Skjoldbruskkirtlen hedder glandula thyreoidea på fagsprog.
Den befinder sig på forsiden af halsen, lidt nedenfor adamsæblet. Se tegning af skjoldbruskkirtlen.
Skjoldbruskkirtlen laver et hormon, som hedder thyroxin. Når dette hormon udskilles i blodet, påvirker det stofskiftet i alt væv i kroppen.
Ved for højt stofskifte (hypertyreose) øges stofskiftet i hele kroppen.
Ved for lavt stofskifte (hypotyreose) nedsættes stofskiftet.
Skjoldbruskkirtlen styres af et hormon, TSH (thyroideastimulerende hormon), som styres af hjernen og bliver udskilt fra hypofysen.
Langvarig stimulation af skjoldbruskkirtlen med for store mængder TSH får kirtlen til at vokse, og der kan eventuelt udvikle sig struma, der betyder forstørret skjoldbruskkirtel.
Thyroxin indeholder jod og skjoldbruskkirtlen er det eneste organ i kroppen, som optager jod. Tilførsel af jod fører til øget mængde jod i skjoldbruskkirtlen. I Danmark er der relativt lidt jod i kosten, hvorfor jodmangel kan ses.
Køkkensalt er ofte tilsat jod for at modvirke mangelsygdomme.
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen får tilført små mængder af et radioaktivt stof, et såkaldt sporstof. Sporstoffet er lavet, så det optages i det organ, der ønskes undersøgt.
Undersøgelsen foregår i to etaper.
Først sprøjtes sporstoffet ind i blodet. Så transporteres det med blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det optages. Det sporstof, der ikke optages i kirtlen, udskilles i urinen.
Efter 15-30 minutter tages ét eller to billeder af kirtlen med et gammakamera, der registrerer, hvor sporstoffet er, og der laves et billede - et skintigram.
Skintigrafien giver oplysninger om kirtlens størrelse, form og funktion.
Metoden anvendes til at afgøre forskellige typer af struma, betændelsestilstande og uregelmæssigheder (godartede og ondartede svulster) i skjoldbruskkirtlen.
Undersøgelsen anvendes oftest sammen med en ultralydsskanning, hvor man eventuelt kan udtage celleprøver fra områder med mistanke om svulstvæv.
Undersøgelsen anvendes, når man skal skelne mellem forskellige årsager til højt stofskifte (hypertyreose), lavt stofskifte (hypotyreose), men også ved mistanke om betændelser i kirtlen (fx subakut tyreoiditis), før operation for median halscyste og i diagnostik og opfølgningen af personer med kræft i skjoldbruskkirtlen.
Endelig foretages undersøgelsen også hos nyfødte, hvor stofskiftet ved en hælprøve er lavt.
Sporstoffet sprøjtes ind i en blodåre, som regel ved albuebøjningen.
Efter 15-30 minutter starter billedoptagelsen med gammakameraet. Det tager som regel en halv time.
Lægen vil eventuelt føle på din hals for at se, om der er uregelmæssigheder.
På billederne markeres de fund, som bliver gjort.
Den bedste undersøgelse fås, hvis du holder pause med stofskiftemedicin tre uger før undersøgelsen.
Du må heller ikke spise jodholdige fødevarer og medicin (findes bl.a. i helsekost og hostemedicin).
Du må ikke have været til røntgenundersøgelse med røntgenkontrastmidler indenfor de sidste 2-4 uger.
Skintigrafi udføres oftest sammen med en ultralydsskanning af skjoldbruskkirtlen.
Blodprøver til hormonbestemmelse er nødvendige for at fastslå, hvor godt skjoldbruskkirtlen fungerer.
Ultralyd kan afgøre, om en knude er cystisk (væskefyldt blære) eller fast, eller en blanding.
Knuder kan undersøges ved, at man udtager en celleprøve med en nål (finnålsbiopsi) og undersøger den i mikroskop. Derefter kan operation blive aktuel.
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 2 mSv, hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på et halvt år.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
