Kolesterol Non-HDL

Hvad er kolesterol non-HDL?

Kolesterol non-HDL er det rigtige navn, som bruges i oversigten over dine blodprøver. Men i daglige tale kaldes det oftest non-HDL kolesterol, fordi det er mere mundret. Derfor vil non-HDL kolesterol blive brugt i resten af artiklen.

Non-HDL kolesterol, er det kolesterol, der findes i blodet som en del af de fedtpartikler, der er tilbage, efter kroppen har nedbrudt fedt optaget fra føden, og som ikke er en del af HDL-kolesterol (det ”gode kolesterol”). Forhøjede niveauer af non-HDL kolesterol kan føre til åreforkalkning, og øge risikoen hjertekar-sygdomme som hjerteanfald og apopleksi. 

Non-HDL kolesterol bruges som en selvstændig risikomarkør for hjertekarsygdom (også selvom dit LDL- kolesterol er normalt).

Forhøjede niveauer af non-HDL kolesterol giver i langt de fleste tilfælde ikke symptomer. Derfor skal niveauet af non-HDL Kolesterol bestemmes ved en blodprøve.

Bestemmelsen af non-HDL kolesterol indgår derfor i nogle regioner i den ”pakke”, din læge bestiller for at måle din fedtprofil og vurdere din risiko for hjertekarsygdom. 

Hvordan måles kolesterol non-HDL?

Non-HDL kolesterol måles eller rettere beregnes ud fra en blodprøve, der analyseres på et hospitalslaboratorium.

Det er som regel ikke nødvendigt, at du faster, inden blodprøven skal tages. Blodprøven for non-HDL kolesterol kan dog godt tages, mens du faster. Dette sker ofte, hvis andre af de blodprøver du skal have taget kræver, at du faster. 

Non-HDL Kolesterol måles ikke direkte, men beregnes ved at trække mængden af HDL-kolesterol ("det gode kolesterol”) fra den samlede mængde kolesterol i blodet. 

Hvad er normalt?

Der bruges ikke ”normalværdier”, men i stedet en signalværdi. Signalværdi for non-HDL kolesterol er ≥3,9 mmol/L.

Det betyder, at målinger der viser værdier ≥3,9 mmol/L er forbundet med forhøjet risiko for hjertekarsygdom.

Høje værdier ses ved

Forhøjede værdier af non-HDL kolesterol non-HDL ses ofte ved:

• Usund kost: Spiser du mange fede og sukkerholdige fødevarer, kan det øge niveauet af non-HDL kolesterol
• Overvægt: Hvis du vejer for meget, især omkring maven, kan det føre til højere niveauer af non-HDL kolesterol
• Manglende motion: Hvis du ikke får nok fysisk aktivitet, kan dit non-HDL kolesterol stige
• Rygning: Rygning kan sænke niveauet af HDL kolesterol (det "gode" kolesterol), og dermed kommer non-HDL kolesterol til at stige (da det kommer udgøre en større del af det totale kolesterol, når HDL kolesterol falder)
• Indtagelse af for meget alkohol: Hvis du drikker for meget alkohol, kan det påvirke dit kolesterol niveau negativt - dvs. forhøjede niveauer af kolesterol og lavere niveauer af non-HDL kolesterol
• Diabetes: Hvis du har diabetes, er der større risiko for forhøjet kolesterol, hvilket indirekte også øger risikoen for forhøjet non-HDL kolesterol
• Visse arvelige tilstande: Nogle mennesker har variationer i deres gener, der giver dem højere (evt. forhøjede) kolesterol niveauer. Dette fører ofte også til forhøjede niveauer af non-HDL kolesterol
• Nyresygdom: Visse sygdomme i nyrerne kan føre til forhøjede kolesterol niveauer og dermed også til højere niveauer af non-HDL kolesterol
• Lavt stofskifte: Lavt stofskifte kan føre til forhøjede niveauer af kolesterolet i blodet og dermed også nøjere niveauer af non-HDL kolesterol
• Alder: Kolesterolniveauet i blodet stiger ofte med alderen
• Forhøjede værdier kan sænkes ved
  • Ændringer i livsstil. dvs. sund kost, motion, mindre alkohol
  • Medicin. Den almindelige kolesterolsænkende medicin vil også sænke niveauet af kolesterol non-HDL

Lave værdier ses ved

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

Hvis dit blodprøvesvar ligger over signalværdien, kan det være tegn på øget risiko for sygdom. Men et prøvesvar, der ligger over signalværdien, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling.

Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere.

Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din læge om målet for din behandling, hvis du er i tvivl.

Vil du vide mere

• Højt kolesterol (dyslipidæmi)
• Kolesterol
• Kolesterol. LDL
• kolesterol, HDL
• Triglycerid
• Kolesterol non-HDL - for sundhedsfaglige