Fagmedarbejdere
Natrium
Hvad er natrium?
Natrium er en vigtig del af kroppens indhold af salte. Natrium-niveauet siger noget om saltbalancen i kroppen
Kroppens indhold af natrium er stort, og man skal mindst indtage lidt under 1 gram natrium (svarende til ca. 1,5-2 gram salt) om dagen via kosten
De officielle anbefalinger er 5-6 gram salt pr. dag. Saltindtagelsen i Danmark er 7-8 gram for kvinder pr dag og 9-11 gram for mænd
9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet
Det meste natrium udskilles igen via nyrerne. Kun en mindre del udskilles fra hud og slimhinder
Hvis man sveder meget eller har diarre, kan man tabe betydelige mængder natrium via sved eller afføring
Hvordan måles Natrium?
Måles i en veneblodprøve
Hvad er normalt?
137 - 145 mmol/L
Høje værdier ses ved
Væskemangel. Rammer især ældre, småbørn og bevidstløse personer
Stort tab af vand fx ved langvarige opkastninger, diarré, høj feber
Højt indtag af salt ved saltforgiftning eller hvis man har indtaget havvand
Øget udskillelse af vand via nyrerne. Ses eksempelvis ved nyresygdomme og diabetes
Lave værdier ses ved
Let nedsat natrium koncentration ses i forbindelse med mange akutte og kroniske sygdomme. Årsagen er ikke kendt, og det retter sig som regel af sig selv
Vandoverskud, ofte i forbindelse med nedsat nyrefunktion, hvor nyrerne har nedsat evne til at udskille vand
Behandling med vanddrivende medicin hvor man udskiller relativt mere natrium end vand
Hårdt arbejde hvor man sveder meget kan føre til tab af vand og salt - "miners cramp". Det er uafklaret, hvilken og hvor stor rolle tab af salt og vand spiller ved kramper opstået ved hård sport/træning
Vigtigt ved tolkning af prøvesvar
Der kan være alders- og kønsvariation og nogle gange også forskel mellem laboratoriernes analysemetoder. De ovenstående normalområder (referenceintervaller) er derfor med forbehold for dette
Hvis en prøve ligger udenfor normalområdet, vil lægen eller den hospitalsafdeling, som har bestilt blodprøven, vurdere, om det har betydning
Vil du vide mere?
Kilder
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen