Kardiologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med sygdom og tegn på sygdom ved hjertet og de store blodårer, der er i umiddelbar relation til hjertet. I de seneste par år er man gået mere og mere over til at kalde specialet "hjertemedicin", også blandt fagfolk.
De mest almindelige hjertesygdomme er:
Kardiologer, eller hjertelæger, er specialister i hjertemedicin. I Danmark er der et mindre antal privat praktiserende hjertelæger, mens de fleste hjertelæger er ansat på hospitalerne. Meget af udredningen (undersøgelserne) af hjertesygdomme foregår derfor på sygehus - enten ambulant eller mens man er indlagt.
Hjerteundersøgelsen starter med, at lægen spørger ind til dine gener og symptomer, din families eventuelle sygdomshistorie og dine risikofaktorer.
Lægen foretager en fysisk undersøgelse med fokus på hjerte og blodkar (ofte kaldet objektiv undersøgelse), tager blodprøver og som regel et hjertediagram (EKG) og benytter sig ofte af forskellige former for billeddiagnostik som fx røntgen eller skanninger.
Lægen får nærmere rede på din sygehistorie ved en samtale med dig. Indholdet i samtalen bestemmes selvfølgelig af dine aktuelle gener.
Det overordnede mål for lægen er at få en klar fornemmelse af symptomernes art, og hvorledes de har udviklet sig over tid. Fremtrædende symptomer kan være brystsmerter, vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, uro ved hjertet og besvimelser.
Lægen vil i løbet af samtalen spørge dig om:
Tænk gerne disse spørgsmål igennem, inden du møder lægen. Det kan gøre det lettere for dig at svare mere præcist på spørgsmålene, og oplysningerne bliver mere nøjagtige. Dermed kan lægen lettere finde frem til korrekt diagnose og behandling.
Den fysiske undersøgelse koncentrerer sig om hjerte og lunger.
Lægen vil ofte tage en del blodprøver.
EKG bliver næsten altid taget, når man skal have undersøgt hjertet. I enkelte tilfælde tages EKG i forbindelse med fysisk anstrengelse. Det foregår typisk, mens du cykler på en ergometercykel.
Ved mistanke om hjerterytmeforstyrrelser kan du få påsat elektroder og en lille elektronisk boks, som optager din hjerterytme (såkaldt Holtermonitorering eller R-test) i et eller flere døgn.
Tilsvarende kan lægen, hvis der er usikkerhed om dit blodtryk, give dig et automatisk blodtryksapparat med hjem, som du bærer i et døgn. Blodtrykket måles da flere gange i løbet af døgnet, typisk hver halve eller hele time.
Nogle gange er det nødvendigt med yderligere undersøgelser med billeddiagnostik for nærmere at afklare, hvad du fejler. Afhængig af dine symptomer vurderer lægen, hvad der er den mest hensigtsmæssige undersøgelse for dig:
Røntgenbilleder af lunger og hjerte kan give mange informationer.
Ultralydsundersøgelse af hjertet, en ekkokardiografi, er blevet en meget vigtig del af hjerteundersøgelser, hvor man kan undersøge f.eks. hjertets størrelse, hjertets pumpefunktion og hjerteklapperne.
For at kortlægge blodårerne, som forsyner selve hjertet, koronararterierne, foretages der i mange tilfælde kontrastundersøgelse, hvis der er mistanke om betydende åreforkalkning. Der findes forskellige former for kontrastundersøgelser som f.eks. CT skanning, hvor der sprøjtes kontraststof ind i en blodåre ved albuen og efterfølgende optages CT skanning af hjertet, eller direkte kranspulsåreundersøgelse, hvor man fører et tyndt plastkateter via pulsåren i håndleddet op til hjertet, hvor røntgenkontrast sprøjtes ind i koronararterierne, og der tages røntgenbilleder (koronarangiografi).
Ved en MR skanning af hjertet kan man undersøge hjertets pumpefunktion, sygdomme i hjertemuskulaturen, hjerteklapperne og blodforsyningen til selve hjertet.
Der findes også andre typer af billedundersøgelser, som kan også være aktuelle, afhængig af hvad du fejler.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
