Skintigrafi ved mavetarmblødning, Meckels divertikel
Lars Thorbjørn Jensen
Speciallæge
Fakta
Skintigrafien kan påvise, om der er en misdannelse i tarmen - et såkaldt Meckels divertikel
Et Meckels divertikel er en medfødt fejl i et område af tarmen, hvor der kan være celler, som kan lave mavesyre. På grund af syren, kan der komme et blødende sår
Hvis der er et Meckels divertikel, fjerner man det ved en operation
Den hyppigste årsag til at undersøge for et Meckels divertikel er, når der er blødning fra endetarmen uden andre symptomer
Undersøgelsen foretages mest på børn, men bruges også til voksne
Hvad er en skintigrafi?
En skintigrafi er en undersøgelse, hvor du får små mængder radioaktive sporstoffer ind i kroppen. Sporstofferne er lavet, så de optages i de organer i kroppen, man ønsker at undersøge. Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre.
Når det er optaget i organet, skal du ligge på et leje i et gammakamera,der ofte ligner en CT-skanner.
Gammakameraet registrerer, hvor sporstoffet er optaget.
Når undersøgelsen er slut, dannes der et billede - et skintigram - der vurderes af lægen.
Svaret på undersøgelsen diskuteres med den læge, der har bedt om undersøgelsen.
Hvad er skintigrafi ved mavetarm-blødning?
Når det bløder fra endetarmen, kan det af og til være svært at finde ud af, hvor blødningen stammer fra. En skintigrafi for Meckels divertikel (se nedenfor) kan påvise divertiklet (udposningen) og dermed påvise, hvor blødningen kommer fra.
Hvis et barn har smertefri blødning fra endetarmen, er det den foretrukne undersøgelse. I nogle tilfælde kan voksne med blødning fra endetarmen også få foretaget undersøgelsen.
Selve undersøgelsen
Sporstoffet, der optages i et Meckels divertikel, sprøjtes ind i en blodåre, ofte i albuebøjningen.
Optagelsen af billeder starter lige efter indsprøjtningen med billeder af maveregionen i de efterfølgende 60 minutter.
Sådan forbereder du dig
Hvis det er muligt, skal du faste i 3-4 timer inden undersøgelsen.
Nogle gange skal man have syrehæmmende medicin forud for undersøgelsen. Det tager lægerne på afdelingen stilling til for hver enkelt patient.
Begrænsninger
Meckels divertikel kan kun påvises, hvis det indeholder en særlig slags celler fra mavesækkens slimhinde (celler der producerer mucin).
Meckels divertikel
Meckels divertikel er en udposning på tarmen og er den hyppigste medfødte misdannelse i tarmsystemet.
Den findes hos 1-3 % af befolkningen.
Divertiklet er en rest fra fostertilværelsen af forbindelsen mellem fosterets tarm og blommesækken.
Den sidder typisk i tyndtarmen og størrelsen varierer fra 1 til 12 cm, med en gennemsnitlig længde på 6 cm.
De fleste Meckels divertikler er symptomfrie, men hos 10-30 % indeholder divertiklet celler, der kan lave mavesyre, ligesom i mavesækken.
Det medfører en risiko for sårdannelse ("mavesår") og blødning fra divertiklet og ud i tarmen og dermed blødning via endetarmen.
Smertefri tarmblødning er det hyppigste symptom og forekommer oftest hos børn
Er der nogen risiko ved undersøgelsen?
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 5 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 1½ år.
