion.
En hyppig årsag til lavt kalium i blodet er behandling med visse vanddrivende medikamenter, som øger udskillelsen af Kalium. For at undgå dette, behandles samtidig med kaliumtilskud, hvilket så til tider kan medføre, at personen får for højt Kalium.
Hvordan måles Kalium-ion?
Kalium måles i veneblodprøve.
Selve det at tage blodprøven og forbehandlingen af prøven er kritisk, da det er vigtigt, at blodets celler ikke går i stykker i forbindelse med, at blodprøven tages eller i røret. Hvis de røde blodlegemer går i stykker, betyder det, at kalium strømmer ud fra cellerne i blodprøven og giver et falsk forhøjet kalium. Dette er ikke sjældent, og ofte vil man gentage prøven, hvis der ikke er andet, der tyder på, at kalium er for højt.
Hvad er normalt?
- 3,5 - 4,6 mmol/L
Høje værdier ses ved
- Nedsat nyrefunktion
- For stort kalium-tilskud
- Forstyrrelse i syre-base ligevægten
Lave værdier ses ved
- Behandling med visse vanddrivende lægemidler
- Diarré eller opkastninger, hvor man "mister" kalium
- Forstyrrelse i syre-base ligevægten
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette. Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning.
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af