Urologi og udredning af nedre urinveje

Michael Borre

Speciallæge

Fakta

  • De nedre urinveje består af urinblæren og urinrøret
  • Ved undersøgelse af de nedre urinveje undersøger man typisk tillige hos manden blærehalskirtlen (prostata) med en finger eller ultralydsstav via endetarmen. Hos kvinden foretages en gynækologisk undersøgelse
  • Udover patientens egen sygehistorie foretages en stix-undersøgelse af urinen. Vandladningens strålekraft og blæretømning bedømmes også
  • Herudover kan der evt. være behov for supplerende  undersøgelser med anvendelse af ultralyd, røntgen, CT- og MR-skanning samt kikkertundersøgelse af urinrør og urinblæren

Hvad er urologi/urinvejskirurgi?

Urologi er læren om sygdomme i urinvejene og mandens kønsorganer. Det er overvejende et kirurgisk speciale, som undersøger og behandler misdannelser og sygdomme i nyrerne, urinlederne, urinblæren, urinrøret samt hos mænd blærehalskirtlen (prostata) og pungens indhold.

Eksempler på urologiske sygdomme:

  • Medfødte misdannelser 
  • Betændelsestilstande
  • Kræft - hver femte kræfttilfælde i Danmark udgår fra de urologiske organer: nyrer, urinledere, urinblære, urinrør, blærehalskirtel (prostata), testikler og penis
  • Urinvejssten
  • Problemer med urinafløbet, som ved f.eks. forstørret prostata
  • Urininkontinens (ufrivillig vandladning)
  • Nyresvigt med behov for transplantation
  • Ufrivillig barnløshed
  • Rejsningsbesvær

Medicinske sygdomme i nyrerne undersøges og behandles af nyremedicinerne (nefrologer). Læs mere om udredning af nyresygdomme. Udredning og behandling af sygdomme i urinvejene foregår typisk på sygehusenes klinikker eller under indlæggelse.

Undersøgelse af nedre urinveje

Hos manden består udredning af mulig sygdom i nedre urinveje i:

  • Sygehistorie
  • Fysisk undersøgelse med fokus på urinblæren, prostata, pungen samt penis
  • Laboratorieundersøgelser: blod- og urinprøver
  • Funktionsundersøgelser (se nedenfor)
  • Billedundersøgelse med f.eks. ultralyds-, CT-, MR- og PET-CT-skanning

Sygehistorie

Sygehistorien giver lægen et indblik i symptomerne, og hvordan disse har udviklet sig over tid. Fremtrædende symptomer kan være besvær med at lade vandet, ufrivillig vandladning, blod i urinen eller smerter fra urinvejene.

Lægen vil typisk spørge ind til:

  • Hvornår generne startede
  • Hvori generne består
  • Hvordan de har udviklet sig
  • Forhold som forværrer eller lindrer
  • Hvorvidt der er natlige gener
  • Om medicinsk behandling har virket
  • Evt. tidligere sygdomme
  • Hvordan den fysiske form/formåen er
  • Hvorvidt funktioner på jobbet eller i dagligdagen påvirkes

Det kan være en fordel at tænke disse spørgsmål igennem inden mødet med lægen. Det kan gøre det lettere at besvare spørgsmålene. Det kan også øge nøjagtigheden af oplysningerne, så lægen lettere finder frem til den rigtige diagnose og relevante behandling.

Den fysiske undersøgelse

Lægens undersøgelse vil typisk have fokus på mandens ydre kønsorganer, nedre del af maven, flankerne samt endetarmen. Ved vandladningsproblemer hos manden udgør en vigtig del af undersøgelsen at lægen via endetarmen føler med en finger på prostata og derved vurdere størrelse og evt. suspekte knuder.

Herudover kan lægen supplere med en generel undersøgelse, ved også at lytte på hjerte og lunger samt måle blodtrykket.

Kvinden får ofte foretaget en undersøgelse af underlivet - en gynækologisk undersøgelse.

Laboratorieundersøgelser 

Blodprøver kan afspejle sygdomme i nedre urinveje og prostata. Undersøgelse af urinen sker ved stiks og er vigtig ved mistanke om f.eks. infektion eller blødning et sted i urinvejene.

Funktionsundersøgelser

Kraften på urinstrålen kan måles på et specielt toilet. Evnen til at tømme blæren kan efterfølgende bestemmes ved ultralydsskanning af blæren - på samme måde som gravide undersøges.

Ved behov kan man måle blærens og lukkemusklens funktion. Det gør man ved at måle trykket i blæren gennem et tyndt kateter, mens blæren bliver fyldt og tømt (urodynamisk undersøgelse).

Billedundersøgelser

En nøjagtig diagnose af sygdomme i nedre urinveje vil ofte kræve billedundersøgelser. Undersøgelse med ultralyd er ofte førstevalg, men CT-skanning med kontrast (CT-urografi) er en meget vigtig undersøgelse, som bidrager med bedømmelse af både organernes og urinvejenes anatomi og funktion. I nogle tilfælde kræves mere avanceret teknologi som scintigrafi, MR- og PET-CT-skanning.

Ved cystoskopi føres en tynd kikkert (skop) ind gennem urinrøret og op i blæren eller videre gennem urinlederen til nyrehulrummet. Lægen kan undersøge slimhinden gennem skopet, og der kan tages vævsprøver til nærmere undersøgelse under mikroskop.

Ved mistanke om prostatakræft tages der nålevævsprøver af prostatakirtlen, typisk  via mellemkødet.

Afhængigt af sygdommen kan andre undersøgelser også være aktuelle.

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Borre

Overlæge, professor dr.med., ph.d., Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hans Christian Kjeldsen

Ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen