Allergiundersøgelse af børn

Allergiundersøgelse af børn

Formålet med en allergiundersøgelse er at finde ud af, om der er noget, barnet er allergisk overfor.

Hvordan foregår allergiundersøgelse af børn?

Når man skal undersøge børn for allergi, er det vigtigste sygehistorien. Man må aldrig stille diagnosen allergi alene på baggrund af en allergitest.

Udover sygehistorien anvender man to forskellige allergitests nemlig priktest og specifikt IgE. Desuden kan anvendes provokation.

Priktest 

Priktest (også kaldet hudpriktest): Man placerer en dråbe på huden, der indeholder ekstrakt af det, som man mistænker barnet er allergisk overfor. Herefter prikkes ned i huden gennem dråben med en skarp genstand. Man venter nogle minutter for at se, om der kommer en reaktion. Denne viser sig ved, at der kommer en lille hævelse omkring stikket. Er hævelsen over 3 mm i diameter, anses testen for at være positiv.

Specifikt IgE

IgE er de antistoffer der normalt forårsager allergiske reaktioner. Når man måler specifikt IgE, måler man koncentrationen af IgE antistoffer mod et bestemt allergen f.eks. kat. Se animation om IgE antistoffer.

Provokation

Udover priktest og specifikt IgE kan man anvende provokation. Dette er nødvendigt, hvis man har mistanke om fødemiddelallergi.

Man kan også bruge provokation i øjet. Dette foregår ved, at man drypper med ekstrakt af f.eks. græs eller husstøvmide i øjnene. Reagerer barnet med kløe i øjnene, anser man barnet for at være allergisk overfor det, man har dryppet i øjet.

Diagnose af allergi

Det er vigtigt at gøre sig klart, at såvel priktest som specifikt IgE er meget usikre, og at ingen af dem i sig selv tillader diagnosen allergi. Diagnosen inhalationsallergi, dvs. allergi i luftvejene, som det ses ved høfeber og astma, kan således kun stilles, hvis barnet ud fra sygehistorien reagerer på det, man mistænker. Er testen f.eks. positiv for kat, anser man kun barnet for at være katteallergiker, hvis det faktisk reagerer med symptomer, når det bliver udsat for kat.

Hvad angår fødemiddelallergi kan denne diagnose kun stilles ved elimination af det mistænkte fødeemne efterfulgt at provokation. Kun hvis symptomerne svinder ved elimination og vender tilbage ved provokation, anses diagnosen for sikret. Undtaget herfra er dog peanutallergi, idet denne diagnose ofte kan stilles på forekomsten af IgE-antistoffer mod en peanut-komponent kaldet Ara-2-h.

Det er også vigtigt at vide, at Priktest og specifikt IgE ofte giver forskellige resultater. Desuden at en negativ test ikke udelukker allergi.

Hvornår bør man overveje at undersøge for allergi?

• ved atopisk sygdom som børneeksem, astma eller høfeber
• ved mistanke om, at barnet er allergisk over for en eller flere fødevarer
• hvis barnet har haft nældefeber
• hvis barnet har haft en livstruende reaktion på insektstik
• ved mistanke om, at barnet kan være allergisk overfor lægemidler

Hvornår undersøges for allergi?

Inden man beslutter sig til at lade sit barn undersøge for allergi, er der flere ting, man bør være opmærksom på:

• Atopiske sygdomme (børneeksem, astma og høfeber) er multifaktorielle sygdomme. Dvs. sygdomme der har flere forskellige årsager. Allergi har kun en vis betydning for disse sygdomme, og er aldrig den eneste årsag
• Det er uklart, hvor meget allergi betyder for hver af de atopiske sygdomme. Allergi har formentlig relativt lille betydning ved astma, men betydelig større betydning ved høfeber. Ved børneeksem er det ikke sjældent, at barnet også har fødemiddelallergi. Dette er imidlertid ikke årsag til eksemet, men et ledsagende fænomen. Man bedrer derfor ikke nødvendigvis hudsygdommen ved at fjerne det fødeemne, barnet er allergisk overfor, fra barnets kost
• Selvom en person med f.eks. astma har fået påvist allergi overfor husstøvmider eller kat, får personen det ikke nødvendigvis bedre efter tiltag, der nedsætter eksposition (udsættelse) for husstøvmider og kat
• Ved mistanke om fødemiddelallergi bør barnet altid undersøges, da indtagelse af fødeemner barnet er allergisk overfor kan føre til voldsomme reaktioner. Det er også vigtigt, at diagnosen er korrekt, så fødeemner ikke uden grund elimineres fra kosten, og barnet får en alt for ensidig kost
• Mistanke om allergi overfor hvepse- og bigift skal kun undersøges, hvis der har været tale om en livstruende reaktion på et stik, da det ellers ikke har konsekvens
• Ved mistanke om allergi overfor penicilliner bør barnet så vidt mulig undersøges, da kun 5 % af de, der mistænkes for allergi overfor penicilliner, faktisk har det

Børneeksem

Ved børneeksem er der ofte falsk positive resultater af allergitestning. Man bør derfor være tilbageholdende med at undersøge børn med børneeksem for allergi. Dog anbefales det, at alle småbørn med moderat til svært eksem undersøges for allergi overfor mælk og æg, men ellers bør allergitestning kun foretages, hvis sygehistorien giver mistanke om fødemiddelallergi. Ved børneeksem er det ikke relevant at teste for luftbårne allergener som f.eks. pollen og pelsbærende dyr, da dette normalt ikke har betydning, medmindre barnet også har astma eller høfeber.

Astma

I Danmark anbefaler man, at alle med astma, der har brug for forebyggende astmabehandling, bliver undersøgt for allergi. Konsekvensen er imidlertid ringe, da hovedformålet med at undersøge for allergi hos børn med astma er at anbefale allergensanering, hvis effekt er tvivlsom.

Høfeber 

Ved høfeber, er symptomerne ofte begrænset til en bestemt årstid, som kan relateres til forekomsten af pollen. I disse tilfælde er allergiudredning overflødig, såfremt barnet kan behandles tilfredsstillende med kombinationen af næsespray med binyrebarkhormon og antihistamin som tabletter. Hvis symptomerne ikke kan styres tilfredsstillede med medicin, bør barnet undersøges for allergi, idet man i disse tilfælde må overveje allergivaccination. 

Ved høfeber med symptomer hele året er barnet med stor sandsynlighed allergisk overfor husstøvmider, men også her gælder det, at allergiundersøgelse kun er relevant, hvis behandling med medicin ikke kan styre symptomerne, og man derfor må overveje allergivaccination.

Fødevareallergi

Danske retningslinjer anbefaler, at man ved mistanke om fødemiddelallergi undersøger børn med enten priktest eller specifikt IgE, selv om overensstemmelsen mellem de to testmetoder specielt for fødemidlers vedkommende er meget ringe. Værdien af testen er også tvivlsom, da diagnosen fødemiddelallergi kun kan stilles ved elimination af det mistænkte fødeemne efterfulgt af provokation. Kun hvis symptomerne forsvinder efter elimination og vender tilbage efter provokation, er barnet allergisk overfor det pågældende fødeemne. Undtaget herfra er dog mistanke om allergi overfor peanuts, da denne diagnose ofte kan stilles på forekomst af IgE antistoffer mod en peanut komponent kaldet Ara-2-h.

Ved enkeltstående tilfælde af akut nældefeber er der kun grund til at undersøge for allergi, hvis sygehistorien giver mistanke om en udløsende årsag f.eks. peanuts, eller hvis der udover nældefeber var symptomer fra luftveje eller mavetarmkanal.

Ved kronisk nældefeber, dvs. nældefeber der har varet mere end 6 uger, får man sjældent noget ud af at teste for allergi.

Lægemiddelallergi

Hvis der er mistanke om, at barnet er allergisk overfor penicilliner, bør dette be- eller afkræftes. Det er nemlig kun 5 % af dem, der mener, de er allergiske over for penicilliner, der faktisk er det. Danske retningslinjer anbefaler testning med specifikt IgE ved undersøgelse for penicillinallergi, og er testen positiv, anses patienten for at være allergisk overfor alle penicilliner. Testen har imidlertid meget lav følsomhed, så det er næsten altid nødvendigt at indlægge barnet til provokation.

Ved mistanke om allergi overfor andre lægemidler, er det kun en provokation, der kan afklare, om barnet er allergisk overfor det pågældende lægemiddel

Insektstik 

Ved livstruende reaktioner på bi- eller hvepsestik bør barnet undersøges for allergi. Er det muligt, skal der tages en blodprøve i tidsrummet 15 minutter til 3 timer efter insektstikket. Viser blodprøven forhøjet værdi af tryptase, støtter det, at der var tale om en livstruende reaktion.

Nældefeber og stor lokal reaktion anses ikke for at være livstruende. Har der imidlertid været tale om en livstruende reaktion, skal man tidligst 4 uger efter stikket tage specifikt IgE for bi- og hvepsegift, og derefter tage stilling til allergivaccination.

Hvad kan en allergidiagnose bruges til?

• Man kan forsøge at begrænse eksposition (udsættelse) for det, der giver barnet allergi i luftvejene, om end effekten er tvivlsom
• Barnet bør holde op med at indtage den eller de fødevarer, som barnet er allergisk overfor
• Kan forklare krydsreaktioner. Dvs. at et barn med birkepollenallergi fx får kløe i munden, når det spiser nødder
• Barnet kan undgå de lægemidler, det ikke kan tåle
• I nogle tilfælde kan barnet blive vaccineret for sin allergi (allergenspecifik immunoterapi)

Hjælper det at reducere udsættelse for allergener ved allergi i luftvejene?

Danske retningslinjer anbefaler svagt, at man nedsætter mængden af husstøvmider i boligen ved husstøvmideallergi, og stærkt, at man fjerner kæledyr, hvis barnet har fået påvist allergi overfor disse.

Tiltag, der nedsætter af mængden af husstøvmider i boligen, har imidlertid ikke nødvendigvis effekt ved husstøvmideallergi, og der er heller ikke sikker dokumentation for, at det har nogen effekt at fjerne kæledyr fra hjemmet. Det bør også erindres, at der kan være betydelig allergeneksposition udenfor hjemmet.

Nedsættelse af pollentallet kan ikke lade sig gøre.

Hvornår giver man allergivaccination?

Allergivaccination ved astma og høfeber

Ved astma betyder det, at allergivaccination kun startes op:

• hvis sygdommen ikke er tilfredsstillende behandlet med kombinationen af inhaleret binyrebarkhormon, montelukast og langtidsvirkende bronkieudvidende medicin
• Med tilfredsstillende behandlet menes
  • at patienten har et normalt aktivitetsniveau
  • at symptomer som hoste og hvæsen er så sjældne, at der kun er brug for korttidsvirkende bronkieudvidende medicin højst 2 gange ugentlig

Ved høfeber betyder det, at allergivaccination kun startes op:

• hvis sygdommen ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med en kombination af binyrebarkhormon i næsespray og antihistamin som tabletter
• Hvis patienten har både astma og polleninduceret høfeber, og der er forværring i astmaen i pollensæsonen

Under alle omstændigheder gælder det, at forudsætningen for allergivaccination er en sikker allergidiagnose. Det vil sige både en positiv allergitest og tydelige symptomer ved eksposition (udsættelse) for det pågældende allergen.

Det er også en forudsætning, at lægen har sikret sig, at barnet tager behandlingen som foreskrevet og anvender den rigtige inhalationsteknik.

Allergivaccination med bi- eller hvepsegift

Der tilbydes altid allergivaccination, hvis barnet har haft livstruende reaktioner på bi- eller hvepsestik.

Vil du vide mere?

• Allergiudredning af børn - for sundhedsfaglige