CT er en forkortelse for Computed Tomography. CT-billeder dannes ved hjælp af samme type røntgenstråler som ved almindelige røntgenundersøgelser. CT-teknikken adskiller sig fra røntgen ved, at man benytter en mere avanceret metode til at registrere strålerne.
CT-billeder er sort-hvide. Organerne vises i forskellige gråtoner. Væv med lav tæthed, f.eks. luftfyldte hulrum, vises som mørke områder. Væv med højere tæthed vises i lysere gråtoner. Knoglevæv fremstilles hvidt.
Nye CT-skannere har en teknologi, som understøtter brug af såkaldte spektrale billeder. De spektrale billeder vises typisk som farvebilleder og er et supplement til de traditionelle gråtonebilleder. Brugen af spektrale data fra en CT-skanning anvendes f.eks. til fremstilling af brud i håndleddet, til at diagnosticere nyresten samt sygdomme i hjernen.
CT-skanningen foretages ofte med indsprøjtning af kontraststof i en blodåre. Kontraststoffet gør, at man tydeligere kan skelne mellem blodkar, organer og væv.
Strålebelastningen ved en CT-skanning, det vil sige den mængde stråling, du udsættes for, er større end ved traditionelle røntgenbilleder. Det bliver opvejet af, at lægen får flere informationer gennem CT-billederne.
Som patient ligger man på et røntgenleje, der kører roligt frem og tilbage i skanneren under undersøgelsen. Inde i selve skanneren bevæger røntgenrøret og de dele, som registrerer strålerne (detektorerne), sig omkring det område, som skal undersøges. Dette gør det muligt at danne billeder i tværsnit, som ved hjælp af digital billedbehandling i en computer, kan omsættes til billeder i tre dimensioner. Fordelen med denne metode er, at den kan påvise meget små forandringer. Den kan i en vis udstrækning også skelne mellem muskler, led og væv.
CT-skanning af hjernen giver billeder af hjernevæv og hulrum i hjernen - og kan bl.a. påvise blødning i hjernen.
CT-skanning af ryggen viser rygsøjleknoglerne, der omkranser rygmarvshulen.
CT-skanning af bughulen anvendes bl.a. ved hurtig udredning af ondt i maven, og den viser urinvejene, hvor man ofte ser forkalkninger (nyresten). Desuden vises lever, bugspytkirtel og milt.
CT-skanning af hjertet viser hjertet og blodårerne omkring det - herunder kranspulsårerne (koronararterierne) - og kan således vise blodpropper.
CT-skanning af blodårerne (CT-angiografi) giver information om blodårernes udseende og forløb i både to- og tredimensionelle billeder.
CT-skanning af brystkasse kan give information om svulster og betændelser i lungerne og bronkierne. Herudover kan man se blodprop i lungepulsårerne.
CT-skanning af nyrer og urinveje bliver brugt ved udredning af f.eks. blod i urinen, gentagne urinvejsinfektioner eller smerter i flanken.
CT-skanning af tyktarmen (CT-kolografi) kan vise sygdomme som eksempelvis kræft i tyktarmen, udposninger på tarmen (divertikler), polypper og betændelsestilstande.
Metalgenstande som f.eks. knapper, lynlåse, bælter og smykker skal være fjernet fra det område, der skal undersøges, inden skanningen.
Når du skal have sprøjtet kontraststof i en blodåre ved en CT-skanning, gælder der nogle særlige forholdsregler.
Hvis du har allergi og/eller astma, skal den radiologiske afdeling have det at vide, da kontraststof ligesom andre lægemidler kan give allergi-lignende reaktioner.
Har du akut sygdom, skal man være forsigtig med at give jodholdigt kontraststof. I de tilfælde skal din nyrefunktion kontrolleres med en blodprøve inden CT-skanningen. Det skal lægen, der henviser dig til skanningen, sørge for.
Har du nedsat nyrefunktion og diabetes, der bliver behandlet med medicin af typen Metformin, skal du stoppe med at tage Metformin fra det tidspunkt, hvor du får kontraststoffet. Du får taget en ny blodprøve ca. 48 timer efter undersøgelsen. Viser blodprøven, at din nyrefunktion er uændret, kan du starte med at tage Metformin igen. Du vil blive vejledt af den læge, der har henvist dig. Personalet på radiologisk afdeling vil også informere dig.
Fortæl din læge, hvis der er mulighed for, at du er gravid. På grund af røntgenstrålerne er man tilbageholdende med at foretage CT-skanning under graviditeten. Lægen, der henviser dig, vil så sammen med den radiologiske afdeling vurdere, om skanningen kan udsættes eller erstattes af anden undersøgelse.
Du bliver hjulpet til rette på et leje, der kører dig på plads i CT-skanneren.
Skanningen foregår, mens du ligger på skannerlejet. Personalet sikrer, at du ligger korrekt og så komfortabelt som muligt. Skal du have kontraststof, får du umiddelbart inden skanningen lagt en nål i en blodåre. Herefter går personalet udenfor rummet, og skanningen starter.
Personalet kan se og høre dig hele tiden. I har også mulighed for at tale med hinanden. Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne ikke bliver uskarpe. En CT-skanning varer normalt fra 10 til 30 minutter.
Mange oplever en følelse af varme gennem kroppen, når kontrasten sprøjtes ind. Nogle få bliver utilpasse, får kvalme og kaster måske op. Sker dette, kan du ofte dæmpe ubehaget ved at trække vejret langsomt og dybt.
Der bruges en lille mængde røntgenstråler ved en CT-skanning. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved CT-skanningen. Læs mere om røntgenstråler og risici.
Jodholdigt kontraststof kan give allergi-lignende reaktioner. Ca. 5 ud af 100 patienter får kvalme, lidt opkast, kløe eller udslæt. Risikoen for at du får bivirkninger, der kræver behandling, er under 1 promille.
Personer, der skannes uden kontraststof, kan opleve de samme lette reaktioner, som personer der får kontrast. Alle reaktioner kan således ikke tilskrives kontraststoffet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
