Lungemedicin er et medicinsk speciale, som omfatter undersøgelse og behandling af sygdomme i de nedre luftveje og lungerne.
Luftrøret, luftvejene, kaldet bronkierne, og lungerne er beliggende i brystkassen. De har som vigtigste opgave at sørge for, at dit blod får ilt, og at kroppen kan udskille affaldsstoffet kuldioxid.
Sygdomme i lunger og luftveje er hyppigt forekommende. De mest almindelige sygdomme er akutte infektioner, som kan ramme bronkierne. Disse kaldes for akut bronkitis, hvor bronkitis betyder irritation i bronkierne. Infektion i selve lungevævet (alveolerne) kaldes for lungebetændelse (pneumoni).
Luftveje og lunger kan også være sæde for kroniske tilstande som astma og KOL.
En mere sjælden gruppe kroniske lungesygdomme rammer alveolerne, som er de små blærer, hvor ilten kommer fra indåndingsluften over i blodet. Disse sygdomme kan føre til, at der dannes arvæv i alveolerne. Derved bliver lungerne stive, og transporten af ilt og kuldioxid bliver hæmmet. Denne gruppe af sygdomme kalder man nogle gange under ét som lungefibrose.
Også ondartede svulster kan opstå i lungerne og luftvejene, det vil sige lungekræft, som er blandt de hyppigste former for kræft i Danmark.
Din egen læge vil i de fleste tilfælde kunne undersøge og vurdere dine sygdomstegn fra de nedre luftveje og lungerne. I nogle tilfælde vil din læge dog henvise dig til en lungemedicinsk speciallæge.
Lungemedicinske speciallæger har ekspertise i lungemedicin, og selvom nogle har en privat praksis, er de allerfleste ansat på sygehusene. De fleste lungemedicinske udredninger finder derfor sted på sygehusene.
Når din sygehistorien er klarlagt, kan lægen vælge at gennemføre en lang række undersøgelser herunder:
Ved nogle af disse undersøgelser kan lægen tager vævsprøver fra lungerne, og tømme eventuelle ansamlinger af væske i lungehinden.
Sygehistorien er vigtig for lægen. Indholdet i samtalen afhænger af dine aktuelle gener. Det overordnede mål for lægen er at få en klar fornemmelse af symptomernes art og udvikling over tid.
Fremtrædende symptomer fra lungerne omfatter:
Lægen vil gerne vide:
Lægen kan også spørge ind til:
Det kan være en fordel at tænke disse spørgsmål igennem, før du møder lægen. Det kan gøre det lettere for dig at svare på spørgsmål, og du kan give mere nøjagtige oplysninger. Det vil i sidste ende betyde, at lægen lettere finder frem til den rigtige diagnose og behandling.
Den fysiske undersøgelse koncentrerer sig om lunger og hjerte. Lægen betragter dig og ser fx efter, om du er forpustet, og om du er afmagret.
Lægen banker på din brystkasse for at høre, om der eventuelt er væske omkring dine lunger, og lytter med stetoskopet over dit hjerte og lungerne.
Lægen vil også lave en vurdering af resten af din krop og ser fx efter hævelse af benene, ser på og undersøger din hals og føler dig på maven.
Ved næsten alle sygdomme i lungerne laves der lungefunktionsundersøgelser, som kan måle forskellige aspekter af din lungekapacitet.
Du vil blive bedt om at puste ud i forskellige apparater. Ofte vil der også blive taget nogle blodprøver.
Billeder af lungerne og luftvejene er ofte meget vigtige for, at lægen skal kunne stille en nøjagtig diagnose eller for at bedømme, om din tilstand bliver bedre eller værre.
Traditionelt er røntgen den mest benyttede undersøgelse. I dag bruger man dog ofte mere avanceret teknologi som computerskanning af lungerne, bedre kendt som CT-skanning.
Kikkertundersøgelse af luftvejene, også kaldet bronkoskopi, gennemføres i de allerfleste tilfælde når man skal finde ud af, hvad årsagen er til forandringer, som man har set på et røntgenbillede eller en CT-skanning. Den gennemføres på sygehus, mens man er lokalbedøvet i næse og svælg.
Gennem næsen får du indført en tynd og bøjelig slange ned i luftvejene. Lægen kan se på slimhinden i dine luftveje og tage en række forskellige celle- og vævsprøver fra slimhinden og de omkringliggende lymfekirtler.
Ved undersøgelsen kan lægen også undersøge, om der er infektion i lungerne. Bronkoskopi tager typisk 15-20 minutter og gør ikke ondt.
Nogle gange ligger den forandring i lungen, som man ønsker at undersøge, så tæt på brystvæggen, at man ikke kan nå den ved en kikkertundersøgelse gennem luftvejene. I disse tilfælde kan man tage en lille vævsprøve fra lungen ved at føre en meget tynd nål igennem huden ind i forandringen efter lokalbedøvelse af huden.
Hvis røntgenbilledet viser, at der er tegn på væske i lungehinden, vil man ofte udtømme væsken. Dette sker både for at lette vejrtrækningen, men også for at finde årsagen til, at væsken er blevet dannet. Væsken udtømmes gennem en tynd plastikslange eller nål, som stikkes ind i lungehinden efter at du er blevet lokalbedøvet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
