Fagmedarbejdere
Kalium-ion
Hvad er kalium-ion?
Kalium er en vigtig del af kroppens indhold af salte, og forstyrrelser i kalium-ligevægten kan have alvorlige konsekvenser
Kalium findes især inde i kroppens celler, kun 2 % findes udenfor
Kroppen regulerer forholdet mellem koncentrationen i og udenfor cellerne meget stramt. Hovedparten findes i muskelcellerne, og kalium har stor betydning for muskelcellernes og nervecellernes funktion. Kalium har bl.a. stor betydning for cellernes elektriske signaler, og hvordan celler kan "pumpe" andre molekyler ind og ud
Det kalium, der måles i en blodprøve, er det kalium, som er udenfor cellerne. I situationer hvor kalium enten bliver for højt eller for lavt, skal det behandles hurtigt. Det skyldes, at ændringer hurtigt kan påvirke hjertemusklens funktion
Nyrerne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af kroppens kaliumbalance. En hyppig årsag til forhøjet kalium er nedsat nyrefunktion
En hyppig årsag til lavt kalium i blodet er behandling med visse typer vanddrivende medicin, som øger udskillelsen af kalium. For at undgå dette behandles man samtidigt med tilskud af kalium. Dette kan så til tider medføre, at personen får for højt kalium
Hvordan måles kalium-ion?
Kalium måles i veneblodprøve
Blodprøvetagning og forbehandling af blodprøven er kritisk ved måling af kalium, da man skal undgå, at blodets celler går i stykker i forbindelse med blodprøvetagningen eller efterfølgende i blodprøverøret. Hvis de røde blodlegemer går i stykker, strømmer kalium ud fra cellerne i blodprøven og giver et falsk forhøjet kalium. Dette er ikke sjældent, og ofte vil man gentage prøven, hvis der ikke er andet, der tyder på, at kalium er for højt
Hvad er normalt?
3,5 - 4,6 mmol/L
Høje værdier ses ved
Nedsat nyrefunktion
For stort tilskud af kalium
Forstyrrelse i syre-base ligevægten
Lave værdier ses ved
Behandling med visse vanddrivende lægemidler
Diarré eller opkastninger, hvor man "mister" kalium
Forstyrrelse i syre-base ligevægten
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan dog godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling
Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere
Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl
Normalområder (referenceintervaller) kan variere afhængigt af alder, køn og laboratoriets analysemetoder. Derfor kan normalområderne i denne artikel afvige fra det normalområde, der er angivet ved dit blodprøvesvar
Vil du vide mere
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen