Peak flow måling
Foto af person, der blæser i et peakflowmeter.
Peak Flow er den maksimale udåndingshastighed som opnås, når man med fuld kraft blæser luft ud af lungerne. En peak flow-måler er et lille apparat, der kan måle den hastighed, som du kan puste luft ud af lungerne med ved en maksimal udånding. Når du blæser gennem mundstykket, registreres hastigheden af luftstrømmen.
Før undersøgelsen vil du vil få instruktion i, hvordan du skal blæse. Princippet er, at du skal først trække vejret helt ind, tage mundstykket i munden og puste ud så hurtigt og kraftigt du kan.
Faldende peak flow-værdier kan vise, at en forværring i astma er til stede eller på vej. Ved at måle dit peak flow hjemme kan du få styr på, om det går godt med astmaen i løbet af døgnet, og om dosis af din forebyggende astmamedicin skal justeres.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af