Natrium

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Hvad er natrium?

  • Natrium er en vigtig del af kroppens indhold af salte. Natriumniveauet siger noget om saltbalancen i kroppen

  • Kroppens indhold af natrium er stort. Man skal mindst indtage lidt under 1 gram natrium om dagen via kosten. Det svarer til ca. 1,5-2 gram salt

  • De officielle anbefalinger i Danmark er højest et indtag på 5-6 gram salt pr. dag, da for meget salt kan være medvirkende årsag til bl.a. forhøjet blodtryk

  • Saltindtagelsen i Danmark er 7-8 gram pr. dag for kvinder og 9-11 gram for mænd. 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet

  • Det meste natrium udskilles igen via nyrerne. Kun en mindre del udskilles fra hud og slimhinder

  • Hvis man sveder meget eller har diarré, kan man tabe betydelige mængder natrium via sved eller afføring

Hvordan måles natrium?

  • Måles i en veneblodprøve

Hvad er normalt?

  • 137 - 145 mmol/L

Høje værdier ses ved

  • Væskemangel. Rammer især ældre, småbørn og bevidstløse personer

  • Stort tab af vand f.eks. ved langvarige opkastninger, diarré, høj feber

  • Højt indtag af salt ved saltforgiftning, eller hvis man har indtaget havvand

  • Øget udskillelse af vand via nyrerne. Ses eksempelvis ved nyresygdomme og diabetes

Lave værdier ses ved

  • Let nedsat natrium koncentration ses i forbindelse med mange akutte og kroniske sygdomme. Årsagen er ikke kendt, og det retter sig som regel af sig selv

  • Vandoverskud, ofte i forbindelse med nedsat nyrefunktion, hvor nyrerne har nedsat evne til at udskille vand fra kroppen

  • Behandling med vanddrivende medicin, hvor man udskiller relativt mere natrium end vand

  • Behandling med visse former for antidepressiv medicin, især hos ældre personer

  • Hårdt arbejde, hvor man sveder meget, kan føre til tab af vand og salt - "miners cramp". Det er uafklaret, hvilken og hvor stor rolle tab af salt og vand spiller ved kramper, som opstår ved hård sport og træning

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

  • Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan dog godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling

  • Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere

  • Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl

  • Normalområder (referenceintervaller) kan variere afhængigt af alder, køn og laboratoriets analysemetoder. Derfor kan normalområderne i denne artikel afvige fra det normalområde, der er angivet ved dit blodprøvesvar

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen