Biskjoldbruskkirtlerne hedder glandula parathyroidea på fagsprog. Det er flere små, som regel fire, adskilte kirtler, der normalt ligger på bagsiden af skjoldbruskkirtlen (thyroidea), som ligger på forsiden af halsen (se tegning af biskjoldbruskkirtlerne).
Kirtlernes hovedopgave er at regulere omsætningen af kalk (kalcium) i kroppen gennem udskillelse af et hormon, parathyroideahormonet, forkortet PTH.
Forstyrrelser i kalciumindholdet i blodet kan skyldes for høj aktivitet (ofte primær hyperparathyroidisme) i en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne. Det er som regel, fordi der er udviklet en lille godartet svulst, et adenom, inde i en af kirtlerne.
Et adenom kan producere større mængder parathyroideahormon, end kroppen har brug for. Da produktionen ikke er kontrolleret, kan det give anledning til hormonforstyrrelse. Der kan findes et eller flere adenomer. Når adenomerne fjernes ved en operation, bliver du helbredt for sygdommen.
Da adenomerne er små, er det ikke muligt at føle dem på ydersiden af halsen. Selv under en operation kan det være vanskeligt at finde adenomet.
Før en eventuel operation er det derfor vigtigt at finde ud af præcis, hvor adenomet er. Kan lægen det, bliver det kirurgiske indgreb mindre. Skal kirurgen lede efter adenomet, bliver indgrebet større, med de ulemper det indebærer.
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen tilføres en lille mængde af et radioaktivt sporstof.
Sporstoffet er udvalgt, så det koncentreres i de organer i kroppen, man ønsker at undersøge.
Ved skintigrafi af biskjoldbruskkirtlerne koncentreres sporstoffet i adenomerne (de godartede knuder).
Sporstoffet bliver også optaget i skjoldbruskkirtlen, men forsvinder hurtigt igen.
Undersøgelsen foregår i to etaper.
Først sprøjtes sporstoffet ind i blodet, som regel ved albuebøjningen, og efter nogen ventetid optages billeder - skintigrammer - med et gammakamera, der registrerer fordelingen af sporstoffet i kroppen.
Først sprøjtes en lille smule (1-2 ml) væske med sporstoffet ind i blodet.
Efter ca. 10 minutter og igen efter 2 timer optages billeder af halsen med gammakamera.
Efter 2 timer suppleres optagelsen med 3-dimensional optagelse (SPECT) og en CT-skanning.
Nogle gange suppleres med en undersøgelse af skjoldbruskkirtlen, så placeringen af biskjoldbruskkirtlerne kan være endnu bedre skintigrafisk undersøgelse af skjoldbruskkirtlen.
Undersøgelsen tager i alt 3-4 timer.
Et alternativ til skintigrafien er en PET-skanning med et sporstof, der hedder cholin. Denne undersøgelse er lige så god som skintigrafien men laves kun på få hospitaler. Fordelen er, at PET-skanningen kun tager 20 minutter.
Ingen specielle forberedelser er nødvendige.
Undersøgelsen er uden ubehag eller bivirkninger.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 6-12 mSv, hvilket svarer til 2-4 års baggrundsstråling i Danmark.
Ved en PET-skanning er stråledosis 4-6 mSv, hvilket svarer til 1-2 års baggrundsstråling i Danmark.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
