Hjertet er en kraftig muskel, som regelmæssigt trækker sig sammen. Hjertet består af to forkamre (atrierne) og to hjertekamre (ventriklerne). Det er elektriske signaler (impulser), som får hjertemuskulaturen til at trække sig sammen. Impulserne styres fra sinusknuden, et lille område i hjertets højre atrium (se tegning af hjertets ledningssystem). Sinusknuden er en "pacemaker", og den er normalt det område, som styrer hjertets rytme og sammentrækning. Sinus-knuden laver de elektriske impulser.
Ekg viser et typisk mønster, som for et hjerteslag består af en P-tak, et QRS-kompleks og en T-tak. Da et ekg kan registrere mange hjerteslag, ser man normalt et regelmæssigt mønster af disse elektriske udslag på ekg-optagelserne.
De elektriske signaler fra hjertet kan registreres i arme, ben og brystkasse. Elektroder fæstnes derfor på disse steder.
Man registrerer de elektriske signaler på forskellige steder i kroppen. Ved en ordinær ekg-optagelse gøres dette på 12 forskellige steder. Hver af disse afledninger giver først og fremmest information om den del af hjertet, som er nærmest elektroden. Eksempelvis giver registrering fra:
Ved at studere de forskellige afledninger kan lægen i mange tilfælde se, hvor en eventuel skade i hjertet sidder.
Hvis en blodåre (koronararterie), som forsyner hjertemusklen med blod, er forsnævret, kan det føre til, at områder af hjertet modtager for lidt blod, når man anstrenger sig. Man får det, der kaldes anstrengelsesudløste brystsmerter. Denne tilstand kaldes angina pectoris.
Hvis en blodåre (koronararterie) pludselig blokeres helt, vil et område af hjertemusklen miste al blodforsyning. Hvis dette ikke rettes op i løbet af nogle få timer, dør denne del af hjertemusklen, og vi taler om en egentlig blodprop i hjertet, et myokardieinfarkt.
En person med angina pectoris vil sjældent have brystsmerter i hvile. Selv om blodtilførslen i den snævre koronararterie er nedsat, er den alligevel tilstrækkelig til, at hjertet får nok ilt, når man ikke anstrenger sig (se illustration af angina). Under anstrengelse vil blodtilførslen være for dårlig, da hjertet ved anstrengelse har behov for større blodforsyning og dermed ilt, end det snævre kar kan give.
Når et område af hjertemusklen har for ringe blodtilførsel, giver det ofte, men ikke altid, synlige forandringer på ekg. Det ses i den del af ekg'et, som betegnes ST-segmentet. Iltmangel i et område af hjertemusklen vil typisk vise sig som et forsænket ST-segment.
Et almindeligt ekg kan derfor være normalt, hvis der ikke er iltmangel i hvile. Men en ekg-optagelse under anstrengelse kan i nogle tilfælde bekræfte, om dine gener skyldes angina pectoris (se video af belastnings-ekg eller animation om belastnings-ekg).
Ved myokardieinfarkt vil et mindre eller større område af hjertemusklen dø og herefter erstattes med bindevæv, som er uden evne til at bidrage med kraft til sammentrækningen af hjertet (se tegning af myokardieinfarkt). Denne skade af hjertet giver flere forandringer på ekg. Blandt andet i den del af ekg'et, som betegnes ST-segmentet.
Nogle af forandringerne er akutte og forbigående. Andre er vedvarende og kan bruges til at sandsynliggøre, om du tidligere har haft en blodprop i hjertet. Lægen vil i en del tilfælde kunne fastslå, hvor i hjertet blodproppen er eller har været.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
